Højrisiko til nakkefoldsscanning

Jeg kender også flere der har fået dårlige tal men har sunde og raske børn idag. 

Dårlige tal betyder heldigvis ikke syge børn. 

Jeg selv fik flotte tal 1:12.000 men fik alligevel en dreng med misdannelse. 

Jep - med vores uventede baby nummer 3, blev alting kaos til nf da nakkefolden var for tyk.... og da de ikke kunne tage moderkage biopsi fordi moderkagen lå forkert, fik jeg taget en nippt test (hedder det vidst) - en blodprøve som giver et 98% sikkert svar.... den ventede jeg på i 17 (!) dage - alt var ok. Men hele graviditeten var jeg sikker på, han nok havde downs og var blandt de sidste to procent, som ikke blev opdaget. 

Idag har vi en skøn dreng på 1år og 9mdr - og han har krudt i rumpetten 

Anonym skriver:

Jeg kender også flere der har fået dårlige tal men har sunde og raske børn idag. 

Dårlige tal betyder heldigvis ikke syge børn. 

Jeg selv fik flotte tal 1:12.000 men fik alligevel en dreng med misdannelse. 

Puh - sikke en omgang. Det må ha været hårdt 

Anonym skriver:

Puh - sikke en omgang. Det må ha været hårdt 

Det var også et chok. Men man lever med det 

Anonym skriver:

Det var også et chok. Men man lever med det 

Ja, selvfølgelig 

Anonym skriver:

Jeg kender også flere der har fået dårlige tal men har sunde og raske børn idag. 

Dårlige tal betyder heldigvis ikke syge børn. 

Jeg selv fik flotte tal 1:12.000 men fik alligevel en dreng med misdannelse. 

Ja det kan selvfølgelig også ske  det er jeg ked af at høre, men uanset hvad er det ens barn og man kan jo ik gøre andet end at acceptere de er skabt sådan 

CKJ skriver:

Jep - med vores uventede baby nummer 3, blev alting kaos til nf da nakkefolden var for tyk.... og da de ikke kunne tage moderkage biopsi fordi moderkagen lå forkert, fik jeg taget en nippt test (hedder det vidst) - en blodprøve som giver et 98% sikkert svar.... den ventede jeg på i 17 (!) dage - alt var ok. Men hele graviditeten var jeg sikker på, han nok havde downs og var blandt de sidste to procent, som ikke blev opdaget. 

Idag har vi en skøn dreng på 1år og 9mdr - og han har krudt i rumpetten 

Ja netop pga af lange ventetid på NIPT testen fravalgte jeg den, det havde jeg simpelthen ikke tålmodighed til at gå og vente på, også at man alligevel ikke får et 100 % svar. Hvorfor fik du ikke taget en fostervandsprøve istedet?

Lækkert at det endte godt, jeg bliver så glad 

Jeg havde i min første graviditet flotte tal. Ingen under 1:15.000... 

Ud kom et barn der viste sig at have genfejl, let rygmarvsbrok og nedsat muskelkraft. 

Mit barn er stadig det mest fantastiske væsen i verden. Dog med lidt udfordringer her og der, men stadig inden for mange normaler. 

Jeg forstår godt din frygt - men dit tal er faktisk stadig ret fint. Du har stadig rigtig gode chancer for at få et rask barn  

Anonym skriver:

Jeg havde i min første graviditet flotte tal. Ingen under 1:15.000... 

Ud kom et barn der viste sig at have genfejl, let rygmarvsbrok og nedsat muskelkraft. 

Mit barn er stadig det mest fantastiske væsen i verden. Dog med lidt udfordringer her og der, men stadig inden for mange normaler. 

Jeg forstår godt din frygt - men dit tal er faktisk stadig ret fint. Du har stadig rigtig gode chancer for at få et rask barn  

Øv men man lærer vel at klarer sig, man vil som mor jo altid forelske sig i det barn man har født, uanset set hvordan de ser ud eller fejler

Tak for din positive kommentar, ja der er mange der har fået dårligere risikovurdering end mig og alligevel fået raske børn Håber det ender godt 

Anonym skriver:

Øv men man lærer vel at klarer sig, man vil som mor jo altid forelske sig i det barn man har født, uanset set hvordan de ser ud eller fejler

Tak for din positive kommentar, ja der er mange der har fået dårligere risikovurdering end mig og alligevel fået raske børn Håber det ender godt 

Mit bedste råd er helt klart, at man uanset sine tanker skal “beslutte” sig for, at uanset hvilket barn man får, så vil man kæmpe for det og beskytte det. 

Jeg var desværre gennem hele min graviditet overbevist om, at jeg ville få st sygt barn og derfor opstod der intet stærkt bånd mellem mig og baby. Da jeg så fik bekrlftet at mine fornemmelser havde været rigtige, så blev det hverken bedre eller nemmere at have skubbet baby væk fordi jeg havde været så nervøs under graviditeten. 

Jeg endte i en fødselsdepression og brugte flere år på at “lære” at elske mit barn. Og det var helt sikkert fordi, jeg havde brugt hele graviditeten på at skubbet barnet væk, fordi jeg var aå bange for at få et sygt barn - som jeg jo så fik. 

Nu har jeg to børn. Og belært af mine første omgang, så besluttede jeg mig for at dyrke hvert sekund af alle positive følelser. 

Jeg elsker begge mine børn. Den første havde jeg den vildeste beskytter trang over for i det øjeblik, barnet kom. Men kærligheden skulle der arbejdes for. Jeg oplevede aldrig en forelskelse. Men i D-dag elsker jeg barnet! 

Mit andet barn var heller ikke en decideret forelskelse, men en kæmpe kærlighed som sad i hjertet på en anden måde, end med nr 1. 

Så uanset hvad - sorgen over at miste et barn eller få et barn bliver ikke mindre af at have elsket det! Også selvom det er misdannet/ sygt osv. Det gør faktisk situationen sværere - fordi man så også kæmpe med at skulle være i en relation, man ikke har. 

Men skubber du babyen væk under graviditeten fordi den kan være syg uanset scanninger og målinger, så bliver det svært  

I dag elsker jeg mit 1. Barn med hjernen

og mit 2. Barn med hjertet! 

Jeg elsker dem utvivlsomt lige meget - kærligheden sidder bare to forskellige steder og er kommet meget forskelligt