Her siger vi;
Hov sikker nogle ord. Dem kan man bruge på sit værelse. Dem skal man ikke bruge mod andre.
“jeg kan ikke forstå, hvad du prøver at sige” “prøv igen med andre ord.” Det hjælper gevaldigt. Også bliver vi ved med at gentage indtil barnet er færdigt.
Så ignorerer vi ikke barnet og samtidig giver vi mulighed for, at barnet kan komme ud af situationen med en anden oplevelse.
Generelt er mit udgangspunkt, at børn ikke skal udskammes - selv når de prøver noget af, som kan være provokerende. Også gøre det provokerende ligegyldigt.
Herhjemme må man gerne bande, når man slår sig. Men så slutter det. Hvis man har brug for at sige “fucking kælling”, så kan man gå ind og sige det til sine dukker/bamse eller pude. Man må gerne være sur og synes, at mor/far er dumme pg ødelægger ens planer. Og man må sige det højt.
Bandeord har aldrig været fy i min egen familie. Og jeg er ikke storforbruger af det. Det har jo aldrig rigtig været interessant.
Men jeg kan selv huske, hvordan det var at være 4-år og lære at sige “fuck you” . Det var en del af at føle sig stor. Jeg følte mig så stor og løsrevet, fordi jeg vidste hvad det var! Så jeg er glad for, at min mor Bare reagerede med “sikke et stort ord du har lært. Også ignorerede det” 
Anmeld
Citér
