Jeg er meget i vildrede, og skriver til dig for råd, da jeg har fået så god hjælp af dig tidligere.
Jeg er gift med en mand der er meget kærlig, omsorgsfuld, og som jeg ved elsker mig meget højt. Men lige så kærlig og omsorgsfuld han er, lige så temperamentsfuld Kan han være. Efterhånden som jeg kender han meget godt, ved jeg at hans temperament kommer frem når han føler sig stresset. Udfordringen er at det ikke skal meget til før han bliver stresset. Jeg har tre gange i løbet af vores 12 år lange forhold brudt sammen og sagt at jeg ikke kan mere, og at jeg vil skilles. Hver gang bryder han sammen, truer med selvmord hvis jeg går, siger han ikke har noget at leve for hvis jeg forlader ham.
Hver gang tilgiver jeg, også har vi det godt i en periode.
Vi har en dreng på 6 år, og han er meget følsom, han er meget knyttet til mig, og kan slet ikke rumme det når min mand skælder ud. Min mands temperament kommer frem i at han bander, snakker grimt til alle og smækker med skuffer og døre. Han er ikke voldelig, og har aldrig lagt en hånd på os.
Et sted har jeg valgt at acceptere hans temperament, fordi det trods alt kun er en lille del af han, og at vi det meste af tiden har det godt sammen.
Sagen er den at min dreng tit siger at han ikke kan lide far, og her i aften siger han at han skulle ønske far var død. Når jeg spørger hvorfor, siger han at far er ond. Mere vil han ikke sige.
Sidst min mand var ude at rejse, sagde vores dreng “jeg savner far, men jeg vil ikke han skal komme hjem, for han er alltid sur på mig”
Det ramte mig rigtig hårdt at han siger han skulle ønske far var død. Hvordan skal jeg håndtere det? Skal jeg snakke med han om han vil vi skal flytte? Eller er det en afgørelse han skal holdes udenfor? Jeg ved jo ikke helt hvor alvorligt han mener det, om det bare er en fase han skal i gennem? Jeg er meget bekymret for hans trivsel, for han er ikke særligt social, og han både tisser og laver stort i bukserne dagligt.
Trines svar
Kære plejemor
Tak for dit spørgsmål og for dine søde ord.
Der er flere aspekter i dit spørgsmål så jeg prøver lige at holde tungen lige i munden.
Og undskylder på forhånd hvis jeg kommer til at lyde lidt hård.
Først og fremmest er det aldrig en beslutning du kan involvere din søn i.
Punktum.
Jeg forstår godt din bekymring og dine grunde til at involvere ham men det skal du ikke.
Af flere grunde.
Hvis du involvere din søn kommer han til at have et del af ansvaret.
Og det er et for stort ansvar at have på sin små skulder.
Det er dit ansvar at skabe et sundt og trygt hjem for både dig og din familie.
En anden grund er at din søn ikke kan overskue konsekvenser for et valg at flytte fra far.
Det kan vi som voksne knap nok så det kan ikke forventes af ham.
I forhold til din mand så kan det aldrig nogensinde blive dit ansvar om han vælger at tage sit eget liv eller ikke har noget at leve for.
Hvis du ikke kan leve med hans temperament så er det dit valg.
Og han skal ikke tage dig som gidsel ved at true med selvmord.
Men når det så er sagt så lyder det som om at I har det godt sammen når han ikke er stresset.
Så måske er det her du/I skal sætte ind.
Hvad kan du/I gøre for at mindske hans stress?
Arbejde mindre?
Flytte i billigere bolig?
Hjælpe ham med hans opgaver?
Stresshåndteringskursus?
Tal med ham.
Forklar at du ikke kan fortsætte med disse vredesudbrud og at du elsker ham og gerne vil hjælpe ham.
Måske I skulle opsøge en parterapeut og få redskaber til at håndtere hans vrede.
Måske kan I aftale at han går en tur når han mærker vreden?
Lige meget hvad så er det et fælles ansvar.
Du kan ikke ændre ham hvis han ikke vil men du kan hjælpe ham på vej.
I forhold til din søn så synes jeg det lyder som om han mistrives.
Det kan være flere ting.
Blandt andet din mands vredesudbrud.
Men det kan også være skolen eller noget helt tredje.
Jeg vil anbefale dig at tage en snak med en professionel, måske en pædagog, lærer eller en forældrerådgiver.
Og få en snak om hvordan I kan give ham en tryg hverdag.
For når et barn i den alder har uheld er det ofte en indikatorer på at han er utryg.
Det samme gør sig gældende med børn der trækker sig fra sociale relationer.
Og her er det vigtigt at han får redskaber til at håndtere de aspekter af hans liv der gør ham utryg.
Jeg ved at det er blevet et lidt rodet svar men jeg håber det alligevel giver lidt mening.
Ellers er du velkommen til at skrive igen.
Mange hilsner Trine
Www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
