Tv og børn i soveværelse.

Begge børn har kunne sove fra det her de har kunne sove fra det meste 

Anonym skriver:

Hvor gammel er din søn?? Ja man må jo nok bare vænne sig til at det forgår i stuen hvis nu vi får en som har svært ved søvnen i larm og lys. Og håbe at tiden med serie i soveværelset kommer igen en dag, alt efter hvor længe der går før barn kommer på eget værelse 

Hun er 2 og vågner stadig x mange om natten, så hun er desværre ikke på vej på eget værelse endnu 

Ano18 skriver:

3 af mine ville det ikke have været et problem med, 2 ville det have været umuligt. Men de sov bare generelt ikke pga kolik og reflux så vi ser stadig ikke fjernsyn nu hvor de er 3 og 1

Ser i det stadig ikke pga tilvænning ? Eller fordi de stadig sover inde ved jer? For det ville jo i princippet ikke være en dårlig ting altså hvis man vænner sig til ikke at have tv. Man mener jo at det er usundt med tv i soveværelset. 

Begge mine sov fra alt de første tre måneder, derefter har det krævet et helt mørkt, køligt rum og masser af white noise natten igennem  Min store er 2 1/2 og ville sagtens kunne falde i søvn med tv kørende, men hun ville hurtigt vågne op og få lyst til at se med  Jeg laver bare børn, som har aaalt for travlt til at sove, men børn er meget forskellige. Hvis det er vigtigt for dig (og det er helt okay, synes jeg. Nogle ting er bare vigtige for en), ville jeg da forsøge at vænne børnene til det fra små. 

Min datter kunne da hun var ny, de fleste dage sove i sin lift eller nest i stuen mens jeg så tv. Nu er hun blevet 6 mdr og har ikke kunne gøre det de sidste par måneder. Hun kan ikke sove hvis der foregår meget omkring hende og hun er et barn som følger med i stortset alt. Så her ville det ikke fungere.

Anonym skriver:

Ser i det stadig ikke pga tilvænning ? Eller fordi de stadig sover inde ved jer? For det ville jo i princippet ikke være en dårlig ting altså hvis man vænner sig til ikke at have tv. Man mener jo at det er usundt med tv i soveværelset. 

Vi kan ikke få den yngste til at sove på hans eget værelse, og nu har vi vist vænnet os til vi bare samsover allesammen. Han bliver puttet kl 19 hos os i sin egen seng og sover meget let. Vores pige på 3 bliver puttet i sin egen seng ca samtidig og så mødes vi i stuen - og gør rent plus ser lidt fjernsyn sammen, men vi går hurtigt i seng fordi ham på 1 står op ved 4-5 tiden. Kl ca 22 vågner hende på 3 og det passer med vi ca bærer hende med i vores seng der og sover allesammen. I løbet af natten kommer vores dreng så også over i vores seng. Det er ikke optimalt men meget bedre. De har begge haft forskellige problematikker og aldrig sovet meget, så det er langt langt bedre end det har været før.

Mine sønner på 18 og 16 havde kunne sove fra ALT da de var små, og min pige på 13 var det letteste barn ever. Hun lagde sig selv til at sove når hun var træt, græd aldrig og sov igennem fra starten.

Man ved ikke hvilket barn man får og noget er selvfølgelig tildels en vanesag. Vi har været “uheldige” med kolik (fastspændt nakke ved de små), refluks (ved de små), indlæggelser pga RS og Kighoste, - de har fået dræn osv osv. og ingen af dem sover bare meget samt har en god stærk personlighed  Men nu har vi 5 børn og du starter med 1 og har din mands hjælp. Jeg fik engang at vide at over 85% af ens bekymringer aldrig ! bliver en realitet, så prøv sådan generelt at holde fast i den tanke og prøv at skaffe nogle tankeredskaber til din hjerne så du afbryder dig selv og stopper din hjerne med at gå i selvsving. Fordi det er ikke spor rart og det bliver ikke lettere, hvis du ikke arbejder med det. Jeg har været meget syg med SF for år tilbage og under mine indlæggelser, når jeg ikke selv formåede stoppe mig selv m at tænke på irrationelle ting så kastede vi fx m en bold, fordi laver man noget fysisk så kan det sætte en stopper for det psykisk da hjernen ikke kan begge ting på en gang. Men det er også et spørgsmål om vilje og ønsket om ikke at lade sig drage med af alle de tanker (angst). Jeg er sikker på at det på den ene eller anden måde kommer til at gå rigtig fint. Rigtig godt nytår 

Ano18 skriver:

Vi kan ikke få den yngste til at sove på hans eget værelse, og nu har vi vist vænnet os til vi bare samsover allesammen. Han bliver puttet kl 19 hos os i sin egen seng og sover meget let. Vores pige på 3 bliver puttet i sin egen seng ca samtidig og så mødes vi i stuen - og gør rent plus ser lidt fjernsyn sammen, men vi går hurtigt i seng fordi ham på 1 står op ved 4-5 tiden. Kl ca 22 vågner hende på 3 og det passer med vi ca bærer hende med i vores seng der og sover allesammen. I løbet af natten kommer vores dreng så også over i vores seng. Det er ikke optimalt men meget bedre. De har begge haft forskellige problematikker og aldrig sovet meget, så det er langt langt bedre end det har været før.

Mine sønner på 18 og 16 havde kunne sove fra ALT da de var små, og min pige på 13 var det letteste barn ever. Hun lagde sig selv til at sove når hun var træt, græd aldrig og sov igennem fra starten.

Man ved ikke hvilket barn man får og noget er selvfølgelig tildels en vanesag. Vi har været “uheldige” med kolik (fastspændt nakke ved de små), refluks (ved de små), indlæggelser pga RS og Kighoste, - de har fået dræn osv osv. og ingen af dem sover bare meget samt har en god stærk personlighed  Men nu har vi 5 børn og du starter med 1 og har din mands hjælp. Jeg fik engang at vide at over 85% af ens bekymringer aldrig ! bliver en realitet, så prøv sådan generelt at holde fast i den tanke og prøv at skaffe nogle tankeredskaber til din hjerne så du afbryder dig selv og stopper din hjerne med at gå i selvsving. Fordi det er ikke spor rart og det bliver ikke lettere, hvis du ikke arbejder med det. Jeg har været meget syg med SF for år tilbage og under mine indlæggelser, når jeg ikke selv formåede stoppe mig selv m at tænke på irrationelle ting så kastede vi fx m en bold, fordi laver man noget fysisk så kan det sætte en stopper for det psykisk da hjernen ikke kan begge ting på en gang. Men det er også et spørgsmål om vilje og ønsket om ikke at lade sig drage med af alle de tanker (angst). Jeg er sikker på at det på den ene eller anden måde kommer til at gå rigtig fint. Rigtig godt nytår 

Jeg er begyndt at læse på noget metakognitiv terapi og overvejer at starte i det nye år, da man lærer at styre sine tanker og i mit tilfælde kæmpe store bekymringer, som jo skyldes af let angst. 

Men tak for dine råd, måske jeg selv skulle overveje boldkast når de løber løbsk.

Rigtig godt nytår til dig 

Jeg bliver selv generet når min mand indimellem ser film på ipad i mørket (med høretelefoner), jeg hader simpelthen det lysflimmer det giver når jeg vil sove. Det ville jeg ikke byde et barn- som ikke engang kan sige fra. God søvn er så vigtigt. Endnu værre er lyden fra en actionfilm som kører ved siden af. Måske er jeg også noget sensitiv, men sådan har jeg det

Mortilah skriver:

Jeg bliver selv generet når min mand indimellem ser film på ipad i mørket (med høretelefoner), jeg hader simpelthen det lysflimmer det giver når jeg vil sove. Det ville jeg ikke byde et barn- som ikke engang kan sige fra. God søvn er så vigtigt. Endnu værre er lyden fra en actionfilm som kører ved siden af. Måske er jeg også noget sensitiv, men sådan har jeg det

Enig ! 
Jeg vil hellere lære mit barn at sove i ro og mørke

Anonym skriver:

Jeg er begyndt at læse på noget metakognitiv terapi og overvejer at starte i det nye år, da man lærer at styre sine tanker og i mit tilfælde kæmpe store bekymringer, som jo skyldes af let angst. 

Men tak for dine råd, måske jeg selv skulle overveje boldkast når de løber løbsk.

Rigtig godt nytår til dig 

Jeg tænker også at meditation er et forsøg værd