Julen

Du skriver "Jeg snakker ikke med mine søskende" spørgsmålet er jo, hvorfor du ikke gør det, og om det kun er deres skyld. Måske er der fejl på begge sider.

Måske er din søster ked af at have mistet kontakten til sin nevø og vil vise, at hun stadig tænker på ham.

Venica skriver:

Ej, er jeg den eneste der virkelig godt kan forstå trådstarter her? 

Dejligt at hun vil give din søn en gave, men hvorfor kun din søn? Jeg ville sige fra på en pæn måde dog, altså tak men nej tak. Du ønsker ikke at der bliver gjort forskel, og så er det bedre at ingen får gaver. 

Ja, din datter ved ikke denne gang. Men hvad så med næste år? Er det så også kun din søn der skal have, fordi det “plejer” jo kun være ham de giver. Jeg kan sagtens forstå dig.

og nej, jeg mener bestemt ikke at man skal give børn det samme, men vi snakker jo ikke at din søn går en gave, og din datter får en lidt mindre symbolsk gave, netop fordi hun ikke forstår det. 

JEG ville som mor forstå det, og det ville være rigeligt for mig til at sige nej tak på mine børns vegne.

Og så mener jeg desuden at det er søsteren der skaber drama til at starte med, ved kun at ville give gave til et ud af to børn! Ærligt, hvad f.... er det for noget?

Hvis det var en isoleret hendelse kunne jeg godt være enig med dig, men når familiemedlemmer slet ikke taler sammen tænker jeg man må beslutte om man har opgivet kontakten eller om man ønsker at finde tilbage til den. Hvis man opgiver den må et clean break da være bedst, det er vildt stressende med udstrakte konflikter. Hvis man gerne vil have kontakt skal man nok bare prøve at være tykhudet og holde øjnene on the prize -- så har man ikke råd til unødigt drama. Og in the great scheme of things er en julegave ikke værd konflikten, vel?

Grunden til vi ikke snakker sammen er en meget lang forklaring ikke noget jeg kan komme ind på nu da det vil tage for lang tid..

Men tak for de forskellige svar, men det er sådan at jeg altid har sagt jeg kun er på gaver med dem jeg holder jul med plus min søster vil kun give min søn gave da hun ikke mener min datter er en del af familien..

Men lad os den ligge her jeg har læst jeres svar og tak for dem..

Anonym skriver:

Grunden til vi ikke snakker sammen er en meget lang forklaring ikke noget jeg kan komme ind på nu da det vil tage for lang tid..

 

Men tak for de forskellige svar, men det er sådan at jeg altid har sagt jeg kun er på gaver med dem jeg holder jul med plus min søster vil kun give min søn gave da hun ikke mener min datter er en del af familien..

Men lad os den ligge her jeg har læst jeres svar og tak for dem..

Kære TS,

At din søster ikke synes din datter tilhører familien er grotesk. Men så er det jo det der er problemet, det med julegaven er bare en følgeskade. Jeg tænker det er vigtigt i kommunikationen at holde beskeden meget klar -- hvis min datter ikke er velkommen i jeres familie må i være uden os alle.

Og så ville jeg nok overveje at slet ikke kommunikere med hende. Det lyder meget hårdt.

Jeg forstår slet ikke i siger at en på 22 mdr ikke forstår at der ikke er en gave fra moster men der er en til storebror. Mit barn er 22 og ville bestemt forstå at der blev gjort forskel. Også helt uden jeg overhovedet skulle nævne det. 

Jeg havde nu også sagt fra, om det var af den ene eller anden grund så havde jeg også følt mig nødt til at takke nej til gaven til min søn. Jeg ville være meget beklemt ved at forskelsbehandle mine børn på den måde. Nu har jeg ikke søskende jeg ikke snakker med og kan slet ikke forestille mig at man opfører sig sådan så det kan også bare være jeg ikke kan sætte mig ind i det. 

Det med at i har bestemt hvem i vil holde jul med er selvfølgelig jeres egen sag. Husk blot på at din mor måske vil føle sig som en lus mellem to negle. Hun skal jo vælge mellem sine børn. 

Anonym skriver:

Jeg forstår slet ikke i siger at en på 22 mdr ikke forstår at der ikke er en gave fra moster men der er en til storebror. Mit barn er 22 og ville bestemt forstå at der blev gjort forskel. Også helt uden jeg overhovedet skulle nævne det. 

Jeg havde nu også sagt fra, om det var af den ene eller anden grund så havde jeg også følt mig nødt til at takke nej til gaven til min søn. Jeg ville være meget beklemt ved at forskelsbehandle mine børn på den måde. Nu har jeg ikke søskende jeg ikke snakker med og kan slet ikke forestille mig at man opfører sig sådan så det kan også bare være jeg ikke kan sætte mig ind i det. 

Det med at i har bestemt hvem i vil holde jul med er selvfølgelig jeres egen sag. Husk blot på at din mor måske vil føle sig som en lus mellem to negle. Hun skal jo vælge mellem sine børn. 

Jeg kan heller ikke sætte mig ind i, hvordan det er ikke at snakke med sine søskende. Mine søskende er mine bedste veninder, og der er ingen drama i vores familie.

Men jeg ved jo, at det tit er anderledes i andre familier.

Men jeg har aldrig oplevet, at en på 22 måneder er gået op i, hvem gaverne er fra. De har pakket op og glædet sig over gaverne, men de ville ikke opdage, at storebror fik en gave fra moster, mens de ikke selv gjorde. De kan jo ikke læse og ved derfor ikke, hvad der står på til-og-fra kortet. Men børn er forskellige.

Det lyder, som om det handler om noget helt andet i TS´s tilfælde. Og nu skriver hun, at søsteren ikke mener, at datteren hører med til familien. Det lyder specielt. 

Men ja - man skal lige være opmærksom på moderen, så hun bliver gidsel i konflikten.

Anonym skriver:

Jeg forstår slet ikke i siger at en på 22 mdr ikke forstår at der ikke er en gave fra moster men der er en til storebror. Mit barn er 22 og ville bestemt forstå at der blev gjort forskel. Også helt uden jeg overhovedet skulle nævne det. 

Jeg havde nu også sagt fra, om det var af den ene eller anden grund så havde jeg også følt mig nødt til at takke nej til gaven til min søn. Jeg ville være meget beklemt ved at forskelsbehandle mine børn på den måde. Nu har jeg ikke søskende jeg ikke snakker med og kan slet ikke forestille mig at man opfører sig sådan så det kan også bare være jeg ikke kan sætte mig ind i det. 

Det med at i har bestemt hvem i vil holde jul med er selvfølgelig jeres egen sag. Husk blot på at din mor måske vil føle sig som en lus mellem to negle. Hun skal jo vælge mellem sine børn. 

Jeg undrer mig lidt over hvordan dit barn på 22 måneder vil opdage at storebror får en gave fra moster, uden at nogen siger det? det er vel en gave der ligger under juletræet ligesom alle de andre.

Igen tak for alle svar ��

Jeg tror, at jeg høfligt ville sige nej tak til gaver på vegne af begge børn, når det er præmissen, at der kun er en gave til storebror. Man kan jo ikke tvinge folk til at give gaver, de ikke ønsker. Så af hensyn til de kommende år vil jeg sige fra (jeg er så også en af dem, der ikke tænker, at et 22-måneders barn har den store bevidsthed om at være blevet forbigået)

Først tænkte jeg, at det lyder sårende, at din søster ikke anerkender din datter som en del af familien på samme måde som din søn. Men ind imellem er familie konstellationer og dynamik bare bøvlet. Jeg fik selv en søn, da jeg boede i min hjemby. 6 år senere blev jeg skilt og flyttede til den anden ende af landet. Min søn bor med sin far i vores hjemby og har hele livet haft et forhold til sin mormor, morfar og onkel (min bror). Jeg har derimod brudt med dem, så hvis jeg får flere børn vil de ikke lære den del af familien at kende og vil heller ikke (som min søn) få gaver fra dem. Men det er der jo en god grund til. Jeg har aldrig set min brors datter, men min søn kender sin kusine.