At tage bussen selv

LSS skriver:

Jeg er faktisk enig her. 

Om du havde angst før du fik børn ved jeg ikke. Men uanset så er det ikke børnene skyld at du er syg. Jeg lider selv af generaliseret angst, så jeg ved godt hvordan det er. Men mine børn (fire styk) skal ikke straffes pga det. De to store går i skole og den ældste går i klub et andet sted end på skolen så hun tager ikke den lille med hjem. De følges dog om morgenen. De små går i børnehave og dagpleje, som i øvrigt også er i hver sin retning. De dage hvor jeg henter og bringer alle børn tager det net halvanden time. 

Min den store på lige knap 9 ville ikke kunne tage bussen selv. Og da jeg selv har valgt at få dem (er alene med dem hele tiden) så er det også mit ansvar at sørge for de kommer fra a til b om omvendt. 

Men som en anden skriver, prøv at snak med din knægt om det 

Ja, selvfølgelig har man ansvaret for sine børn.

Men udover angst har TS også en personlighedsforstyrrelse, og hendes søn går på specialskole, fordi han har angst og er sensitiv. Så måske har hun større udfordringer, end du har og deraf følgende mindre overskud. Det er jo ikke til at vide.

Og måske burde hun blive tilbudt et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb i stedet for at blive parkeret på kh. 

Men TS - du kan jo prøve at tale med din søn om det. Måske kunne I prøve at tage turen en dag, hvor han ikke skal i skole, og hvor I ikke skal nå noget. 

Tommelise skriver:

Ja, selvfølgelig har man ansvaret for sine børn.

Men udover angst har TS også en personlighedsforstyrrelse, og hendes søn går på specialskole, fordi han har angst og er sensitiv. Så måske har hun større udfordringer, end du har og deraf følgende mindre overskud. Det er jo ikke til at vide.

Og måske burde hun blive tilbudt et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb i stedet for at blive parkeret på kh. 

Men TS - du kan jo prøve at tale med din søn om det. Måske kunne I prøve at tage turen en dag, hvor han ikke skal i skole, og hvor I ikke skal nå noget. 

 

 

Det kan da godt være. Har heller ikke påstået at hun ikke har 

Hej

jeg står lidt i et dilemma. Det bliver nok et langt indlæg. 

Min søn på 9 år går i specialklasse pga angst og han er særlig sensitive, og har nogle sociale vanskeligheder. På trods af dette er han blomstret op siden han er startet i klassen og blevet ret selvstændig. 

Han kan som regel godt håndtere en ny uventet situration, men som han bliver hårdt ramt af den de næste mange dage. 

Hans skole ligger i den anden ende af Odense og jeg har lige fået afslag på bevilling til taxa i ferie eller lignende. (Han har taxa i skoledagene) 

han har 13km hver vej og den er ikke cykelvenlig men i bus vil det tage ca. 50 minutter og han vil ikke skulle skifte bus dog står den stille i et tidsrum inde på bandegården.  

Min mand har ikke mulighed for at aflevere eller hente. 

Jeg kan til nøds godt aflevere og hente ham, men det vil tage alt mit overskud. (Har personlighedsforstyrrelse og angst) og jeg har også 2 yngre børn og skulle have overskuddet til. 

Jeg er på kontanthjælp og lige nu ikke i udsigt til at komme fra det lige foreløbig. Jeg har 4 ugers ferie om året jeg kan holde parvis. Hvis jeg er hurtig kan jeg godt ændre det så jeg holder det hele her i sommerferien og på skift af min mand, men det vil bare udskyde problemet til vinter/ efterårs/ påske og juleferie da jeg ikke er sikker på min mand kan få fri og jeg skal være til rådighed på arbejdsmarked. 

Nu kommer spørgsmålet. Vil han være stor nok til at tage en bybus selv? Jeg kan godt følge ham til bussen, men der vil ikke være nogen til at tage i mod ham. (Han skal stå af ved rosengårdcenteret i Odense og gå ca. 800 meter derfra) 

Korte svar - nej jeg ville ikke lade en på 9 køre 50 minutter alene i bus for så at skulle gå næsten en kilometer..? Og vi taler om en dreng med angst og som er sensitiv. Ikke på vilkår. 

Hvad er det der presser dig ved en bustur..? Er det social angst du har?  Jeg ville følge min søn til skolen. Det kan godt være du er presset over det, men du sætter et pres på din søn der er urimeligt. Det er DIG der er den voksne, dig som har ansvaret og ham som er et barn. Du har selv valgt tre børn. 

Noget andet er ... hvis du er på KH - kan du ikke have ham hjemme og så stadigvæk være til rådighed. Det er vel ikke med en times varsel..

AnoMor skriver:

Hold da op nogle usympatiske mennesker der er herinde til tider 

Hvad er usympatisk ved de betragtninger der er. Faktum er at der er en dreng der er sensitiv og som har angst. Se det er synd at sende ham afsted alene. Moren må da altid komme i anden række. Hun har selv valgt børnene. Ellers må hun jo få aflastning fra kommunen hvis hun vitterligt ikke kan bevæge sig med bus sammen med drengen uden at være helt død.

Det var måske en mulighed at holde den lange sommerferie.

Tænker at presset måske er mindre, hvis det kun er en uge i de små ferier, der skal busses.

Men hvorfor skal han i skole i ferien? Er det hans ønske eller jeres behov - for han vel være hjemme sammen med dig - mener bare man skal have en pasnings mulighed på hånden ikke at barnet skal afsted hver dag for at man står til rådighed. Men derfor vil han måske gerne hen på skolen i ferierne.

En sidste mulighed, som selvfølgelig ikke sker lige her og nu. Var i at i kunne overveje at flytte tættere på hans skole - han skal jo gå der i mange år, så det var en langsigtet løsning. Som der kan være mange grunde til ikke er en mulighed.

Hej

jeg står lidt i et dilemma. Det bliver nok et langt indlæg. 

Min søn på 9 år går i specialklasse pga angst og han er særlig sensitive, og har nogle sociale vanskeligheder. På trods af dette er han blomstret op siden han er startet i klassen og blevet ret selvstændig. 

Han kan som regel godt håndtere en ny uventet situration, men som han bliver hårdt ramt af den de næste mange dage. 

Hans skole ligger i den anden ende af Odense og jeg har lige fået afslag på bevilling til taxa i ferie eller lignende. (Han har taxa i skoledagene) 

han har 13km hver vej og den er ikke cykelvenlig men i bus vil det tage ca. 50 minutter og han vil ikke skulle skifte bus dog står den stille i et tidsrum inde på bandegården.  

Min mand har ikke mulighed for at aflevere eller hente. 

Jeg kan til nøds godt aflevere og hente ham, men det vil tage alt mit overskud. (Har personlighedsforstyrrelse og angst) og jeg har også 2 yngre børn og skulle have overskuddet til. 

Jeg er på kontanthjælp og lige nu ikke i udsigt til at komme fra det lige foreløbig. Jeg har 4 ugers ferie om året jeg kan holde parvis. Hvis jeg er hurtig kan jeg godt ændre det så jeg holder det hele her i sommerferien og på skift af min mand, men det vil bare udskyde problemet til vinter/ efterårs/ påske og juleferie da jeg ikke er sikker på min mand kan få fri og jeg skal være til rådighed på arbejdsmarked. 

Nu kommer spørgsmålet. Vil han være stor nok til at tage en bybus selv? Jeg kan godt følge ham til bussen, men der vil ikke være nogen til at tage i mod ham. (Han skal stå af ved rosengårdcenteret i Odense og gå ca. 800 meter derfra) 

Jeg tænker, at du skal overveje det meget grundigt. For præcis som du bliver drænet af den bustur og alt hvad den indebærer, så vil din søn på 9 år også og han har endda "kun" en 9 åriges overblik og fornuft, og kan derfor blive langt mere bange end du kan hvis fx bussen pludselig stopper et andet sted end han kan huske, der står en på bussen som måske råber eller hvad ved jeg.....

Jeg ved ikke hvilken specialklasse din søn går i, og præcis hvad hans udfordringer er. Men de børn Jeg har haft i specialklasse i 2. Eller 3. Klasse (ved ikke hvad klassetrin din søn er på) ville ikke kunne overskue en 50 minutters bustur uden voksenstøtte, de ville ikke kunne rumme uforudsigeligheden og valgte forældrene det alligevel så ville jeg vide, at jeg modtog et barn hvor batterierne allerede var helt afladet, og dagen formodentlig ville blive en stor udfordring for alle parter - det ville i ferietid (tror jeg, for jeg er ikke pædagog) være en udfordring, da der er færre voksne.

Så min holdning er, at du skal overveje det grundigt og især med præmissen: jeg kan ikke, mon så min søn med nogle af de samme udfordringer kan? Du skal også overveje, at allerede det at man går fra skolehverdagen til feriehverdagen er et skift, måske har den trygge voksen ferie, måske er de bedste venner på ferie osv. Kan din søn så rumme flere skift og især et, der er så stort? 

Hvis du kommer frem til, ja det kan min søn godt. Så skal du have en god snak med sfo også om de vil aflevere til en bybus - vil de tage det ansvar? Vil de støtte op om projektet, et projekt som måske også kunne udvides til de "almindelige" dage? 

Hvis du kommer frem til, nej det kan din søn ikke. Så har jeg ingen gode råd udover at anke afgørelsen, og se på hvordan I kan få det logistiske til at gå op, så din mand måske kunne stå for den ene vej og du den anden og så bruge tiden til at lade op ind imellem.

Pøj pøj med det 

Tak for svar alle sammen

Vi har fundet en løsning. 

Jeg holder fri de uger så han ikke skal af sted, og så må vi spare lidt mere for at få økonomien til at hænge sammen. 

Anonym skriver:

Tak for svar alle sammen

Vi har fundet en løsning. 

Jeg holder fri de uger så han ikke skal af sted, og så må vi spare lidt mere for at få økonomien til at hænge sammen. 

God ide, og husk at man kan anke en afgørelse. I kan også tage kontakt til PPR og bede om et netværksmøde, for det kan være de kan se en pædagogisk begrundelse for, at han skal afsted i nogle af ferierne og de så kan hjælpe med en ny ansøgning.

Anonym skriver:

Tak for svar alle sammen

Vi har fundet en løsning. 

Jeg holder fri de uger så han ikke skal af sted, og så må vi spare lidt mere for at få økonomien til at hænge sammen. 

Det lyder som en god beslutning.

Enten kunne ts jo aflevere de andre først eller også kunne hun tage dem med.

det er ts selv der har valgt at få tre børn og dermed ts eget ansvar, hvis man har angst skal man jo også arbejde med det, så det er jo en oplagt mulighed for ts

Nu kan man rent faktisk udvikle angst EFTER man har fået børn .