Angst og det at bo med en (meget) social mand

Jeg lider af angst og har i den sidste måneds tid haft mange anfald (jeg sover ikke og spiser meget begrænset), jeg har social fobi og generaliserende angst.

Jeg bor på en gammel gård med min mand og vores børn, problemet er at min mand er et meget socialt menneske og har en kæmpe omgangskreds, dette resultere i, at der flere gange on dagen kommer folk forbi for, at drikke en lille øl eller se hvad vi laver (min mand makker i maskiner)
Lige nu er det et 3. hold par der er forbi bare idag, selvom de står ude i værkstedet, provekere det min angst, jeg har ikke overskud til, at hilse eller small-talke med alle mulige forskellige

Vores børn render ind og ud som det passer det, og ofte har de jo brug for min hjælp, men jeg magter det ikke for der er altid nogle at tage hensyn til, udover min egen familie.

Jeg bor bogstaveligt talt på en togstation og jeg magter det ikke, jeg har flere gange fortalt min mand det, men han forstår det ikke 


Kan i hjælpe mig med, hvordan jeg skal forklare ham det? 
Det er ikke fordi han ikke må få besøg, men det er HELE tiden  

Puha ... det lyder hårdt. Jeg er selv meget socialt men 3 hold, der bare lige kigger forbi - nej tak. 

Jeg tænker han kender din sociale angst men ikke hvor meget de hyppige besøg påvirker dig.

Du kan sagtens fortælle ham, hvordan du har det med det. I skal begge kunne være der. 

Eventuel vis ham den tekst, du har skrevet her.. eller sig noget af det samme. 

Åbenhed er vejen frem og respekt for hinandens behov er min erfaring. Dræner det dig især fordi gæsterne er der - eller fordi de kommer spontant, så du aldrig kan vide dig sikker? Jeg ville måske gå efter at besøg ikke skal være spontane men lige aftales. 

Din mand må også kunne være hos sine venner, en gang imellem. 

Tjullehej skriver:

Puha ... det lyder hårdt. Jeg er selv meget socialt men 3 hold, der bare lige kigger forbi - nej tak. 

Jeg tænker han kender din sociale angst men ikke hvor meget de hyppige besøg påvirker dig.

Du kan sagtens fortælle ham, hvordan du har det med det. I skal begge kunne være der. 

Eventuel vis ham den tekst, du har skrevet her.. eller sig noget af det samme. 

Åbenhed er vejen frem og respekt for hinandens behov er min erfaring. Dræner det dig især fordi gæsterne er der - eller fordi de kommer spontant, så du aldrig kan vide dig sikker? Jeg ville måske gå efter at besøg ikke skal være spontane men lige aftales. 

Din mand må også kunne være hos sine venner, en gang imellem. 

 

 

Jeg går ud fra din mand godt ved du har  sociale angst men det kan værre svært for folk som ikke har angst at sætte sig ind i hvordan det er og det er der jo ikke noget af sige så du er nød til at værre åben over for ham hvordan du har det og spøger dig hvad er det værste der kan ske  

Anonym skriver:

Jeg går ud fra din mand godt ved du har  sociale angst men det kan værre svært for folk som ikke har angst at sætte sig ind i hvordan det er og det er der jo ikke noget af sige så du er nød til at værre åben over for ham hvordan du har det og spøger dig hvad er det værste der kan ske  

Det ved han godt, han har læst meget om det, jeg har påtalt det mange gange osv osv, men han forstår det stadig ikke 

Anonym skriver:

Jeg lider af angst og har i den sidste måneds tid haft mange anfald (jeg sover ikke og spiser meget begrænset), jeg har social fobi og generaliserende angst.

Jeg bor på en gammel gård med min mand og vores børn, problemet er at min mand er et meget socialt menneske og har en kæmpe omgangskreds, dette resultere i, at der flere gange on dagen kommer folk forbi for, at drikke en lille øl eller se hvad vi laver (min mand makker i maskiner)
Lige nu er det et 3. hold par der er forbi bare idag, selvom de står ude i værkstedet, provekere det min angst, jeg har ikke overskud til, at hilse eller small-talke med alle mulige forskellige

Vores børn render ind og ud som det passer det, og ofte har de jo brug for min hjælp, men jeg magter det ikke for der er altid nogle at tage hensyn til, udover min egen familie.

Jeg bor bogstaveligt talt på en togstation og jeg magter det ikke, jeg har flere gange fortalt min mand det, men han forstår det ikke 


Kan i hjælpe mig med, hvordan jeg skal forklare ham det? 
Det er ikke fordi han ikke må få besøg, men det er HELE tiden  

 

Søg behandling. Det er ikke rimeligt at begrænse din mand, når det ikke engang foregår i selve huset. Mht. børnene, så må din mand klare dén del.

Er du selv i behandling?

Kunne det være en mulighed at de ikke kommer indeni selve huset og small talker, men holder sig til værkstedet? Så behøver du jo ikke registrere st de er der.?

Anonym skriver:

Søg behandling. Det er ikke rimeligt at begrænse din mand, når det ikke engang foregår i selve huset. Mht. børnene, så må din mand klare dén del.

Jeg er i behandling, og det er da også mit hjem, det jo ikke kun huset der opholder mig i dagen lang

Jeg har vaskerum, fryser mv ovre i værkstedet 

Anonym skriver:

Jeg er i behandling, og det er da også mit hjem, det jo ikke kun huset der opholder mig i dagen lang

Jeg har vaskerum, fryser mv ovre i værkstedet 

Jaaaa, men mon ikke du kan nå det mellem besøg, det tager jo ikke lang tid. Synes lidt, at du vil lave problemet større end det reelt er. 

Din mand har også et behov.

Anonym skriver:

Jaaaa, men mon ikke du kan nå det mellem besøg, det tager jo ikke lang tid. Synes lidt, at du vil lave problemet større end det reelt er. 

Din mand har også et behov.

Okay, tak for dit svar. 

Jeg kan bare ikke når det er hver dag, det ville være noget andet hvis det var en gang imellem, men det er hver dag

Hvis jeg var dig ville jeg søge hjælp, og til en af møderne ville jeg tage min mand med så han måske bedre kan forstå hvordan man havde det følte det osv.