Hej kære medmødre,
Vi har en 4 årig som vi kæmper med hver dag.
Han græder når han ikke får kornflakses, når han synes han skal have det. Han græder, hvis man stiller krav til ham, såsom at rydde op på sit værelse. Når han ikke får lov til at tage sandaler på i regnvejr.
Det er en kamp, at få ham til at spise aftensmad. Der er efterhånden intet han kan li. Også selvom han aldrig har smagt det.
At gå på toilet er også en daglig kamp. Han siger aldrig at han skal tisse, så jeg skal altid være obs på hvornår han sidst har tisset. Når jeg endeligt beder ham om at gå ud og tisse, så bryder han ud i gråd og siger at han ikke kan tisse. Men selvfølgelig kan han det og gør det.
Han er på tværs hele tiden.
Min mand og jeg er meget tålmodige og forsøger at snakke med ham, sætte ord på det han gør og hans følelser. Vi anerkender ham og giver positiv respons når han gør noget godt. Men når vi siger nej, så holder vi fast i det og her opstår konflikterne.
Min mand ser han som sin legekammerat. De leger og tumler meget sammen. Når min mand siger at de skal stoppe med legen, så hører han ikke efter, han bliver ved med at hoppe på ham. Når der bliver sagt stop til ham 10 gange og han indser at legen er slut, så græder han igen. Når vi forsøger at trøste ham, er det umuligt. Han bliver nærmest hysterisk. Som regel bruger vi den der "far vil gerne have en pause for at drikke sin kaffe, og vil gerne lege med dig senere" men det er sjældent det hjælper.
Her til aften har vi talt meget om det og er enige i at det er blevet værre med den opførsel.
Jeg har kun nævnt nogle få eksempler ovenover, men der er maaaange konflikter.
Oplever I lignende med jeres 4-årige?
Anmeld
Citér