Legeaftaler

Loa skriver:

Uh kender godt følelsen. 

Har en pige i 2 klasse som gerne vil have legeaftale HVER dag. Men det er altid kun hende/os der skal spørge de andre. Så jeg frygter sgu også at hun måske ikke er så populær/vellidt som de andre piger. 

Med andre børn har ofte legeaftaler kan man høre i snakken og se på facebook.

Men det der med at række ud til forældregruppen synes jeg også bare er lidt ydmygende, for hvad skal man sige? “Hey, jeg ville bare høre om jeres børn ikke kan lide mit barn?” 

Så hvis du finder løsningen, så del gerne. 

Uanset set, så er i ikke de eneste.

Lærerne foreslog også vi sagde noget på forældre mødet, men nej tak. Folk skal jo heller ikke invitere hende på legeaftale fordi de får ondt af hende. De skal invitere fordi de har lyst. 

Min erfaring er, at det godt for nogen børn kan være uoverskueligt, at lave legeaftaler selv når de går i de små klasser.

Jeg ville slet ikke tage det personligt. Jeg ville da bare kontakte forældrene til et barn og hører "har x lyst til, at komme med hjem og lege på x". Man må også godt selv "åbne døren" inden, at man forvente, at andre gør det. 

Man kan ikke forvente, at børn i de mindre klasser selv kan styre, at lave legeaftaler.

Min datter skal i 4. klasse efter sommerferien og det er da først nu, at pigerne selv styrer det og nogen gange kan jeg da stadigvæk godt finde på, at skrive til en forældre (selvom min datter ikke mangler legeaftaler)

Prøv at lade være med at tænke på det som ydmygende. Det er stærkt at stå frem og bede om hjælp.

Og der kan være masser af grunde til dynamikken omkring  legeaftaler, som intet har med at dit barn ikke er vellidt. 

Nogen forældre har måske bare et par stykker de har nemmere ved at spørge fordi de lige er trygge ved dem de allerede kender. 

Med en travl hverdag så er der ikke tid til så mange legeaftaler og så bliver det måske altid bedste vennen, men her kan forældrene jo sagtens hjælpe med at være opmærksom på at deres barn får leget lidt mere varieret, ikke fordi det er synd for nogen, men fordi det gavner fællesskabet og ens eget barn at der leges på kryds og tværs.

Og nogen gange kan der måske være en som er kommet lidt skævt ind i disse grupper, og skal have en hjælpende hånd, og det er ikke fordi der er noget galt med barnet. Og jo hurtigere i får spurgt om hjælp til det jo nemmere er det sikkert at få styr på.

Men det er svært og måske kunne i også starte med de piger hun leger mest med og række ud til deres forældre og fortælle dem og jeres datters situation, det kan som sagt være svært at have overblik over andres aftaler i en klasse.

Håber i finder en løsning og det bliver bedre

Anonym skriver:

Lærerne foreslog også vi sagde noget på forældre mødet, men nej tak. Folk skal jo heller ikke invitere hende på legeaftale fordi de får ondt af hende. De skal invitere fordi de har lyst. 

Lige præcis.

Hvordan fungerer legeaftalerne hos jer? Er kemien der mellem børnene? Har de nogle gode lege? Eller kommer de hurtigt til at kede sig? Ender de hurtigt på iPad eller TV? 

Anonym skriver:

Lærerne foreslog også vi sagde noget på forældre mødet, men nej tak. Folk skal jo heller ikke invitere hende på legeaftale fordi de får ondt af hende. De skal invitere fordi de har lyst. 

Der ville jeg så ikke lade mit barn risikere at gå glip af en åbning på grund af “stolthed”. Nogle gange har de små brug for en hjælpende voksen-hånd for at få brudt et måske tilfældigt mønster, og for at de andre kan få øjnene op for, at det er sjovt at besøge Sofie/Emma/Kasper. Som med-forælder i klassen ville jeg godt nok også være ked af, hvis et andet barn følte sig udenfor, uden at jeg anede det og måske kunne gøre noget ved det. 

Jeg har været med til som lærer helt op i 8. klasse at prikke til et par “gode” drenge og fortælle dem, at X for tiden savnede at ses med andre uden for skoletid, og set deres overraskelse, fordi der intet lå i det - hvorefter X er kommet ind i varmen igen og blomstret op. Dette takket være forældre, altså X’s, der henvendte sig til mig og lod mig “blande mig”. 

Det behøver jo slet ikke handle om medlidenhed, hvis et barn får et lille skub til at lege med et andet. Det kan bare være et “Nå ja, hende vil jeg da gerne lege med en dag, det har jeg aldrig prøvet før.” 

En mulighed er også, at du ved at spille med åbne kort over for de andre forældre erfarer noget svært, du ikke vidste - at de andre er tilbageholdende, fordi hun tromler, dominerer, ikke tager initiativ i legen, engang drillede en anden pige, hvad ved jeg - og selv om det gør ondt, så har du i dét tilfælde muligheden for at påvirke situationen/hjælpe dit barn på vej til en bedre kontakt til de andre. 

Abracadabra skriver:

Hvordan fungerer legeaftalerne hos jer? Er kemien der mellem børnene? Har de nogle gode lege? Eller kommer de hurtigt til at kede sig? Ender de hurtigt på iPad eller TV? 

Der er aldrig Ipad, tv osv hjemme hos os. Synes altid legeaftalerne forløber helt vildt godt. Aldrig uenigheder eller diskussioner om hva man nu skal lege. De forløber ligeså godt som når vores den yngste har venner på besøg. Vores yngste er så en der er meget populær,  både blandt børn og forældre og får masser af tilbud. 

Hvad med at tag emne lege aftale op til mødet. Altså hvordan og hvornår eller med hvem. Kender alle forventninger hos hinanden.

Hvad med du måske. Næste gang I har en med hjem. Du kan skrive til persons mor. Tak for en rigtig god aftale. Min barn(navn på dit barn) spørger om han/hun kan komme på besøge hos jer jer på onsdag fx.. 

Jeg synes du skal nævne det overfor de andre forældre, måske sidder andre forældre med samme problem eller de ikke lige har tænkt på at variere legekammeraterne. 

Vi er selv slemme til at vælge de samme venner, nok især fordi vi mangler overskud til at invitere “nye” venner, så er det nemmere med dem man kender. Samtidig er vores barn tilbageholden og vil derfor helst ikke hen til “nye”, men gerne have dem på besøg.

Loa skriver:

Uh kender godt følelsen. 

Har en pige i 2 klasse som gerne vil have legeaftale HVER dag. Men det er altid kun hende/os der skal spørge de andre. Så jeg frygter sgu også at hun måske ikke er så populær/vellidt som de andre piger. 

Med andre børn har ofte legeaftaler kan man høre i snakken og se på facebook.

Men det der med at række ud til forældregruppen synes jeg også bare er lidt ydmygende, for hvad skal man sige? “Hey, jeg ville bare høre om jeres børn ikke kan lide mit barn?” 

Så hvis du finder løsningen, så del gerne. 

Uanset set, så er i ikke de eneste.

Lige til info. Vores barn har fået et smartwatch som man kan ringe fra og til. Og det bliver brugt en del nu til at lave legeaftaler med efter skole. I sidste uge kom der to nye legeaftaler på plads ved at mit barn ringede og spurgte om det måtte gå med hjem til en ven efter skole den ene gang og den anden gang stod der to fra klassen i baggrunden og ville med hjem til os en af dagene, hvilket de selvfølgelig fik lov til. Så uret ef godt til de spontane legeaftaler i hverdagen.