Min datter er blevet storesøster. 3,5 år.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

29. maj 2019

Anonym trådstarter

God-mor skriver:



Min datter blev storesøster da hun var 3,9 år. Så stort set det samme som din datter. I starten var der ingen jalousi, men det kom snigende fra hendes side, og det gik også ud over mig. Det var så hårdt, men jeg blev ved med at være insisterende, og lod hende altid vide og mærke at jeg altid er her og elsker hende præcis lige så højt, som inden lillebror kom til verden. Det var en relativ kort periode, og så var det overstået. Men jer 2 år senere kan hun stadig godt blive jaloux, men vi bestræber os på at give begge børn dage alene med os. Men du står slet ikke alene med at opleve søskende jalousi, og det er bare slet ikke fedt at stå midt i og det knuser ens  



Nej der var slet heller intet i starten, netop også fordi vi har indraget hende i så meget som muligt fra start, men det er kommet efter to måneder. Og puha, det knuser virkelig mit hjerte. Føler ikke hun elsker mig lige for tiden og ved godt det en følelse og hun ikke skal have ansvaret for det, og det er også derfor jeg søger råd. Jeg prøver ofte at lave noget med hende selv; men har endnu ikke prøvet så meget at køre ud væk fra hjemmet og gøre noget, bare hende og jeg. Det vil jeg prøve nu.  Men havde virkelig brug for at høre, at jeg ikke er den eneste i verden, at det er normalt og at det nok skal blive bedre  også selvom sundhedsplejersken siger det, så det bare en større trøst at høre fra andre der har eller oplever det samme. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

29. maj 2019

God-mor

Anonym skriver:



Nej der var slet heller intet i starten, netop også fordi vi har indraget hende i så meget som muligt fra start, men det er kommet efter to måneder. Og puha, det knuser virkelig mit hjerte. Føler ikke hun elsker mig lige for tiden og ved godt det en følelse og hun ikke skal have ansvaret for det, og det er også derfor jeg søger råd. Jeg prøver ofte at lave noget med hende selv; men har endnu ikke prøvet så meget at køre ud væk fra hjemmet og gøre noget, bare hende og jeg. Det vil jeg prøve nu.  Men havde virkelig brug for at høre, at jeg ikke er den eneste i verden, at det er normalt og at det nok skal blive bedre  også selvom sundhedsplejersken siger det, så det bare en større trøst at høre fra andre der har eller oplever det samme. 



Op med humøret, det skal nok ændre sig igen og blive bedreDu gør det rigtige, og husk at din datter elsker dig, men bare er bange for at miste dig. Det lyder helt som med min egen datter og jeg husker godt hvor frygteligt det var. Man bliver SÅ ked af det. Men hold ud

Anmeld Citér

1. juni 2019

Anonym trådstarter

God-mor skriver:



Op med humøret, det skal nok ændre sig igen og blive bedreDu gør det rigtige, og husk at din datter elsker dig, men bare er bange for at miste dig. Det lyder helt som med min egen datter og jeg husker godt hvor frygteligt det var. Man bliver SÅ ked af det. Men hold ud



Jeg holder ud. Havde mor datter tur med hende idag, som hun har talt om flere dage vi skulle. Så dejligt og hun hyggede sig. Men igen blev far efterspurgt så snart vi var hjemme igen. Men tænker jeg bliver ved med at lave nogle små ture bare hende og jeg og håber hun får indtrykket af, at hun aldrig mister mig, om vi så havde 10 børn. 

Men hende og far laver også mange ting, når vi alle fire er hjemme og jeg sidder med lillebror. Så der skal nok nogle gange til, at hun mærker at mor lige så godt kan som far.  Dine beskeder har betydet mere end du aner. At vide jeg ikke er alene i verden, betyder virkelig meget. Jeg savner bare at mor kan bruges lige så meget. 

Anmeld Citér

1. juni 2019

God-mor

Anonym skriver:



Jeg holder ud. Havde mor datter tur med hende idag, som hun har talt om flere dage vi skulle. Så dejligt og hun hyggede sig. Men igen blev far efterspurgt så snart vi var hjemme igen. Men tænker jeg bliver ved med at lave nogle små ture bare hende og jeg og håber hun får indtrykket af, at hun aldrig mister mig, om vi så havde 10 børn. 

Men hende og far laver også mange ting, når vi alle fire er hjemme og jeg sidder med lillebror. Så der skal nok nogle gange til, at hun mærker at mor lige så godt kan som far.  Dine beskeder har betydet mere end du aner. At vide jeg ikke er alene i verden, betyder virkelig meget. Jeg savner bare at mor kan bruges lige så meget. 



Hvor lyder det bare hyggeligt med en mor datter tur  Er sikker på at din datter har stor nydt det. Også selvom hun så ville have far, da i kom hjem. Det ændre sig igen, og om det er om en uge eller om et år, det vil tiden vise, men du gør det helt rigtige  Er glad for at du har kunne bruge min erfaring til noget positivt, for du er langt fra alene. I min mødregruppe var vi 3 damer, med samme udfordringer og alle børnene var mellem 3 og 4 år gamle. Alle piger. 

 

Anmeld Citér

6. juli 2019

Anonym trådstarter

God-mor skriver:



Hvor lyder det bare hyggeligt med en mor datter tur  Er sikker på at din datter har stor nydt det. Også selvom hun så ville have far, da i kom hjem. Det ændre sig igen, og om det er om en uge eller om et år, det vil tiden vise, men du gør det helt rigtige  Er glad for at du har kunne bruge min erfaring til noget positivt, for du er langt fra alene. I min mødregruppe var vi 3 damer, med samme udfordringer og alle børnene var mellem 3 og 4 år gamle. Alle piger. 

 



Min veninde med en søn har også oplevet det. Det hjalp også at snakke med hende  Nu har det heldigvis ændret sig betydeligt igen. Mor og far er lige “gode” igen. Hun søger os begge lige meget, som før. 

Anmeld Citér

6. juli 2019

Oddi

Profilbillede for Oddi

Min søn var 3 år og 3 måneder da han blev storebror. Det var svært i starten og han afviste mig også meget. Lillebror er 3 måneder nu og det går meget bedre synes jeg. 

Jeg er ofte alene med drengene om aften / hele dage da far arbejder skiftende arbejdstider og weekend hver anden weekend. 

Jeg synes faktisk det hjælper at italesætte og forklarer  rigtig meget. Både når storebror igen spørger om vi ikke kan lege med LEGO men jeg igen må sige nej fordi lillebror græder - så taler vi om at det jo er synd for lillebror hvis han græder og der ikke er nogle til at trøste ham - ligesom hvis han ( storebror) er ked af det og får trøst. Tilgengæld italesætter jeg det så også meget når storebror bliver valgt, netop så storebror hører at han også vælges til og lillebror også nogle gange må vente, fx hvis storebror skal havd børstet tænder/ have hjælp på wc/solcreme på/whatever han skal have hjælp til af en voksen - og lillebror måske ligger og småbrokker/smågræder imens, jamen så siger jeg højt “ Så så ( lillebrors navn), jeg kan gøre høre du er sur/træt men jeg skal lige hjælpe storebror med X så hjælper jeg dig bagefter” - at jeg siger det højt gør at storebror føler at han er vigtig og lige her vælges han til fremfor lillebror - det hjælper rigtig meget herhjemme  

Anmeld Citér

6. juli 2019

Anonym trådstarter

Oddi skriver:

Min søn var 3 år og 3 måneder da han blev storebror. Det var svært i starten og han afviste mig også meget. Lillebror er 3 måneder nu og det går meget bedre synes jeg. 

Jeg er ofte alene med drengene om aften / hele dage da far arbejder skiftende arbejdstider og weekend hver anden weekend. 

Jeg synes faktisk det hjælper at italesætte og forklarer  rigtig meget. Både når storebror igen spørger om vi ikke kan lege med LEGO men jeg igen må sige nej fordi lillebror græder - så taler vi om at det jo er synd for lillebror hvis han græder og der ikke er nogle til at trøste ham - ligesom hvis han ( storebror) er ked af det og får trøst. Tilgengæld italesætter jeg det så også meget når storebror bliver valgt, netop så storebror hører at han også vælges til og lillebror også nogle gange må vente, fx hvis storebror skal havd børstet tænder/ have hjælp på wc/solcreme på/whatever han skal have hjælp til af en voksen - og lillebror måske ligger og småbrokker/smågræder imens, jamen så siger jeg højt “ Så så ( lillebrors navn), jeg kan gøre høre du er sur/træt men jeg skal lige hjælpe storebror med X så hjælper jeg dig bagefter” - at jeg siger det højt gør at storebror føler at han er vigtig og lige her vælges han til fremfor lillebror - det hjælper rigtig meget herhjemme  



Det har også været en vigtig faktor her. Samt at inkludere hende meget. Ej hvor sjovt. Den har jeg også brugt meget og så gentager hun: ja nu må du lige vente, mor hjælper lige mig, så hjælper hun dig  og italesætter det jo oftest når det ikke er kritisk med den lille (altså når det ikke er gråd, men bare lidt utålmodig snak), og hun elsker når hun også kan mærke hun kommer først ligesom den lille gør i andre situationer. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.