Julestjerne skriver:
Godaften alle (og især dansklærere).
Jeg har et spørgsmål, simpelthen fordi jeg er nysgerrig.
Jeg har et barn i 1. klasse, han er 7 år. I 0. klasse og indtil for en måned siden har eleverne ikke haft lektier for, men nu er vi (alle forældre) blevet opfordret til at læse minimum 15 minutter med børnene hver dag.
Mit spørgsmål er (fordi jeg synes det er super interessant), HVOR stor en effekt har de 15 minutter om dagen på barnets læseevne?
Tillægsspørgsmål: Hvor mange gør det? (Her kunne det være spændende med både svar fra jer forældre og også fra lærere).
God aften 
Det har haft en kæmpe effekt! Min pige går i 2. klasse og både i 1. og nu i 2. har vi haft en læsedagbog, hvor vi dagligt noterer om vi fik læst i de 15 minutter og for hvem barnet har læst.
Der er sket et kæmpe fremskridt for min piges vedkommende efter hun startede i 2. klasse. Vi har også læst hver dag om sommeren og nu er hun på niveu hvor hun behersker læsning. Hun læser Vitello bøgerne flydende.
Jeg vil ikke sige hun jubler over daglig læsning fordi hun også skal øve klaver i 15 minutter, men det er sat i system herhjemme og hun har en voksen ved siden af, som koncentrerer sig 100 % om hende.
Vi læser højt for hende hver eneste dag i ca 1/2 time og det har uden tvivl også effekt. Hun følger med og læser med hvis hun har lyst.
Anmeld
Citér