Frustreret over andres kommentarer

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

923 visninger
11 svar
23 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
17. november 2019

Anonym trådstarter

hej søde damer. 

Jrg har for længe siden besluttet mig for tankerne om et donorbarn. Jeg er i forvejen mor til et barn på knap 4 år. 

Nu er der flere, der er begyndt at komme med kommentarer om det. En af min bedste veninder har kommenteret på hvor dynd det er for barnet, at være donorbarn! Det har været rigtig frustrerende, at møde den holdning i inderkredsen. Nu er min mor så begyndt på, at det vil være svært (eller rettere sagt umuligt) at møde en ny mand, da jeg aldrig vil være børnefri, og om jeg nu er sikker på, at det er det rigtige at gøre. 

Og jeg skal da være ærlig og indrømme, at det har fået mig til at vakle en smule. Ikke fordi jeg ser det som et problem, ikke at være børnefri hver anden weekend, men mere det, at der ikke er den forventede opbakning.

 Jeg er allerede tilknyttet en klinik, har været til scanning og har købt medicinen, der skal bruges. 

Jeg har været single i snart 4 år, og jeg bliver 30 til april. 

 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her, ud over at lufte mine frustrationer og evt få et andet perspektiv på tingene. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

17. november 2019

Carina:-)

Profilbillede for Carina:-)
Mod

Jeg kender flere selvvalgte singlemødre med donorbørn . 

Det er ret alm i vores omgangskreds- og ja der findes folk der synes det er synd for donorbørn .

Men der findes også folk der synes børn med unge/gamle forældre er stakler. 

Børn med mange søskende får ingen opmærksomhed,og enebørn får for meget så de bliver små egoister., 

Og sådan kan man blive ved- du vil altid kunne finde nogen der har umådeligt travlt med at fortælle dig der kun er en vej at leve livet- 

Men kun du kan vide hvor meget det betyder for dig ,og dit liv at få det barn.

Pyt med andres holdninger ,dem kan du ikke bruge til en dyt - da ikke er dem der skal leve dit liv . 

Anmeld Citér

17. november 2019

Anonym trådstarter

Carina:-) skriver:

Jeg kender flere selvvalgte singlemødre med donorbørn . 

Det er ret alm i vores omgangskreds- og ja der findes folk der synes det er synd for donorbørn .

Men der findes også folk der synes børn med unge/gamle forældre er stakler. 

Børn med mange søskende får ingen opmærksomhed,og enebørn får for meget så de bliver små egoister., 

Og sådan kan man blive ved- du vil altid kunne finde nogen der har umådeligt travlt med at fortælle dig der kun er en vej at leve livet- 

Men kun du kan vide hvor meget det betyder for dig ,og dit liv at få det barn.

Pyt med andres holdninger ,dem kan du ikke bruge til en dyt - da ikke er dem der skal leve dit liv . 



Du har så evigt ret!

Og selvfølgelig vil jeg gerne have en mand! Men jeg har været selv i snart 4 år, og der er ikke noget der tyder på, at det ændrer sig foreløbig.  Mit barn var et planlagt barn, hvor faderen pludselig fik kolde fødder, så det er ikke fordi jeg ikke ved, hvordan man står alene med et lille barn. 

Men jeg er blevet skuffet over den manglende støtte fra nogle af mine nærmeste. Og det er det, der gør det svært. Jeg bliver frustreret over kommentarer der gå på at jeg ikke burde have så travlt, og om ikke jeg burde vente et halvt eller et helt år. Jeg synes netop ikke at jeg har haft travlt, men med en 30-års rundt om hjørnet, synes jeg også snart der burde ske noget. Jeg har i hvert fald overvejet det hele nøje, men bliver alligevel i tvivl her til aller sidst.....

Anmeld Citér

17. november 2019

MummiT

Profilbillede for MummiT
D. 4/7-14 kom min skønne pige D. 9/1-20 kommer lillesøster
Anonym skriver:

hej søde damer. 

Jrg har for længe siden besluttet mig for tankerne om et donorbarn. Jeg er i forvejen mor til et barn på knap 4 år. 

Nu er der flere, der er begyndt at komme med kommentarer om det. En af min bedste veninder har kommenteret på hvor dynd det er for barnet, at være donorbarn! Det har været rigtig frustrerende, at møde den holdning i inderkredsen. Nu er min mor så begyndt på, at det vil være svært (eller rettere sagt umuligt) at møde en ny mand, da jeg aldrig vil være børnefri, og om jeg nu er sikker på, at det er det rigtige at gøre. 

Og jeg skal da være ærlig og indrømme, at det har fået mig til at vakle en smule. Ikke fordi jeg ser det som et problem, ikke at være børnefri hver anden weekend, men mere det, at der ikke er den forventede opbakning.

 Jeg er allerede tilknyttet en klinik, har været til scanning og har købt medicinen, der skal bruges. 

Jeg har været single i snart 4 år, og jeg bliver 30 til april. 

 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her, ud over at lufte mine frustrationer og evt få et andet perspektiv på tingene. 



Hvor er det ærgerligt at dit netværk ikke støtter mere.

Jeg er selv gravid med et donorbarn, og har en pige på 5 fra tidligere forhold. 

Min tidligere nabo (som jeg sås en del med) sagde direkte at jeg var en dårlig mor fordi jeg valgte at få nr 2 alene. Men det må hun selv om, heldigvis støtter resten af mit netværk ❤

Men jeg kan godt blive i tvivl alligevel om det er det rigtige jeg har gang i. Om det er fair overfor lillesøster, og overfor min store pige. Om jeg kan håndtere det. Inderst inde ved jeg jo at det hele nok skal gå, men tvivlen kommer lidt alligevel. Det gjorde den også da jeg ventede den første. Måske det bare lidt hører med når man tager sådan nogle vanvittigt store beslutninger?

Anmeld Citér

17. november 2019

Anonym

Anonym skriver:

hej søde damer. 

Jrg har for længe siden besluttet mig for tankerne om et donorbarn. Jeg er i forvejen mor til et barn på knap 4 år. 

Nu er der flere, der er begyndt at komme med kommentarer om det. En af min bedste veninder har kommenteret på hvor dynd det er for barnet, at være donorbarn! Det har været rigtig frustrerende, at møde den holdning i inderkredsen. Nu er min mor så begyndt på, at det vil være svært (eller rettere sagt umuligt) at møde en ny mand, da jeg aldrig vil være børnefri, og om jeg nu er sikker på, at det er det rigtige at gøre. 

Og jeg skal da være ærlig og indrømme, at det har fået mig til at vakle en smule. Ikke fordi jeg ser det som et problem, ikke at være børnefri hver anden weekend, men mere det, at der ikke er den forventede opbakning.

 Jeg er allerede tilknyttet en klinik, har været til scanning og har købt medicinen, der skal bruges. 

Jeg har været single i snart 4 år, og jeg bliver 30 til april. 

 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her, ud over at lufte mine frustrationer og evt få et andet perspektiv på tingene. 



Hvis du har overskuddet og lysten til at barn mere så kan jeg ikke se hvad problemet er. 
Folk har altid travlt med at dømme på alle andres liv end deres eget og det synes jeg er synd hvis det er det der afholder dig fra drømmen. 
Det kan godt være det er svært at finde en mand hvis du altid har at barn, men mon ikke man kan få passet barnet ind imellem? 
hvis du bliver ved med at vente på manden i dit liv, hvornår dukker han så op ? Om en månede, 2 år eller måske 5. Vil han overhovedet have børn med dig eller måske han gerne vil vente. Det er altid fordele og ulemper ved de valg vi træffer.

hvis du kan lukke kommentarerne ude og føle efter og du har den rette mavefornemmelse så, go for it!

Anmeld Citér

17. november 2019

Tommelise

Profilbillede for Tommelise

Jeg må ærligt sige, at hvis du var min veninde, og du kun var ca. 30 år, og du talte med mig om det her, så ville jeg nok også sige, at jeg syntes, du skulle slå koldt vand i blodet og gøre noget mere for at finde en god mand.

Man skal vel ikke som veninde skal lade, som om man synes, det er en god idé, hvis man ikke synes det. Så bliver det lidt noget hykleri.

Jeg synes da, det er egoistisk på forhånd at vælge, at barnet ingen far skal have. Men det er jo ikke forbudt at gøre noget egoistisk.

Det er dit liv og dit valg. 

Og du har jo lov til at sige, at du har besluttet dig, og at du ikke har lyst til at høre mere om deres holdninger.

Det betyder vel ikke nødvendigvis, at din veninde ikke vil være der for dig.

Jeg har veninder af mange forskellige politiske observanser og veninder, der har taget helt andre valg, end jeg ville.

Men vi er jo veninder alligevel, og jeg holder meget af dem.

Jeg har nok også tage valg, som de synes, er mærkelige.

Anmeld Citér

17. november 2019

Anonym

Tja.. hvis det betyder noget for dig,  at det skal være nu. Ellers vil jeg bare sige, at jeg har fået 4 børn siden jeg fyldte 34 og det var nemt og uden problemer, så måske du kunne få tjekket din fertilitet, hvis det er det, du er bange for ved at vente på manden i dit liv?

Anmeld Citér

17. november 2019

Anonym

Anonym skriver:

hej søde damer. 

Jrg har for længe siden besluttet mig for tankerne om et donorbarn. Jeg er i forvejen mor til et barn på knap 4 år. 

Nu er der flere, der er begyndt at komme med kommentarer om det. En af min bedste veninder har kommenteret på hvor dynd det er for barnet, at være donorbarn! Det har været rigtig frustrerende, at møde den holdning i inderkredsen. Nu er min mor så begyndt på, at det vil være svært (eller rettere sagt umuligt) at møde en ny mand, da jeg aldrig vil være børnefri, og om jeg nu er sikker på, at det er det rigtige at gøre. 

Og jeg skal da være ærlig og indrømme, at det har fået mig til at vakle en smule. Ikke fordi jeg ser det som et problem, ikke at være børnefri hver anden weekend, men mere det, at der ikke er den forventede opbakning.

 Jeg er allerede tilknyttet en klinik, har været til scanning og har købt medicinen, der skal bruges. 

Jeg har været single i snart 4 år, og jeg bliver 30 til april. 

 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her, ud over at lufte mine frustrationer og evt få et andet perspektiv på tingene. 



Enig med både mor og veninde.

30 år ER altså ingen alder. Har selv fået 4 børn efter 33 år uden problemer.

Du må gøre, som du vil, men det koster jo livslang konsekvens og skævvridning for dit donorbarn i forhold til det barn, du har med din eks. 

Jeg ville heller ikke støtte det ubetinget med din unge alder.

Anmeld Citér

18. november 2019

Anonym

Jeg ser inden problem i at du få et donorbarn måske fordi jeg har en i min nærmeste famille hun ved godt at hun er et donorbarn nu og som hun selv sige jeg har bare to møder jeg må dog værre ærlig også jeg tænkt da de vente hende hvad den dag hun blev så stor at hun find ud af de andre børn har en far hvad så og i dag forstår jeg slet ikke jeg tænkt sådan for det har slet ikke værre et problem og det viser måske bare det er et større problem for vokse end for det barn er kommer ud af det så jeg synes du skal gøre om du føler er det rigtig 

Anmeld Citér

18. november 2019

Rosa Sofia

Profilbillede for Rosa Sofia

Jeg er splittet mellem på den ene side at tænke "30 år er ingen alder" og hvis drømmen er kernefamilie mor-far-børn ville jeg sagtens turde vente lidt endnu på en mand, hvis jeg var dig. Det ville jeg også selv turde til trods for, at jeg bliver 35 om få måneder.

På den anden side, har folk ikke de samme værdier og drømme og hvis du trives helt fint som enlig mor og du føler, at du skal være mor nu, er det jo det rigtige for dig. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.