Jeg er slidt op

Jeg fik en baby for en måned siden. Det er baby nummer 2. Det var en lortefødsel. Vestorm, lang pressefase, sugekop. Moderkagen sad fast, så jeg endte på operationsbordet, hvor jeg ikke måtte komme i fuld narkose som først lovet. Jeg blev meget dårlig undervejs og mistede over 2,5 liter blod. Psykisk var det en voldsom og skræmmende oplevelse, og fysisk er jeg stadig drænet efter blodtabet.

Baby var nem den første uge, men nu er hun virkelig vågnet op og er ikke nem mere. Hun vil ammes hele tiden, gerne i en halv time af gangen eller mere. Hun vil ikke ligge selv, heller ikke imens jeg lige går ud og tisser. Hun nægter at tage sut. Hun vil ikke rigtigt være hos far. Hun er sund og rask, tjekket igennem af læge, kiropraktor, kraniosakral. Hun er bare en baby med et stort tryghedsbehov.

Hun vil gerne vikles engang imellem. Det samme gælder slyngevuggen. Hun sover ikke nok (nogle dage 13 timer), og hun vil helst kun sove på mig. 

Jeg er træt ind til knoglen. Jeg har opgivet vasketøj, madlavning, alt - og alligevel er jeg smadret. Jeg prøver at passe godt på mig selv, også fordi jordemoder og sundhedsplejerske har advaret om, at jeg er i risikogruppen for en efterfødselsreaktion. Men det er svært at passe på sig selv, når man aldrig har en pause.

Så please kom med gode råd.

Anonym skriver:

Jeg fik en baby for en måned siden. Det er baby nummer 2. Det var en lortefødsel. Vestorm, lang pressefase, sugekop. Moderkagen sad fast, så jeg endte på operationsbordet, hvor jeg ikke måtte komme i fuld narkose som først lovet. Jeg blev meget dårlig undervejs og mistede over 2,5 liter blod. Psykisk var det en voldsom og skræmmende oplevelse, og fysisk er jeg stadig drænet efter blodtabet.

Baby var nem den første uge, men nu er hun virkelig vågnet op og er ikke nem mere. Hun vil ammes hele tiden, gerne i en halv time af gangen eller mere. Hun vil ikke ligge selv, heller ikke imens jeg lige går ud og tisser. Hun nægter at tage sut. Hun vil ikke rigtigt være hos far. Hun er sund og rask, tjekket igennem af læge, kiropraktor, kraniosakral. Hun er bare en baby med et stort tryghedsbehov.

Hun vil gerne vikles engang imellem. Det samme gælder slyngevuggen. Hun sover ikke nok (nogle dage 13 timer), og hun vil helst kun sove på mig. 

Jeg er træt ind til knoglen. Jeg har opgivet vasketøj, madlavning, alt - og alligevel er jeg smadret. Jeg prøver at passe godt på mig selv, også fordi jordemoder og sundhedsplejerske har advaret om, at jeg er i risikogruppen for en efterfødselsreaktion. Men det er svært at passe på sig selv, når man aldrig har en pause.

Så please kom med gode råd.

Det lyder nørjagtig som min første fødsel søde dig! Det er benhårdt! Mit eneste råd er sov når baby sover og få hjælp, vær stærk og bed om hjælp fra din omgangskreds. Evt. Til det praktiske så du ikke bliver skidt af at se rod alle vegne... Husk for guds skyld jern tabletter og kom ud i den friske luft. Bliver du ved at føle det hele er håbløst så søg om hjælp. Når baby bliver 8 uger bliver du screenet for en efterfødsels reaktion, og vær ærlig! Du er i risikogruppen for efterfødsels reaktion grundet blodmangel. Jeg endte selv med en efterfødsels reaktion, dog en af dem hvor jeg var så hunderæd for at mit barn skulle dø hele tiden. Det er ikke flovt at reagere på den måde du gør, eller føle som du gør, det er der desværre mange der må igennem. Jeg kom i et pakkeforløb i psykiatrien og set hjalp mig meget med samtale terapi og jeg fik nogle redskaber til at forstå og lære mig selv og mine begrænsninger at kende. Stort knus til dig

Når du har det sådan, så vil jeg sig “blæs” på alt. Lad det hele flyde (som du allerede gør). Også overvej flaske! Jeg taler af erfaring! 

Jeg fik en syg baby (de vidste vi ikke dengang). Of Hun villes ammes HELE tiden! Engang ammede jeg 18 timer i streg. Ellers græd hun. 

Mest i bakspejlet skulle jeg have overgået til flaske for at få aflastning. Selv på flaske ville hun drikke hele tiden. (De vidste sig så, at det var fordi hun ikke kunne få ret meget mad ned pga sygdom og derfor ville drikke ca 1 gang i timen i alle vågne timer. Hun sov også meget lidt - præcis som din pt). 

Du skal have far mere på banen. Så du kan være mere for dig selv og få lidt strøm på. Tro mig - det er godt givet ud! 

Og husk - alt er en fase!❤️

Anonym skriver:

Jeg fik en baby for en måned siden. Det er baby nummer 2. Det var en lortefødsel. Vestorm, lang pressefase, sugekop. Moderkagen sad fast, så jeg endte på operationsbordet, hvor jeg ikke måtte komme i fuld narkose som først lovet. Jeg blev meget dårlig undervejs og mistede over 2,5 liter blod. Psykisk var det en voldsom og skræmmende oplevelse, og fysisk er jeg stadig drænet efter blodtabet.

Baby var nem den første uge, men nu er hun virkelig vågnet op og er ikke nem mere. Hun vil ammes hele tiden, gerne i en halv time af gangen eller mere. Hun vil ikke ligge selv, heller ikke imens jeg lige går ud og tisser. Hun nægter at tage sut. Hun vil ikke rigtigt være hos far. Hun er sund og rask, tjekket igennem af læge, kiropraktor, kraniosakral. Hun er bare en baby med et stort tryghedsbehov.

Hun vil gerne vikles engang imellem. Det samme gælder slyngevuggen. Hun sover ikke nok (nogle dage 13 timer), og hun vil helst kun sove på mig. 

Jeg er træt ind til knoglen. Jeg har opgivet vasketøj, madlavning, alt - og alligevel er jeg smadret. Jeg prøver at passe godt på mig selv, også fordi jordemoder og sundhedsplejerske har advaret om, at jeg er i risikogruppen for en efterfødselsreaktion. Men det er svært at passe på sig selv, når man aldrig har en pause.

Så please kom med gode råd.

Bliv ved med at blæs på madlavning og rengøring pt. Spørg om hjælp. Dine forældre/svigerforældre, veninder, søskende. Ræk hånden ud, og der er helt sikkert nogle som gerne vil hjælpe. Det er super flot, at du siger højt hvordan du har det, og godt at sundhedsplejersken er opmærksom på dine reaktioner. Det kan være umenneskeligt hårdt med et spædbarn, og specielt med et eller flere store søskende. 

Sender dig positiv energi 

En halv time ad gangen er da ikke meget når hun ikke er ældre.

Anonym skriver:

En halv time ad gangen er da ikke meget når hun ikke er ældre.

Og hvordan er det en hjælpsom kommentar til en kvinde der er ved at gå ned?

Kære TS, jeg håber du har selektiv "hørelse". Som andre siger, tag imod al den hjælp du kan få, og husk at alt er midlertidigt.

Anonym skriver:

En halv time ad gangen er da ikke meget når hun ikke er ældre.

Det er det , når det er med 20 minutters mellemrum, at hun melder sig. Og helt ærligt. Hvad skal jeg bruge sådan en kommentar til? 

Til jer andre: Tak. Tusind tak for at få mig til at føle mig forstået og lyttet til. Vi har desværre kun familie langt væk, og manden pendler langt hver dag, så jeg er alene det meste af tiden. Heldigvis er den store i institution og trives der. Jeg vil forsøge at fokusere på, at det her er midlertidigt.

Søde du. I feel you.

Havde selv en efterfødselsreaktion ovenpå et lang sygdomsforløb efter kejsersnit. Og nå ja, så havde mine tvillinger kolik begge to i 4,5 måned  de skreg næsten fra morgen til aften. Begge blev tjekket grundigt, men var sunde og raske. 

Du er nødt til at føle dig frem og tage en dag af gangen. Selvom det føles total uoverskueligt det hele, så går tiden, og lige pludselig bliver det bedre. Jeg husker næsten ingenting fra de 4 måneder, var helt og aldeles i overlevelses-mode. Engang imellem havde jeg brug for at være ynkelig og græde snot, andre gange ville jeg ud en times tid og høre noget lækkert fuglesang i stedet for (Så måtte far tage over selvom de ikke var tilfredse) og ellers var det bare at gøre sig selv glad med de små ting. Slik, film, neglelak, fin makeup, ALT hvad du kan lide 

Det bliver bedre! Og du må gerne have ondt af dig selv for fuld skrue, det er velfortjent, for det er stinkende hårdt men du er sej.

Det var nu mest i forhold til at en forslår flaske når der nu er en velfungerende amning. Ja gu’ er det da hårdt, men de første måneder, skal man nok bare acceptere, at livet består af amning, amning og lidt mere amning.  Det lyder jo som en ganske normal baby. Så som andre siger - gør livet så nemt for dig selv som muligt på andre måder. Handl over nettet, bestil måltidskasser og rengøring, hvis det bliver for svært for dig at håndtere rodet. 

Anonym skriver:

Det var nu mest i forhold til at en forslår flaske når der nu er en velfungerende amning. Ja gu’ er det da hårdt, men de første måneder, skal man nok bare acceptere, at livet består af amning, amning og lidt mere amning.  Det lyder jo som en ganske normal baby. Så som andre siger - gør livet så nemt for dig selv som muligt på andre måder. Handl over nettet, bestil måltidskasser og rengøring, hvis det bliver for svært for dig at håndtere rodet. 

Hvis du læser hele indlægget burde du kunne se at det handler om langt mere end amning. Igen, hvordan er en sådan nedladende kommentar hjælpsom? Hvad er pointen?