Inklusion - succeshistorier?

Vi har en dreng på 7 år i 1. klasse som er under udredning for ADHD og autisme.

Han går i en almindelig klasse på en almindelig skole og har haft det godt i 0. klasse. Nu i 1. klasse har han det svært på nogle områder, men han virker samtidig glad for både lærere og elever.

Nu begynder vi så at tænke på hvordan han kan få den hjælp han har brug for, for at kunne trives i skolen - diagnose eller ej.

Men vi hører så mange dårlige historier i både medier og omgangskreds om børn med diagnoser som skal inkluderes i almindelige klasser. 

Mon der er nogen derude der sidder med gode oplevelser?

Desværre nej. Har en datter med autisme og adhd og hun var tre år î alm folkeskole med støtte inden hun endelig kom i en specielskole med forstand på børn med diagnoser. Min erfaring er, at folkeskolelærerene gerne vil det bedste, men udfordringen bliver for stor medmindre barnet virkelig trives. 

Min ældste har gået på årgang med et barn som fik en autisme diagnose efter at have været startet i folkeskolen. Som du nok kan læse så går barnet ikke længere i den skole men er flyttet til specialskole. Det skete i løbet af 2 klasse. Kravene til barnet i timerne blev for store og barnet kunne heller ikke følge med årgangen i den sociale udvikling. Det gav uhensigtsmæssige udbrud af fustrationer og barnet blev den sidste tid så godt som mands opdækket af en voksen.

Så nej ingen sucess historie herfra

Vi har en dreng på 13 år som går på specialskole og har gået der siden 0 klasse og han ville på ingen måder kunne fungere på en alm folkeskole ikke en gang i en inklusionsklasse. Vi har et vennepar hvis dreng (12år) går i en inklusionsklasse og den eneste forskel på alm klasse og inklusion er at de kun er 6 elever til 2 lærere, pensum er det samme hvilket i mit hoved ikke giver mening. Vores dreng er fagligt på 1-2 klasse niveau men går i 7 klasse, vores datter på 7 har allerede overhalet ham fagligt. Og det samme med vores vennepars dreng, så at han skal tæskes igennem det alm pensum til en 6 klasse er helt forrykt, når der nu er så mange ting han kæmper med. På vores drengs skole fokuserer de på dansk og matematik og de sociale spilleregler and thats it. Alle andre fag er tilvalg for dem der kan overskue det.

Anonym skriver:

Vi har en dreng på 7 år i 1. klasse som er under udredning for ADHD og autisme.

Han går i en almindelig klasse på en almindelig skole og har haft det godt i 0. klasse. Nu i 1. klasse har han det svært på nogle områder, men han virker samtidig glad for både lærere og elever.

Nu begynder vi så at tænke på hvordan han kan få den hjælp han har brug for, for at kunne trives i skolen - diagnose eller ej.

Men vi hører så mange dårlige historier i både medier og omgangskreds om børn med diagnoser som skal inkluderes i almindelige klasser. 

Mon der er nogen derude der sidder med gode oplevelser?

Desværre - vi hsr fået vores rykket til specialskole efter tre ok år med 12 timers støtte. 

Han er normal intelligensmæssige men sakkede bagud fagligt pga for mange børn og mangel på støtte og han kunne ikke koncentrere sig overhoved. Han er nu kommet på en fantastisk skole med 6 børn i klassen 3 lærer til de børn. De lærer så meget. Hans læsning har udviklet sig mere fra august til oktober en hele sidste år og han er nu på niveau - efter en måned. Der er ro og hans skuldre er kommet helt ned og selvtilliden er kommet helt op. 

De børn som kæmper igennem folkeskolen med autisme og ADHD som jeg kender har endt med stress ved 12-13 års alderen. De har ikke ville i skole og har være holdt hjemme halve år. Så synd.

Jeg kan kun anbefale specialetilbud. Forældre samtaler er på en time og ikke 10 min. Bedre drøftelse omkring trivsel osv osv 

Vi har en dreng på 13 år som går på specialskole og har gået der siden 0 klasse og han ville på ingen måder kunne fungere på en alm folkeskole ikke en gang i en inklusionsklasse. Vi har et vennepar hvis dreng (12år) går i en inklusionsklasse og den eneste forskel på alm klasse og inklusion er at de kun er 6 elever til 2 lærere, pensum er det samme hvilket i mit hoved ikke giver mening. Vores dreng er fagligt på 1-2 klasse niveau men går i 7 klasse, vores datter på 7 har allerede overhalet ham fagligt. Og det samme med vores vennepars dreng, så at han skal tæskes igennem det alm pensum til en 6 klasse er helt forrykt, når der nu er så mange ting han kæmper med. På vores drengs skole fokuserer de på dansk og matematik og de sociale spilleregler and thats it. Alle andre fag er tilvalg for dem der kan overskue det.

Min søn har samme pensum - det afhænger i den grad af de kognitive evner. Hvis det er larmen og koncentrationen den er gal med kan man sagtens lærer historie og engelsk på et normalt niveau i en rolig og lille klasse - det er jo hele pointen. 

På vores søns skole sættes De sammen i en klasse netop baseret på fagligt udgangspunkt og hvad der er af udfordringer. Nogle af klasserne er det basale ting de lærer. I min søns klasse regner skriver, læser og taler de engelsk som på en normal skole. 

Man kan ikke generalisere. En dreng med autisme kan fx have meget let ved matematik- nogle gange bedre en normalen. Andre med autisme skal mades. 

• Man skal for øvrigt også være opmærksom på deadlines. De fleste kommuner har visitationsmøde i mars måned. Der er vist deadline i november for komme med i betragtning. På disse møder “fordeles” børnene til de skoletilbud/ støtte tilbud som visitationsgruppen finder rigtig. 

Vi begyndte at tale om en ny skole da vores søn var i 1. Klasse i april (dvs for sent). Og så er pladserne givet til andre. Han skulle igennem Helle 2. Klasse hvor han ikke var i trivsel før han kom på special skole. Så vær MEGET opmærksom på datoer - I værste fald kommer man til at vente 1 1/2 år med mindre indlæring og trivsel 

Jeg har en succes historie

Vores startede i 0 kl i 2015. I en klasse hvor med kæmpe store udfordringer og 5-6 inklusionsbørn. Der har været kæmpe store problemer med at skolen ville forstå og indordne sig efter ham og ikke ham der skulle indordne sig efter dem. 
Undervejs har vi haft nogle enkelte fantastiske mennesker indover som har formået at se ham men den lille forskel de gjorde for ham - blegnede lidt i det store billede.
vi haft et utal af møder og især påpeget at han også skulle imødekommes på det faglige niveau hvorpå han ligger højt - men nej.
det hele endte med at han sidste år i 3kl slog en dreng ned på skolen.
når man har kæmpe store problemer med det sociale og ikke bliver mødt og guidet af de voksne så går det galt. Skolen vendte den om og at vores søn måtte hente hjælp når det blev for svært hvor vi igen, igen igen måtte forklare og henvise til BUC og de udrednings papirer som forelå hvori der står at det er noget af det han ikke kan. 
Vi holdte møde igen og blev enige om at prøve at sætte ham op i klassetrinnet over ham - den daværende 4kl. 
efter 2 mdr at ha fuldt 4 kl nogle timer om ugen rykkede vi ham op i fuld tid og han sprang dermed 3 kl over. 
Nu er han lige startet i 5 kl og vi har fået en hel ny dreng. Han trives fagligt og udfordres. Han har overskud til at rumme nogle sociale stunder med klassekammeraterne i fritiden. 

Jeg synes ikke billedet er så sort/hvidt. Som lærer har jeg mødt såkaldte inkluderede børn som har haft en god skolegang og andre, hvor jeg tænkte: hvorfor får de dog ikke lov til at komme i et specialtilbud. Jeg har været lærer i specialtilbud og haft elever, hvor jeg tænkte de var det rigtige sted, og andre hvor jeg tænkte, at med få kneb så havde de haft en god skolegang i den almene skole. 

Så derfor kan jeg fortælle solskinshistorier og mareridtshistorier. Og meget afhænger også af barnets udfordringer, graden osv. Og så selvsagt klassens sammensætning, for i en klasse er der også elever med udfordringer som ikke er såkaldte inklusions elever, og det kan gøre muligheden for at skabe ro fx mere udfordrende, det kan også være fx et autistisk barn kommer i en klasse med for mange som er utydelige og svære at læse og det frustrerer osv.

Jeg arbejder i en 0.kl vi har 26 i klassen og en vi skal til at holde møder om da hans udvikling hår i den forkerte retning. 

Jeg synes personligt det er så sund for de børn der har det svært, at der ikke er hænder nok og tit også viden nok til at støtte dem fuldt ud i en alm klasse men sådan er det bare rigtig mange steder. I min kollegas klasse er der 14 elever hvoraf de 7! Er på møde da de har forskellige problematikker.. det er super hårdt for hende at være i selvom de er en lille klasse. Men der er bare ikke to lærer timer nok til at hjælpe/ være der for dem alle i det omfang de har behov for og det er så ærgerligt. For jeg tror at mange af dem ville trives bedre og lærer bedre hvis de var et sted mere flere hænder og mindre krav