Min datter stjæler

I den sidste uge har jeg fundet diverse ting i min datters skab i børnehaven. Hun insisterer på at de er hendes, men når man spørger mere ind til det så er det noget hun 'har fundet'. Det er alt fra sten og grene (det er ikke nyt), til bøger, legetøj og hårspænder. Nu er det ikke unormalt at de bytter imellem sig, men flere af tingene var suspekte. Jeg fandt ud af at den bog hun sneg med hjem sidste uge tilhørte en anden dreng... som absolut ikke havde givet den væk.

Hun tager det ikke særlig alvorligt, men var alligevel ikke meget for at skulle gå hen og give bogen tilbage her til morgen, da hun frygtede han ville være sur på hende.

Er det en fase I har været igennem? Skal jeg være bekymret?

Miti's mama skriver:

I den sidste uge har jeg fundet diverse ting i min datters skab i børnehaven. Hun insisterer på at de er hendes, men når man spørger mere ind til det så er det noget hun 'har fundet'. Det er alt fra sten og grene (det er ikke nyt), til bøger, legetøj og hårspænder. Nu er det ikke unormalt at de bytter imellem sig, men flere af tingene var suspekte. Jeg fandt ud af at den bog hun sneg med hjem sidste uge tilhørte en anden dreng... som absolut ikke havde givet den væk.

Hun tager det ikke særlig alvorligt, men var alligevel ikke meget for at skulle gå hen og give bogen tilbage her til morgen, da hun frygtede han ville være sur på hende.

Er det en fase I har været igennem? Skal jeg være bekymret?

vores datter havde en lang periode hvor hun stjal og tog ting fra andre, ike fordi hun ville være ond, men tror egentlig bare det er en periode nogle børn skal igennem.

vi slog hårdt ned på det og hun fik selv lov til at banke på ved hendes legekammerat, aflevere tingene og sige undskyld. det gjorde indtryk og hun gjorde det ikke igen efterfølgende.

Miti's mama skriver:

I den sidste uge har jeg fundet diverse ting i min datters skab i børnehaven. Hun insisterer på at de er hendes, men når man spørger mere ind til det så er det noget hun 'har fundet'. Det er alt fra sten og grene (det er ikke nyt), til bøger, legetøj og hårspænder. Nu er det ikke unormalt at de bytter imellem sig, men flere af tingene var suspekte. Jeg fandt ud af at den bog hun sneg med hjem sidste uge tilhørte en anden dreng... som absolut ikke havde givet den væk.

Hun tager det ikke særlig alvorligt, men var alligevel ikke meget for at skulle gå hen og give bogen tilbage her til morgen, da hun frygtede han ville være sur på hende.

Er det en fase I har været igennem? Skal jeg være bekymret?

Den fase har vi også haft, og har til dels stadig. Hun fandt på nogle meget gode historier om hvor hun havde tingene fra "Børnehaven har givet ALLE børnene sådan en fin pony! Er vi ikke heldige mor?"

Vi har snakket meget om følelserne bag det med at tage de ting.  Som i "Wow den er flot! Jeg kan godt forstå at du gerne vil have den med hjem! - Men jeg ved at det ikke er din, så jeg tror der er et andet barn der virkelig savner den, og er ked af at den er væk. Kom, vi afleverer den lige til en voksen."

For det er jo ikke fordi at de i den alder egentlig vil stjæle. Men mere fordi impulsen i "Den er flot, den vil jeg have!" er rigtig svær at skubbe til side, og de endnu er ved at lære at se udover egen næsetip. De når ikke at tænke "X bliver ked af det hvis jeg tager hans bog" fordi der er så optaget af at de gerne selv vil have bogen. 

Det har hjulpet meget at vi har snakket om det, og det sker meget sjældent at min datter kommer til at tage noget der egentlig ikke er hendes. 

Jeg er heller ikke vild med at man bruger ordet stjæle. Dit barn har set noget hun synes er interessant og handler på det.

Så jeg ville egentlig bare forklare at hun må ønske sig tingene og evt spørge det barn hun har taget det fra om hun må låne det og kigge på det og understrege at hun så skal afleverer det tilbage igen, for ellers bliver barnet ked af det (ligesom man skal passe godt på andres ting hvis man låner det snakken)