hej. det er ikke fordi jeg har forstand på den slags. har dog læst om det engang.
Men får du ikke et tilbud nu, om noget psykiatrisk hjælp, til din søn, for det er da nok rigtig, som du selv siger, at det nok ikke bliver bedre af at i får en lille nu.
Har du selv en idé om præcis hvornår han "valgte" ikke at tale? Det kan jo skylde et enkelt traume. Jeg tænker om han har haft 1 specifik dårlig oplevelse, der handlede om separation fra dig/jer, eller om der rent faktisk kan være sket noget som han synes var rigtig uhyggeligt.
Det er ikke for at snage, men bare fordi jeg har hørt en lille bitte smule om det (en bog jeg en gang har læst) men mere for at der måske var en løsning at finde?
Jeg tænker også bare at når det er selektivt, så kan man jo ikke nædvendigvis regne med at han bare pludselig vælger at tale, helt af sig selv, det kræver nok et større arbejde, at hjælpe ham videre.
Men det er da dejligt at i har en diagnose, så ved i jo nognelunde hvad i skal forholde jer til.
Anmeld