Kan man springe ventetiden over?

Min kæreste og jeg er nu begyndt at prøve på at blive gravide. Vi har ca forsøgt i 4 måneder, og det plager min kæreste meget, da han var i behandling på ferilitetsklinik med sin tidligere kæreste. Vi kom til at snakke om, om vi ligeledes skal forsøge i min. 1 år før vi går til læge og evt skal have hjælp på klinik - eller om man med rimelighed kan forvente i det mindste at kunne undersøge om han stadig har lav sædkvalitet? Nogle der har et bud? Jeg ved jo selvfølgelig heller ikke om der er noget galt med mig, selvom jeg ikke har nogen grund til at tro det.

hvad var problemet da han tidligere var i behandling ved fertilitetsklinik? for jeg tænker, hvis det er lav sædkvalitet, så kan I sikkert godt komme til lægen osv. men hvis han er fin dernede, så skal I nok bare forsøge lidt længere. fire måneder er jo ikke så lang tid, trods alt

ved ikke helt om der var noget med hende ud over usund livsstil og natarbejde, stress osv. Men han havde lav sædkvalitet og de nåede til 3. forsøg af fertilitetsbehandling. Tror du der er nogen chance for at vi kan få lægen til at tjekke om der er ændring i kvaliteten efter markant ændring i livsstil?

det er da et forsøg værd! Linda2910 herinde har tidligere idag skrevet, at hendes mand blev anbefalet at tage zink tabletter mens de var i behandling, og det boostede hans sæd, så det er måske en idé? jeg har i hvert fald meddelt manden, at han skal æde zink til han segner indtil jeg er med rogn

jeg syntes I skal prøve at kontakte jeres læge og høre om I evt kan få testet hans sæd og måske også hvornår I kan komme i udredning. hvis en kvinde er syg og har nedsat mulighed for at få børn, kommer man jo i behandling med det samme, så det kan være det er det samme med manden, især når han nu har været før.

Der er ret store chancer for i godt kan blive undersøgt med det samme hvis han allerede har fået konstateret nedsat sædkvalitet. Vi kom til efter 1 år, men min veninde kom allerede igang med behandling 7 mdr efter hun havde smidt p-pillerne fordi de fandt ud af at hun havde PCO.

Sofiekdk skriver:

Der er ret store chancer for i godt kan blive undersøgt med det samme hvis han allerede har fået konstateret nedsat sædkvalitet. Vi kom til efter 1 år, men min veninde kom allerede igang med behandling 7 mdr efter hun havde smidt p-pillerne fordi de fandt ud af at hun havde PCO.

Det var også lidt min tanke... Vi har besluttet at vente et par måneder og se hvad der sker. Omkring februar vil vi søge råd hos lægen, hvis der ikke er sket noget. Tak for alle jeres svar. Hvor er det godt vi har hinanden herinde

Rigtig mange kvinder har forhøjet androgrenstatus. Det kan du jo starte med at få tjekket - af almen sundhedsinteresse.

En sådan status kan forhindre graviditet (PCO).

Så har du uregelmæssige menstruation, uren hud, lidt for meget kropsbehåring, overvægt eller render rundt og er meget træt. Så kan du i hvert fald starte med at få tjekket det.

Det er selvfølgelig et skud i tågen - for du er højst sandsynlig  i tip-top form

Skriver det kun fordi at jeg rigtig mange gange er stødt på kvinder, som render rundt med den tilstand.

Hvis i vælger at få hjælp til barn, så kan I glæde jer over, at der kun er 2 ugers ventetid på klinikkerne. De er knap så omstændige som hospitaler, så vil anbefale behandling der. Med mindre man skal direkte til IVF, så er det vist kun gratis på hospitaler.

Pøj pøj med det hele

Filuka skriver:

Min kæreste og jeg er nu begyndt at prøve på at blive gravide. Vi har ca forsøgt i 4 måneder, og det plager min kæreste meget, da han var i behandling på ferilitetsklinik med sin tidligere kæreste. Vi kom til at snakke om, om vi ligeledes skal forsøge i min. 1 år før vi går til læge og evt skal have hjælp på klinik - eller om man med rimelighed kan forvente i det mindste at kunne undersøge om han stadig har lav sædkvalitet? Nogle der har et bud? Jeg ved jo selvfølgelig heller ikke om der er noget galt med mig, selvom jeg ikke har nogen grund til at tro det.

Jeg vil blot lige smide mit syn på din sag.

Jeg har selv været ufrivillig barnløs i 2 1/2 år, og har haft det rigtig svært ved det. Første gang min kæreste og jeg besluttede at gå til lægen, var efter 1 1/2 år, fordi lægen på forhånd havde sagt til os at vi skulle holde gejsten oppe og ikke kunne komme til før. Ved første konsultation fik vi afvide at vi skulle vente endnu en gang til foråret, og så ville han tilgengæld få os igang. Det var lidt hårdt at få det afvide. Da jeg i Januar kontaktede lægen igen, fik min kæreste en tid til en snak om sædkvalitet.

Herefter afleverede han sin sæd på hospitalet og vi fik svaret et par dage efter. Min kæreste fik afvide at han havde dårlig sædkvalitet. Hvad betyder det? I vores tilfælde og mange andres, betyder det ikke noget. Det er det mindste problem og det nemmeste at løse, og også derfor at lægen vælger at starte der. Ligeledes fortalte de på hospitalet at rigtig mange mænd, som får sunde børn uden hjælp, har fået konstateret dårlig sædkvalitet. Så du må ikke miste håbet, ej heller din kæreste.

Efter resultatet med sæden, blev vi sat i konsultation hos en fertilitetslæge. Når man bliver henvist skal man ofte væbne sig med tålmodighed, da der er lang ventetid, og derfor kom vi først til første gang sidst i september. Imellemtiden har vi holdt gejsten oppe, så godt som man nu kan. Mit problem har været at jeg ikke har faste menstruationscyklusser, og derfor har man ikke kunne fastlægge hvornår jeg har æggeløsning og det er jo rimlig VÆSENTLIGT, hvis man ønsker et barn. Derfor har det bare været et skud i tågen rigtig mange gange, og rigtig mange negative tester

Ved første konsultation stiller gynækologen en masse spørgsmål og han scanner efterfølgende kvinden. I mit tilfælde varede scanningen meget længe fordi der var noget "mærkeligt" ved min højre æggestok. Den hang. Han sagde det som det var. Det kunne betyde ingenting, eller alt. Så bliver man selvfølgelig nervøs.

Han foreslog at vi skulle have styr på den æggeløsning, så ville babyen komme af sig selv. Og jeg fik derfor 3 tider til blodprøver, således at man får taget blod på 2. dagen af sin menstruations start og 21. dagen efter menstruationen hvor almindelige kvinder i fleste tilfælde har æggeløsning. Derudover skulle jeg efterfølgende have taget blod hver uge efter d.21. dag, indtil jeg fik menstruation.

Det bedste af det hele var at menstruationen aldrig kom. Og til Maj kommer der en guldklump.

Personligt mener jeg ikke at 4 måneder er lang tid nok, og der er mange der går flere år før de kommer til. Som jeg har forstået det, mente vores læge at vores alder taget i betragtning (jeg er 24, min kæreste er 25) så burde det kunne lade sig gøre på den normale måde, og det viste sig jo også at hvis man blot giver det tid og nogle gange slipper det lidt, så kan det i sidste ende give bonus.

Jeg synes dog ikke du skal vente ligeså længe som vi gjorde (2 år) før du bliver undersøgt af din egen læge osv. Jeg ønsker jer i hvert fald held og lykke.

Jeg blev henvist af min læge med det samme, hun fik at vide, at vi forsøgte. 

Hun kunne nok se på min fysik, at den ville volde problemer. Hun mente i hvert fald ikke, at vi skulle vente.

Held og lykke!!

Zette skriver:

Jeg vil blot lige smide mit syn på din sag.

Jeg har selv været ufrivillig barnløs i 2 1/2 år, og har haft det rigtig svært ved det. Første gang min kæreste og jeg besluttede at gå til lægen, var efter 1 1/2 år, fordi lægen på forhånd havde sagt til os at vi skulle holde gejsten oppe og ikke kunne komme til før. Ved første konsultation fik vi afvide at vi skulle vente endnu en gang til foråret, og så ville han tilgengæld få os igang. Det var lidt hårdt at få det afvide. Da jeg i Januar kontaktede lægen igen, fik min kæreste en tid til en snak om sædkvalitet.

Herefter afleverede han sin sæd på hospitalet og vi fik svaret et par dage efter. Min kæreste fik afvide at han havde dårlig sædkvalitet. Hvad betyder det? I vores tilfælde og mange andres, betyder det ikke noget. Det er det mindste problem og det nemmeste at løse, og også derfor at lægen vælger at starte der. Ligeledes fortalte de på hospitalet at rigtig mange mænd, som får sunde børn uden hjælp, har fået konstateret dårlig sædkvalitet. Så du må ikke miste håbet, ej heller din kæreste.

 

Efter resultatet med sæden, blev vi sat i konsultation hos en fertilitetslæge. Når man bliver henvist skal man ofte væbne sig med tålmodighed, da der er lang ventetid, og derfor kom vi først til første gang sidst i september. Imellemtiden har vi holdt gejsten oppe, så godt som man nu kan. Mit problem har været at jeg ikke har faste menstruationscyklusser, og derfor har man ikke kunne fastlægge hvornår jeg har æggeløsning og det er jo rimlig VÆSENTLIGT, hvis man ønsker et barn. Derfor har det bare været et skud i tågen rigtig mange gange, og rigtig mange negative tester

Ved første konsultation stiller gynækologen en masse spørgsmål og han scanner efterfølgende kvinden. I mit tilfælde varede scanningen meget længe fordi der var noget "mærkeligt" ved min højre æggestok. Den hang. Han sagde det som det var. Det kunne betyde ingenting, eller alt. Så bliver man selvfølgelig nervøs.

Han foreslog at vi skulle have styr på den æggeløsning, så ville babyen komme af sig selv. Og jeg fik derfor 3 tider til blodprøver, således at man får taget blod på 2. dagen af sin menstruations start og 21. dagen efter menstruationen hvor almindelige kvinder i fleste tilfælde har æggeløsning. Derudover skulle jeg efterfølgende have taget blod hver uge efter d.21. dag, indtil jeg fik menstruation.

Det bedste af det hele var at menstruationen aldrig kom. Og til Maj kommer der en guldklump.

Personligt mener jeg ikke at 4 måneder er lang tid nok, og der er mange der går flere år før de kommer til. Som jeg har forstået det, mente vores læge at vores alder taget i betragtning (jeg er 24, min kæreste er 25) så burde det kunne lade sig gøre på den normale måde, og det viste sig jo også at hvis man blot giver det tid og nogle gange slipper det lidt, så kan det i sidste ende give bonus.

Jeg synes dog ikke du skal vente ligeså længe som vi gjorde (2 år) før du bliver undersøgt af din egen læge osv. Jeg ønsker jer i hvert fald held og lykke.

Hold da op! jeg bliver meget klogere herinde Samtidig får jeg også mere ro i sindet - og det gør jo bestemt ikke noget når man skal lave en baby. Min kæreste og hans tidligere kæreste prøvede i mere end to år at få et barn - og nåede til 3. forsøg af insiminering (resulterede med en graviditet udenfor livmoderen). Men det har jo selvfølgelig tynget ham siden, og det har smittet af på mig - angsten for at det ikke kan lade sig gøre. Men du har ret i, at 4 måneder ikke er lang tid. Men jeg var ikke klar over at mange mænd har nedsat sædkvalitet og at det er det nemmeste at ordne - jeg har troet at det var omvendt.

Han/de arbejdede om natten, spiste og sov ikke ordentlig + røg som en skorsten. Alt det er der lavet om på - og han har nu fuldendt sit rygestop. Jeg har også kun grund til at tro at jeg er sund og rask. Har tabt 33 kilo og alle minde værdier (jern, B-vitamin, kolesteroltal osv.) er tip top i orden. Siden jeg oprettede dette indlæg, mener min læge også at jeg har været biokemisk gravid i en lille måned - så det er jo gode tegn selvom det ikke blev til noget. Tillykke med guldklumpen og tak for en lille bid af din historie - det hjælper alt sammen

Knus Filuka