Kan man springe ventetiden over?

Ranarupta skriver:

Jeg blev henvist af min læge med det samme, hun fik at vide, at vi forsøgte. 

Hun kunne nok se på min fysik, at den ville volde problemer. Hun mente i hvert fald ikke, at vi skulle vente.

Held og lykke!!

Tak for dit svar. Det er rart at vide at der er hjælp at hente. Vil lige indskyde at hvis vi skulle vente 2½ år - ville vi være  næsten 32 og 36 år, og det hjælper jo ikke ligefrem på sagen. Men vi vil vente og se om ikke der sker noget, og så kontakte lægen. Ønsker jer alle det bedste

KaMa skriver:

Rigtig mange kvinder har forhøjet androgrenstatus. Det kan du jo starte med at få tjekket - af almen sundhedsinteresse.

En sådan status kan forhindre graviditet (PCO).

Så har du uregelmæssige menstruation, uren hud, lidt for meget kropsbehåring, overvægt eller render rundt og er meget træt. Så kan du i hvert fald starte med at få tjekket det.

Det er selvfølgelig et skud i tågen - for du er højst sandsynlig  i tip-top form

Skriver det kun fordi at jeg rigtig mange gange er stødt på kvinder, som render rundt med den tilstand.

Hvis i vælger at få hjælp til barn, så kan I glæde jer over, at der kun er 2 ugers ventetid på klinikkerne. De er knap så omstændige som hospitaler, så vil anbefale behandling der. Med mindre man skal direkte til IVF, så er det vist kun gratis på hospitaler.

Pøj pøj med det hele

Jeg vil helt sikkert gerne tjekkes for PCO. Har øget behåring, og til tider meget uren hud - har været overvægtig (men har nu tabt det hele ) Min mens har været uregelmæssig inden jeg fik p-piller - men har været nogenlunde stabil efter jeg stoppede med dem. Har også taget ægløsningstests som har været positive på de tidspunkter jeg har kunnet mærke forandringen. Men hvis det kan testes i en blodprøve - er det vel bare med at få det gjort.

Det er rigtigt, at 4 mdr. ikke er længe at prøve. Da jeg smed p-pillerne havde min læge mistanke om, at jeg kunne have pco og mente derfor, at hvis ikke jeg var blevet gravid indenfor 6 mdr. så burde vi blive undersøgt. Det er snart 5 år siden og først nu er det lykkedes at blive gravid. Jeg var i slutningen af tyverne dengang og havde for så vidt god tid. Men så er årene gået med undersøgelser og mislykkede forsøg og pludselig er jeg 33 og synes bestemt ikke at jeg har god tid længere. Så jo, 4 mdr. er ikke lang tid. Men har I mistanke om, at noget kunne volde jer problemer i forhold til at få et barn, så må mit råd være, at I da bare skal få det undersøgt. Det står jer jo frit for at fortsætte forsøgene på egen hånd imens , men måske undgår I noget "spildtid" ved at få det undersøgt nu.

Spunkens mor skriver:

Det er rigtigt, at 4 mdr. ikke er længe at prøve. Da jeg smed p-pillerne havde min læge mistanke om, at jeg kunne have pco og mente derfor, at hvis ikke jeg var blevet gravid indenfor 6 mdr. så burde vi blive undersøgt. Det er snart 5 år siden og først nu er det lykkedes at blive gravid. Jeg var i slutningen af tyverne dengang og havde for så vidt god tid. Men så er årene gået med undersøgelser og mislykkede forsøg og pludselig er jeg 33 og synes bestemt ikke at jeg har god tid længere. Så jo, 4 mdr. er ikke lang tid. Men har I mistanke om, at noget kunne volde jer problemer i forhold til at få et barn, så må mit råd være, at I da bare skal få det undersøgt. Det står jer jo frit for at fortsætte forsøgene på egen hånd imens , men måske undgår I noget "spildtid" ved at få det undersøgt nu.

Det er også det jeg tænker... Det er jo ikke fordi at jeg mener at 4 måneder giver grund til bekymring, det er hans historie om at det har været svært der gør det. Han har haft så mange nederlag, at han kun frygter at han er blevet helt steril i mellemtiden - og jeg forstår ham godt. Så det jeg egentlig spurgte om var, om man skulle forsøge i 1 år + før man kunne blive undersøgt - når nu det tidligere har været konstateret et problem. Men tror at jeg har fået en masse brugbare svar nu. Så er det bare med at klø på

Stort tillykke med baby!

Ved hvor forvirrende det kan være at stå, hvor I står nu. Tror også det afhænger meget af hvilken læge man har og hvor længe h*n mener I bør prøve før I bliver undersøgt. Mit ene råd: gør det der føles rigtigt for jer. Hvis din kæreste er nervøs, så kunne det måske gøre livet lidt lettere for ham at få afklaret hvordan hans sædkvalitet er nu, så ved han hvad han har at forholde sig til. Mit andet råd: lad jer ikke diktere af, hvad én læge mener. Vi spildte et helt år på uvidenhed og manglende støtte fra læger. Så gør som du gør nu - spørg og høst af andres erfaringer.

Held og lykke med det