3årig taler om døden og andre “komplekse” ting...

Det er egentlig ikke som sådan et problem, men mere en nysgerrighed fra min side af. Min datter på lige over 3 år taler veludviklet og har gjort det længe - og hun tager ofte nogle temaer op i vores samtaler, som overrasker mig...

Eksempelvis spørger hun for tiden en del ind til døden: hvem skal dø, hvorfor, hvad sker der når man dør, var man død inden man blev født, osv. Hun virker ikke utryg eller bekymret - blot nysgerrig. Jeg svarer hende naturligvis efter bedste evne og i børnehøjde.

I dag sad vi sammen og snakkede, hvortil hun spurgte: “Hvis du ikke var min mor, og jeg så havde en anden mor, var jeg så blevet den samme pige?” - altså endnu et eksempel på temaer og spørgsmål, som jeg overraskes over og til tider har svært ved at svare på. Så talte vi lidt om at man jo ofte ligner sine forældre lidt og formes af dem - og derfor ville hun have været en anden pige, hvis hun havde andre forældre. Det godtog hun fint.

Hun kan også spørge detaljeret ind til fx graviditet, sygdom, forskelle på mennesker og dyr, deres tanker og følelser - alt muligt som ikke umiddelbart slår mig som temaer for en pige på den alder. Nogle gange vil hun gerne snakke længe og uddybende om de ting hun spørger til, andre gange er et kort svar nok og så mister hun hurtigt interessen. 

Andre med små livsfilosoffer i den alder? Og taler I meget med dem om deres (svære) spørgsmål, eller lader det passere let forbi?

Anonym skriver:

Det er egentlig ikke som sådan et problem, men mere en nysgerrighed fra min side af. Min datter på lige over 3 år taler veludviklet og har gjort det længe - og hun tager ofte nogle temaer op i vores samtaler, som overrasker mig...

Eksempelvis spørger hun for tiden en del ind til døden: hvem skal dø, hvorfor, hvad sker der når man dør, var man død inden man blev født, osv. Hun virker ikke utryg eller bekymret - blot nysgerrig. Jeg svarer hende naturligvis efter bedste evne og i børnehøjde.

I dag sad vi sammen og snakkede, hvortil hun spurgte: “Hvis du ikke var min mor, og jeg så havde en anden mor, var jeg så blevet den samme pige?” - altså endnu et eksempel på temaer og spørgsmål, som jeg overraskes over og til tider har svært ved at svare på. Så talte vi lidt om at man jo ofte ligner sine forældre lidt og formes af dem - og derfor ville hun have været en anden pige, hvis hun havde andre forældre. Det godtog hun fint.

Hun kan også spørge detaljeret ind til fx graviditet, sygdom, forskelle på mennesker og dyr, deres tanker og følelser - alt muligt som ikke umiddelbart slår mig som temaer for en pige på den alder. Nogle gange vil hun gerne snakke længe og uddybende om de ting hun spørger til, andre gange er et kort svar nok og så mister hun hurtigt interessen. 

Andre med små livsfilosoffer i den alder? Og taler I meget med dem om deres (svære) spørgsmål, eller lader det passere let forbi?

Min søn overraskede os også i den alder. Han var meget interesseret i dinosaurer, vulkaner, naturfænomener mm. Hans dagplejemor sagde hun blev helt klog af at passe ham fordi han fortalte hende om hvordan tordenbyger opstod og hvorfor der kom lyn og brag... Han er og var meget videbegærlig og har som din datter også spurgt ind til døden. Det blev lidt pinligt da han var i den fase for han informerede sine oldeforældre om at de var gamle og derfor snart ville dø

Vi har som du bare valgt at svare på alle spørgsmålene efter bedste evne. Det er nu meget sjovt at de små størrelser gør sig alle de tanker

Lisette W skriver:

Min søn overraskede os også i den alder. Han var meget interesseret i dinosaurer, vulkaner, naturfænomener mm. Hans dagplejemor sagde hun blev helt klog af at passe ham fordi han fortalte hende om hvordan tordenbyger opstod og hvorfor der kom lyn og brag... Han er og var meget videbegærlig og har som din datter også spurgt ind til døden. Det blev lidt pinligt da han var i den fase for han informerede sine oldeforældre om at de var gamle og derfor snart ville dø

Vi har som du bare valgt at svare på alle spørgsmålene efter bedste evne. Det er nu meget sjovt at de små størrelser gør sig alle de tanker

De fyrer vitterligt nogle guldkorn af!! Er egentlig også lidt bekymret for farmors næste besøg, for hun oplyste mig for nyligt, at når man blev meeeeget gammel, altså næsten ligeså gammel som farmor, så blev man syg og så blev man død bagefter. Hun fortrak ikke en mine, mens hun sagde det - men jeg korrigerede hende dog en lille smule 

Tror egentlig det er ret normalt. Min yngste på 3 1/2 spørger også ind til mange sjove ting og især døden er også et stort emne herhjemme. Og han snakker meget om genfødsel osv. 

Han taler også meget om vejrfænomenet og hvad der sker når det regner/lyner/tordner og hvorfor..

Min ældste spurgte også til mange sjove ting u den alder..

Ja, der kommer sjove informationer eller kommentarer ret ofte ....

for ikke så længe siden var det også døden, der var et emne. Og hun var helt cool. Informerede blot...eller - i starten var hun ikke bange for det. Nu er hun blevet bange for at skulle væk fra os. 

Hendes bedste venindes farfar er lige død. Det betød, at hun selv fandt på en historie om, t man flyttede til solen. Jeg havde sagt, at man måske kom op i himlen eller til måske et andet sted man troede på. 

Her nogle uger efter begynder hun at græde og sige, at hun ikke vil flytte til solen. Hun vil altid være her hos mig. Og mit svar var selvfølgelig, at det måtte hun, så længe hun havde lyst til.

Nu er det jo godt nok nogle år siden, men jeg husker det som døden var et emne for mine tre netop omkring 3 års alderen (for min ældste kom det ad sig selv, da hendes lillesøster døde da min ældste var 3 1/2, hov og for den mellemste var det oldefar der døde da han var 3 år, så jo også naturligt at tale om død). 

Jeg husker det som om det abstrakte og evnen til at tænke ud af boksen var opstået da de var 3, de kunne tale med om bøger, havde mærkelige spørgsmål om alt mellem himmel og jord (sproget husker jeg ikke som noget jeg ved mørke i, for de talte bare - har altid været dårlig til at huske, at de ikke kan voksen ord, og det var det samme da de var 3 for der lød de jo som mig, stakkels børn ).

Jeg har altid talt med om de emner de finder på og elsker at filosofere sammen med dem (noget vi er fortsat med fordi jeg er lidt ødelagt lige på det punkt er cand mag i filosofi og pædagogik). Så mit råd er at gå med, men du må også meget gerne tale imod forstået på den måde, at du spørger mere: men hvad så med...?