Anonym skriver:
Tusind tak for din besked. Man bliver simpelthen bare så panikslagen. Har aldrig oplevet det før. 
Tager selvfølgelig til lægen mandag for en sikkerheds skyld. Og prøver at tænke positivt men kræft læber desværre i min familie så bliver så bange alligevel
Jeg kan godt forstå, at man bliver bange, når man har kræft i familien.
Puha det gjorde vi også alle sammen, da min søster blev syg, for både min moster og kusine (mor og datter) er døde af brystkræft.
De to var jo også de første, min søster tænkte på. Jeg sagde til hende, at vi skulle huske, at det var mange år siden, de fik sygdommen første gang (med få års melemrum), og at der var sket meget med lægevidenskaben dengang.
Min kusines datter skulle give tilladelse til, at hendes mors og mormors journaler måtte indhentes, og det gjorde hun selvfølgelig.
Det viste sig at være tre forskellige former for brystkræft, så det var tilfældigt, at det ramte tre i vores familie.
Selv om det var tre forskellige former, så fik min søster lov til at blive tjekket for BRCA genfejlen, og heldigvis havde hun den ikke.
Jeg er så taknemmelig for, at hun kom godt igennem det. Hendes yngste var kun 4 år, da hun blev syg.
Anmeld
Citér
