At tage bussen selv

Hej

jeg står lidt i et dilemma. Det bliver nok et langt indlæg. 

Min søn på 9 år går i specialklasse pga angst og han er særlig sensitive, og har nogle sociale vanskeligheder. På trods af dette er han blomstret op siden han er startet i klassen og blevet ret selvstændig. 

Han kan som regel godt håndtere en ny uventet situration, men som han bliver hårdt ramt af den de næste mange dage. 

Hans skole ligger i den anden ende af Odense og jeg har lige fået afslag på bevilling til taxa i ferie eller lignende. (Han har taxa i skoledagene) 

han har 13km hver vej og den er ikke cykelvenlig men i bus vil det tage ca. 50 minutter og han vil ikke skulle skifte bus dog står den stille i et tidsrum inde på bandegården.  

Min mand har ikke mulighed for at aflevere eller hente. 

Jeg kan til nøds godt aflevere og hente ham, men det vil tage alt mit overskud. (Har personlighedsforstyrrelse og angst) og jeg har også 2 yngre børn og skulle have overskuddet til. 

Jeg er på kontanthjælp og lige nu ikke i udsigt til at komme fra det lige foreløbig. Jeg har 4 ugers ferie om året jeg kan holde parvis. Hvis jeg er hurtig kan jeg godt ændre det så jeg holder det hele her i sommerferien og på skift af min mand, men det vil bare udskyde problemet til vinter/ efterårs/ påske og juleferie da jeg ikke er sikker på min mand kan få fri og jeg skal være til rådighed på arbejdsmarked. 

Nu kommer spørgsmålet. Vil han være stor nok til at tage en bybus selv? Jeg kan godt følge ham til bussen, men der vil ikke være nogen til at tage i mod ham. (Han skal stå af ved rosengårdcenteret i Odense og gå ca. 800 meter derfra) 

Det kommer an på dit barn og om han er tryg i det  

Min 9 årige ville godt kunne, hvis vi havde øvet det 5 dage i træk  

Hun har selv gået til skole siden slutningen af 0. klasse. Der havde jeg gået med hende hver eneste morgen siden skolestart, så hun var helt tryg ved vejen derhen og hvor hun kunne gå over osv. 

Har du spurgt ham, om han selv tror han ville turde eller hvordan han ville have det med det? 

Du kan jo præsentere ham for ideen  

Du kan også overveje at spørge hans lærere om de tænker han vil være klar til det og tryg i det

Altså hvis du er på kh hjælp kan du da bare tage med ham? - så har ud jo ikke andet at lave.

- ved godt du skal stå til rådighed, men det er jo ikke med 5 min varsel.

Men ingen herinde kan svare på om det er noget han kan klare alene, da det jo er dig selv der kender ham bedst? 

Anonym skriver:

Altså hvis du er på kh hjælp kan du da bare tage med ham? - så har ud jo ikke andet at lave.

- ved godt du skal stå til rådighed, men det er jo ikke med 5 min varsel.

Men ingen herinde kan svare på om det er noget han kan klare alene, da det jo er dig selv der kender ham bedst? 

TS har lige forklaret at hun har to andre børn samt angst og en personlighedsforstyrrelse at tage vare på. Bare fordi man er på kontanthjælp betyder det ikke at man sidder derhjemme hele dagen og glor ud i luften.

Jeg synes godt nok det er en dybt usympatisk holdning du fremviser samt manglende empati.

Udover at snakke med drengen og med læreren, så kunne I måske teste det en dag? Måske du kunne følge ham til bussen og så alliere dig med en ven, et familiemedlem, måske en lærer, som kan stå i den anden ende (eventuelt lidt væk fra stoppestedet, så han selv stadig skal stå af bussen og finde hen til mødestedet) og tage imod ham, og så kan I jo vurdere på hvordan det gik.

asphodel skriver:

TS har lige forklaret at hun har to andre børn samt angst og en personlighedsforstyrrelse at tage vare på. Bare fordi man er på kontanthjælp betyder det ikke at man sidder derhjemme hele dagen og glor ud i luften.

Jeg synes godt nok det er en dybt usympatisk holdning du fremviser samt manglende empati.

Enten kunne ts jo aflevere de andre først eller også kunne hun tage dem med.

det er ts selv der har valgt at få tre børn og dermed ts eget ansvar, hvis man har angst skal man jo også arbejde med det, så det er jo en oplagt mulighed for ts

Anonym skriver:

Altså hvis du er på kh hjælp kan du da bare tage med ham? - så har ud jo ikke andet at lave.

- ved godt du skal stå til rådighed, men det er jo ikke med 5 min varsel.

Men ingen herinde kan svare på om det er noget han kan klare alene, da det jo er dig selv der kender ham bedst? 

Jeg er faktisk enig her. 

Om du havde angst før du fik børn ved jeg ikke. Men uanset så er det ikke børnene skyld at du er syg. Jeg lider selv af generaliseret angst, så jeg ved godt hvordan det er. Men mine børn (fire styk) skal ikke straffes pga det. De to store går i skole og den ældste går i klub et andet sted end på skolen så hun tager ikke den lille med hjem. De følges dog om morgenen. De små går i børnehave og dagpleje, som i øvrigt også er i hver sin retning. De dage hvor jeg henter og bringer alle børn tager det net halvanden time. 

Min den store på lige knap 9 ville ikke kunne tage bussen selv. Og da jeg selv har valgt at få dem (er alene med dem hele tiden) så er det også mit ansvar at sørge for de kommer fra a til b om omvendt. 

Men som en anden skriver, prøv at snak med din knægt om det 

Jeg er også enig i, at du selvfølgelig må bringe og hente ham. 

Hold da op nogle usympatiske mennesker der er herinde til tider 

Anonym skriver:

Hej

jeg står lidt i et dilemma. Det bliver nok et langt indlæg. 

Min søn på 9 år går i specialklasse pga angst og han er særlig sensitive, og har nogle sociale vanskeligheder. På trods af dette er han blomstret op siden han er startet i klassen og blevet ret selvstændig. 

Han kan som regel godt håndtere en ny uventet situration, men som han bliver hårdt ramt af den de næste mange dage. 

Hans skole ligger i den anden ende af Odense og jeg har lige fået afslag på bevilling til taxa i ferie eller lignende. (Han har taxa i skoledagene) 

han har 13km hver vej og den er ikke cykelvenlig men i bus vil det tage ca. 50 minutter og han vil ikke skulle skifte bus dog står den stille i et tidsrum inde på bandegården.  

Min mand har ikke mulighed for at aflevere eller hente. 

Jeg kan til nøds godt aflevere og hente ham, men det vil tage alt mit overskud. (Har personlighedsforstyrrelse og angst) og jeg har også 2 yngre børn og skulle have overskuddet til. 

Jeg er på kontanthjælp og lige nu ikke i udsigt til at komme fra det lige foreløbig. Jeg har 4 ugers ferie om året jeg kan holde parvis. Hvis jeg er hurtig kan jeg godt ændre det så jeg holder det hele her i sommerferien og på skift af min mand, men det vil bare udskyde problemet til vinter/ efterårs/ påske og juleferie da jeg ikke er sikker på min mand kan få fri og jeg skal være til rådighed på arbejdsmarked. 

Nu kommer spørgsmålet. Vil han være stor nok til at tage en bybus selv? Jeg kan godt følge ham til bussen, men der vil ikke være nogen til at tage i mod ham. (Han skal stå af ved rosengårdcenteret i Odense og gå ca. 800 meter derfra) 

Du siger selv at han godt kan klare uventede ting, men det påvirker ham flere dage efter, så ville jeg ikke lade ham køre alene i bus, ligemeget om der står en og henter ham eller ej. Hvad hvis der sker noget på vej? Han kommer til at stå af for tidligt/for sent. Og han går i panik.

Du siger at du har to andre børn, som jeg gætter på at går vs/bh/skole i byen, siden du godt kan nå at aflevere dem. 

Kan far ikke aflevere/hente de to andre? 

Hvis de går i vs/bh skal de jo ikke være der kl.8, de kan blive aflevereret tidligt i uger hvor han skal afsted, tja selv hvis de går i skole, kan de også afleveres tidligt(kan man i hvert fald her hvor jeg bor) 
Og så må du tage af sted med ham. 
Og hvis det er så snak med forældrene til klassekammerater, familier, om han ikke kan komme på ferie/besøg, så han også får lidt ferie. 


Ja, du har angst, men du har så også dagen til at lade op igen, før de kommer hjem(og regner da også med at din mand kommer hjem på et tidspunkt) 

Det er jo kun i ferierne, så det er jo ikke flere måneder af gangen. 
Så jeg ville se på andre muligheder(men nu kender jeg ikke din søn, som dig.. ) men jeg ville aldrig tænke på sådan noget, uden at snakke med min søn først. Det må være hans valg, om han vil prøve det, og så må du som mor se om du tror han kan klare det.