Har mistet kærligheden for min mand.

Hej baby.dk

jeg har mistet følelserne for min mand. Jeg elsker ham stadig som min bedste ven og den person der kender mig bedst. Men jeg mangler/savner følelserne som forelskelse for ham. Er der andre der har prøvet at miste de følelser og er de i så fald kommet igen og hvordan fik i dem igen. Vi har to små børn på 2 og 5 år. Jeg vil virkelig gerne kæmpe for forholdet. Men jeg føler bare at jeg er gået død i det, da jeg ikke kan mærke den dybe kærlighed for ham. Jeg er ret tit irriteret på ham. Det er småting. Ting der nok altid har været der, men som jeg ikke har lagt mærke til før. Hvordan får jeg vendt den onde spiral, så jeg kan kigge på ham med forelskelse i blikket. Og simpelthen nærmest ikke kan vente med at se ham igen. 

Anonym skriver:

Hej baby.dk

jeg har mistet følelserne for min mand. Jeg elsker ham stadig som min bedste ven og den person der kender mig bedst. Men jeg mangler/savner følelserne som forelskelse for ham. Er der andre der har prøvet at miste de følelser og er de i så fald kommet igen og hvordan fik i dem igen. Vi har to små børn på 2 og 5 år. Jeg vil virkelig gerne kæmpe for forholdet. Men jeg føler bare at jeg er gået død i det, da jeg ikke kan mærke den dybe kærlighed for ham. Jeg er ret tit irriteret på ham. Det er småting. Ting der nok altid har været der, men som jeg ikke har lagt mærke til før. Hvordan får jeg vendt den onde spiral, så jeg kan kigge på ham med forelskelse i blikket. Og simpelthen nærmest ikke kan vente med at se ham igen. 

Men det går hverdag i den. Vi bestemmer selv hvilket filter man kommer på når man går ind af døren. Jeg har været dammen med min mand i 11 år og er da ikke forelsket. 

Forelskelse er en rus der ikke varer ved.... dyb kærlighed forståelse osv kommer istedet for. Jeg kender da ingen der med små børn og efter flere års parforhold ser lyserødt på hinanden.? Ved at man ser lyserød set man netop ikke fejlene. Og ved kærlighed elsker man på trods af de fejl man ser.. sammen med alt det gode.

hvad vil du vurdere dit kærlighedsliv til at være på en 10 skala (10 er højest). Jeg kender en coach der spurgte en hel forsamling om dette. INGEN sagde 10.??!  Og der var 54 mennesker.

coachen sagde så.. hvaf  vil der ske hvis I besluttet jer for at jeres kærlighedsliv er på 10. Det er en helt anden attitude man kommer ind af døren med.

Du skal se positivt på din mand i stede for at have kritik brillerne på. Det lyder sa heller ikke rart at bo med dig hvis du hele tiden er irriteret. Så får man heller ikke kærlighed igen

Anonym skriver:

Hej baby.dk

jeg har mistet følelserne for min mand. Jeg elsker ham stadig som min bedste ven og den person der kender mig bedst. Men jeg mangler/savner følelserne som forelskelse for ham. Er der andre der har prøvet at miste de følelser og er de i så fald kommet igen og hvordan fik i dem igen. Vi har to små børn på 2 og 5 år. Jeg vil virkelig gerne kæmpe for forholdet. Men jeg føler bare at jeg er gået død i det, da jeg ikke kan mærke den dybe kærlighed for ham. Jeg er ret tit irriteret på ham. Det er småting. Ting der nok altid har været der, men som jeg ikke har lagt mærke til før. Hvordan får jeg vendt den onde spiral, så jeg kan kigge på ham med forelskelse i blikket. Og simpelthen nærmest ikke kan vente med at se ham igen. 

Jeg tror at det er normalt at kærligheden ændrer sig gennem forholdet. Forelskelse er en hormonel tilstand eller kemisk reaktion på tiltrækning. I står i en hverdag med 2 små børn, skulle holde hjem og passe jobs, en masse ting som kræver meget fra jer. Og nu har I sikkert kendt hinanden så længe at de ting som I blev forelskelse i faktisk er irriterende, men det tror jeg også kan vende sig, hvis det er det man ønsker. Jeg ser det som et godt tegn at du elsker din mand som din bedste ven. Jeg har ikke rigtig nogen gode råd. Men Jeg tror at man kan forvente at relationen til ens ægtefælle ændrer sig hen af vejen. Det vigtigste er nok at man vil hinanden og kommer igennem de kriser der vil komme igennem livet sammen. 

Jeg har for tiden hørt meget om 7 års krisen - efter 7 år kender man åbenbart hinanden så godt at man får spat ar hinanden? Noget i den stil. Jeg er ikke der endnu

Du ønskes alt det bedste! 

Jeg er enig med hvad de andre har svaret - men jeg er nysgerrig efter at vide hvad I gør for at pleje jeres forhold. 

Vi får nogle gange passet vores unger hvor vi så går en tur igennem byen, stopper undervejs og får lidt at drikke, spiser ude og måske en koncert. 

Andre gange besøger vi forskellige barer/bodegaer og får en god snak. 

Nogle gange bliver vi hjemme og hygger i sofaen. 

Men det at få lov til bare at være kærester er så vigtigt. 

Hej

Der var en hang et flot interview med en prast, hvor han beskrev,hvor længe varer en forelskelses fase. Od den varer nemlug ikke så længe. Respekt, tillid osv kommer frem.

Jeg kender mun mand snart i 16 år og vi vil fejre vores 13.bryllupsdag på mandag.

Og ved i hvad- jeg elsket ham. Hvordan ved jeg det? Bare jeg skal forestille mug yden ham-bliver jeg ked af. Når han er på arbejde, så savner jeg ham.....

Ja,vi skandes ret ofte-fordi vi er uinige. Vi er faktisk ret forskellige.

Vi har 3 fantastiske børn sammen,som er vores største gave.

Jeg tænker,at jeg fandt min rigtige mand i mit liv.

Hvad kan du bruge dette til?

Hm,ja

Lad mig sege-tænker du ikke, at alt kan reddes endnu. Tror mig,hvor er sikkerhed i,at du vil finde wn bedre mand? Hvem vil elske dine børn som du ig din mand gøre det?

Jeg er ikke dansker,der trir jeg nok,at det forståd i ret hurtugt, derfor kan jeg ikke inlive i jeres mentalitet, men mon ikke i kan elske lige som os.

Hvis man har det svært med forholdet nu, ptøv lige at vende tilbage til den tid,hvor du kiggede i hans øjne ig elskede ham. Tænk på de timer,hvor i var forelsket......

Kæmp for det, du brander for! Held og lykke

Anonym skriver:

Hej baby.dk

jeg har mistet følelserne for min mand. Jeg elsker ham stadig som min bedste ven og den person der kender mig bedst. Men jeg mangler/savner følelserne som forelskelse for ham. Er der andre der har prøvet at miste de følelser og er de i så fald kommet igen og hvordan fik i dem igen. Vi har to små børn på 2 og 5 år. Jeg vil virkelig gerne kæmpe for forholdet. Men jeg føler bare at jeg er gået død i det, da jeg ikke kan mærke den dybe kærlighed for ham. Jeg er ret tit irriteret på ham. Det er småting. Ting der nok altid har været der, men som jeg ikke har lagt mærke til før. Hvordan får jeg vendt den onde spiral, så jeg kan kigge på ham med forelskelse i blikket. Og simpelthen nærmest ikke kan vente med at se ham igen. 

Jeg er fuldstændig enig med de andre.

Min mand og jeg har snart sølvbryllup og 5 børn sammen. 2 med handicaps. Vi har haft adskillige svære perioder i vores liv, vi har kæmpet, grædt, elsket, grint, manglet penge, været vrede, forsømte og vi har skændtes. MEN vi har gjort det hele sammen!

Det er det der gør at vi har stor respekt og tillid til hinanden og at vi ikke kan undvære hinanden.

I perioder er vi nyforelsket og i andre, køre det på rutinen fordi vi kender hinanden 100%.

Det er jo det der kendetegner et ægteskab på godt og ondt - og det er også det der kommer, til den der venter Altså hvis man formår at komme igennem kriserne ligeså godt, som man kom igennem forelskelsen. Så kommer den der følelse af at "her hører jeg til"- accept. 

I skal tale om det, kæmpe sammen og med samme forudsætninger, nemlig at i ønsker et liv sammen. Det tager tid, og det er svært- især med små børn, men når I er igennem det, om nogle år, så lander i med begge ben, som et sammentømret ægtepar der kan klare alt. Og jeg lover dig, at du ikke er i tvivl om hvornår du når der til....men føler en form for ro og lettelse.

Så - KÆMP. også selvom du måske føler, at I har kæmpet.....Så kæmp lidt mere.

Held og lykke

Jeg er det helt som dig, er sammen med min mand gennem 17 år, jeg elsker ham som min bedste ven, han er et fantastisk menneske og en god far, men jeg er ikke forelsket i ham.

Vi var gennem en større krise efter 6 år, fuldstændigt efter bogen. Den første vilde forelskelse varer vist et par år, og så er det helt væk efter ca 6 år. Derfor 7-års krisen, hvor mange går fra hinanden (og vel præcist der hvor I er nu?) Vi valgte at blive sammen, fik sidenhen 2 børn, og selvom vi SVOR at vi aldrig ville gå fra at være kærester til kun at være forældre/partnere, ja så skete det da selvfølgelig også for os.

Min mand irriterer mig ofte grænseløst, og ja som en skriver - det man i sin tid faldt for bliver pludselig det man bliver irriteret over, fx min mands lidt barnlige humor. Men jeg elsker ham grundlæggende som person, og ønsker ham kun alt det bedste, og jeg kunne ALDRIG såre ham ved at gå fra ham. Jeg har ofte leget med tanken om at HAN fandt en anden, men hvis det reelt skete ville jeg nok alligevel blive ked af det.

Jeg er glad/tilfreds/lykkelig for vores liv sammen, vi er et godt team, og det er vigtigt for børnene - det betyder selvfølgelig også meget. Vores sexliv er stort set dødt, og har været det i årevis. Jeg savner det ikke,  men er dog obs på at sex gør noget for kemien imellem os - altså vi bliver ligesom lidt mere rummelige overfor hinanden bagefter. Vi snakker faktisk jævnligt om at vi bør prioritere det mere, men det sker aldrig rigtigt, som så mange er vi udkørte om aftenen når børnene endelig sover, og så vælger vi den lette løsning med tænde for tv’et.

Jeg ville ligesom dig ønske at kærligheds-følelsen strømmede igennem mig igen, at vi var nyforelskede og dyrkede sex non stop - det ville da være skønt! Men jeg er også enig med de andre i, at det der sker er helt normalt og sker for ALLE. Det er jo ofte derfor folk splitter op og finder nye, de har brug for det der ‘rush’. Problemet er jo bare, at efter 6 år med den nye, går det galt igen - intet varer evigt. 

Jeg synes du skal tænke godt og grundigt over om du vil kunne affinde dig med denne udgave af jeres forhold resten af livet, og hvis ja, så ER der ting I kan gøre for at det bliver lidt bedre, fx at I prioriterer hinanden som par, får passet børnene, dyrker noget sammen (herunder også sex). Du får nok aldrig den vilde forelskelse tilbage, men du må jo beslutte dig for om det du har er godt nok til at du kan være tilfreds (som i min optik er at være lykkelig).

.

I har små børn. Det vil sige I har pt haft et par svære hårde år sammen. Hvor der er gået meget praktik og overlevelse i det. Det gør der hurtigt når man har små børn, der måske sover dårligt og man knap nok kan have en samtale med sin mand i løbet af dagen. 
Min yngste er næsten 4 og jeg synes det er blevet nemmere her det sidste års tid - nemmere at finde tid sammen i hverdagen. 

Men jeg vil sige, når vi har haft sådanne perioder, for det har vi haft, så hjælper det simpelthen at få børnene passet - ud og gå en tur/spis på restaurant/spil et spil hjemme i stue osv. 
Minimum 1 gang om året er vi på hotel sammen, det gør altså virkelig også noget for forholdet - men en fast aftale om at bedsteforældrene passer ungerne en overnatning en gang om måneden eller noget det gør meget for os og så synes jeg man får nyt syn på sin mand, som man jo engang har været forelsket i og valgte at få børn med.

Men nogle gange må man arbejde for at gnisten bevares - og så tale om at man fx er inde i sådan en periode og har brug for lidt ekstra kærlighed/nærvær 

Anonym skriver:

Hej baby.dk

jeg har mistet følelserne for min mand. Jeg elsker ham stadig som min bedste ven og den person der kender mig bedst. Men jeg mangler/savner følelserne som forelskelse for ham. Er der andre der har prøvet at miste de følelser og er de i så fald kommet igen og hvordan fik i dem igen. Vi har to små børn på 2 og 5 år. Jeg vil virkelig gerne kæmpe for forholdet. Men jeg føler bare at jeg er gået død i det, da jeg ikke kan mærke den dybe kærlighed for ham. Jeg er ret tit irriteret på ham. Det er småting. Ting der nok altid har været der, men som jeg ikke har lagt mærke til før. Hvordan får jeg vendt den onde spiral, så jeg kan kigge på ham med forelskelse i blikket. Og simpelthen nærmest ikke kan vente med at se ham igen. 

Jeg tror det er normalt efter x antal år. Jeg tror mange par går fra hinanden fordi der er en tro på, at forelskelse skal vare livet ud, og at et forhold ikke er hårdt arbejde - det ER hårdt arbejde. Det vil alle par, som har været sammen i mange mange år kunne skrive under på. Jeg har været sammen med min kæreste i 5 år og er heller ikke forelsket - men jeg elsker min kæreste og kan mærke momentvise bølger af forelskelse, men det er ikke i nærheden af hvad det var i starten. Det tror jeg er normalt - hvis man skulle jagte den brusende forelskelse hele livet ville man aldrig være i et forhold der varer mere end 5-10 år (in my opinion)