Har det virkelig øv med vuggestue

Hej mødre & fædre. 

jeg har brug for lidt luft. Min datter starter vuggestue i marts mdr, der er hun 11 mdr, men hold nu fest hvor har jeg det virkelig stramt med det.  Jeg ønsker faktisk slet ikke, at hun skal starte så tidligt, men grundet arbejde er hun jo desværre nødsaget til det. 
jeg kan virkelig mærke, at det gør ondt i maven hver gang jeg tænker på det og tanken gør mig nærmest dårlig. Jeg er SÅ bange for, at hun vil føle jeg forlader hende og jeg er så bange for, at pædagogerne ikke tager sig af hende når hun har brug for det (grundet det manglende Personale og for mange børn) 

jeg vil egentlig ik nogle steder hen med det her, men egentlig bare lige ha luft og få det ned på “papir” så at sige. 

Øv! Det er bare den værste følelse  

Jeg havde det godt nok også stramt med at skulle aflevere mit barn. Synes det er alt alt for tidligt! 
Jeg får også helt ondt i maven over alle de udsendelser der er i tiden. 
Har i overvejet dagpleje i stedet for? Jeg ved godt at der er store forskelligheder om man er til dagpleje eller  vuggestue. Personligt er jeg til dagplejen og synes den nære relation og omsorg der kan gives af en dagplejer er mere værd for mig. Men nu er jeg så også super heldig at bo i et område hvor en stor del af dagplejerne ef uddannede pædagoger eller pædagogisk assistenter. Men havde nu valgt dagplejen alligevel selvom de ikke var uddannede. Det vigtigste for mig er at mit barn får tryghed og bliver set 

Anonym skriver:

Hej mødre & fædre. 

jeg har brug for lidt luft. Min datter starter vuggestue i marts mdr, der er hun 11 mdr, men hold nu fest hvor har jeg det virkelig stramt med det.  Jeg ønsker faktisk slet ikke, at hun skal starte så tidligt, men grundet arbejde er hun jo desværre nødsaget til det. 
jeg kan virkelig mærke, at det gør ondt i maven hver gang jeg tænker på det og tanken gør mig nærmest dårlig. Jeg er SÅ bange for, at hun vil føle jeg forlader hende og jeg er så bange for, at pædagogerne ikke tager sig af hende når hun har brug for det (grundet det manglende Personale og for mange børn) 

 

jeg vil egentlig ik nogle steder hen med det her, men egentlig bare lige ha luft og få det ned på “papir” så at sige. 

Jeg kan sagtens følge din tanke, specielt med tanke på de debatter der har været om normeringen. Men hvad siger din mavefornemmelse dig? Og måske bør du tage den med pædagogerne , sæt ord på og få en dialog. Det kan måske give dig lidt mere ro på... 

Vi er jo desværre nød til at arbejde, selvom vi måske hellere ville noget andet

Ih jeg forstår! Kram  (hvis du bare havde brug for at ventilere og ikke søger ændringsforslag, kan du bare skippe resten, det er helt ok)

Jeg endte med at melde min ældste ud før hun startede. Jeg følte jeg skulle dø, og vi havde endda valgt en skøn privat dagpleje/institution med kun 10 børn og to voksne+en vikar

Ingen havde fortalt mig at man godt måtte gå hjemme med sit barn selv. Min kommune giver tilskud til hjemmepasning -lidt mindre end en su, men det får enderne til at mødes.

Man har også mulighed for at hyre en privat passer, som passer barnet i eget hjem, evt sammen med nogle andre børn.

Nogle kommuner tilbyder at man kan have sit eget barn i dagpleje hvis man også har to andre

Nogle stede (kbh mener jeg) kan man gå sammen med en veninde og dele en dagpleje, så man passer hinandens børn på skift

Har I bedsteforældre der kunne tage halve/hele fridage med baby? Så kan man mindske tid i instituion.

Når man kommer tilbage fra barsel har man ret til at søge om nedsat tid (dog har man ikke ret til at få det) måske det var en mulighed?

Hvis en af jer har noget orlov tilbage kan I måske lave en aftale med arbejdsgiver om en ugentlig fridag i x antal tid, igen for at mindske tid i instituion

Jeg havde virkelig også forfærdeligt med tanken om at vi skulle overlade vores datter til nogle andre! Jeg kan huske at jeg bare gik og tænkte “det kan jo ikke passe at man får børn og så skal de bruge så mange timer sammen med nogle andre!”. Men barsels månederne gik og da det blev tid til dagpleje start kunne jeg bare mærke at vores datter var klar. Hun var begyndt at synes at andre børn var spændene, hun var blevet mere modig og elskede udfordringer og vores stue var bare blevet for kedelig. 
og udover at hun var klar, så var jeg også klar til at lave noget andet end at være mor. 
Hun er nu blevet passet i 6-7 måneder og det har virkelig givet hendes udvikling en raket i bagdelen! 

Dermed ikke sagt at pasning er det rigtige for jer. Det skal i mærke efter. Men der er nogle måneder til marts, så måske i når at blive klar begge to

Jeg kan godt forstå, at du har det sådan. Vores datter begyndte i vuggestue omkring etårsalderen, og jeg havde egentlig heller ikke lyst til at aflevere hende blandt fremmede, men jeg gjorde det alligevel af to grunde:

1. Jeg kunne i princippet godt være hjemmegående, men jeg synes det er mega hårdt at have et barn, så det ville drive mig til vanvid, hvis jeg skulle gå hjemme med vores datter.

2. Vores datter er et meget socialt barn, og selv om vi gik i legestue og til diverse aktiviteter, så ville det ikke kunne give hende samme, som en vuggestue kan mht. fællesskab med de samme børn.

Jeg gik ned på deltid, så vores datter max er i vuggestue 6-7 timer om dagen. Hun trives og er meget vellidt derovre. Af og til får hun også en fridag, og jeg synes, det er en god balance. 

Måske har du også mulighed for at give hende korte dage/fridage ind i mellem eller noget?

Anonym skriver:

Øv! Det er bare den værste følelse  

Jeg havde det godt nok også stramt med at skulle aflevere mit barn. Synes det er alt alt for tidligt! 
Jeg får også helt ondt i maven over alle de udsendelser der er i tiden. 
Har i overvejet dagpleje i stedet for? Jeg ved godt at der er store forskelligheder om man er til dagpleje eller  vuggestue. Personligt er jeg til dagplejen og synes den nære relation og omsorg der kan gives af en dagplejer er mere værd for mig. Men nu er jeg så også super heldig at bo i et område hvor en stor del af dagplejerne ef uddannede pædagoger eller pædagogisk assistenter. Men havde nu valgt dagplejen alligevel selvom de ikke var uddannede. Det vigtigste for mig er at mit barn får tryghed og bliver set 

Jamen de udsendelser har da virkelig også sat gang i tankerne hos mig, desværre.  Her i min by er der kun en dagplejer og hun er fuld optaget, eller havde det selfølgelig været en mulighed. 

FruStolpe skriver:

Jeg kan sagtens følge din tanke, specielt med tanke på de debatter der har været om normeringen. Men hvad siger din mavefornemmelse dig? Og måske bør du tage den med pædagogerne , sæt ord på og få en dialog. Det kan måske give dig lidt mere ro på... 

Vi er jo desværre nød til at arbejde, selvom vi måske hellere ville noget andet

Min mavefornemmelse er desværre helt forfærdelig, men jeg kan jo selfølgelig ikke vide om den ændre sig når først hun er kørt ind osv. og ja, det kunne være det var en ide, at møde dem og lige få en snak. Jeg er nok ikke den første de oplever ha det sådan. 

Anonym skriver:

Ih jeg forstår! Kram  (hvis du bare havde brug for at ventilere og ikke søger ændringsforslag, kan du bare skippe resten, det er helt ok)

Jeg endte med at melde min ældste ud før hun startede. Jeg følte jeg skulle dø, og vi havde endda valgt en skøn privat dagpleje/institution med kun 10 børn og to voksne+en vikar

Ingen havde fortalt mig at man godt måtte gå hjemme med sit barn selv. Min kommune giver tilskud til hjemmepasning -lidt mindre end en su, men det får enderne til at mødes.

Man har også mulighed for at hyre en privat passer, som passer barnet i eget hjem, evt sammen med nogle andre børn.

Nogle kommuner tilbyder at man kan have sit eget barn i dagpleje hvis man også har to andre

Nogle stede (kbh mener jeg) kan man gå sammen med en veninde og dele en dagpleje, så man passer hinandens børn på skift

Har I bedsteforældre der kunne tage halve/hele fridage med baby? Så kan man mindske tid i instituion.

Når man kommer tilbage fra barsel har man ret til at søge om nedsat tid (dog har man ikke ret til at få det) måske det var en mulighed?

Hvis en af jer har noget orlov tilbage kan I måske lave en aftale med arbejdsgiver om en ugentlig fridag i x antal tid, igen for at mindske tid i instituion

Jeg har undersøgt det med, at få lov til at hjemme passe, men med den lille indkomst jeg så ville få kan vores økonomi slet ikke hænge sammen ellers havde jeg gjort det. Jeg studere så jeg kan komme ned på omkring 23 timer om ugen, hvilket jo selfølgelig er en fordel! Min læge har beroliget mig med, at hun ville ha rigtig godt af at komme i vuggestue da hun er et meget nysgerrigt og opmærksomt barn med fart over feltet, men den er jeg desværre ikke selv helt med på

MEF skriver:

Jeg havde virkelig også forfærdeligt med tanken om at vi skulle overlade vores datter til nogle andre! Jeg kan huske at jeg bare gik og tænkte “det kan jo ikke passe at man får børn og så skal de bruge så mange timer sammen med nogle andre!”. Men barsels månederne gik og da det blev tid til dagpleje start kunne jeg bare mærke at vores datter var klar. Hun var begyndt at synes at andre børn var spændene, hun var blevet mere modig og elskede udfordringer og vores stue var bare blevet for kedelig. 
og udover at hun var klar, så var jeg også klar til at lave noget andet end at være mor. 
Hun er nu blevet passet i 6-7 måneder og det har virkelig givet hendes udvikling en raket i bagdelen! 

Dermed ikke sagt at pasning er det rigtige for jer. Det skal i mærke efter. Men der er nogle måneder til marts, så måske i når at blive klar begge to

Og det er nemlig lige præcis DET, at efterlade ens guld til nogle vildt fremmede mennesker. Jeg har ikke engang fået hende passet af nogen jeg stoler på og så skal jeg give hende til nogle jeg slet ikke kender, AAARGH forfærdelig føelse. 

jeg ved jo også godt, at hun nok ville få det bedste ud af det med børn som er jævnaldrende, de kan jo trods alt give noget vi voksne ikke kan.