Eksperthjælp: Du må gerne stille krav

Trine Andreasen

min Søn er lige blevet 5 år, og det leder mig til et spørgsmål... min søn kan stadig godt være morsyg, eller klamre sig om mig for eksempel når jeg skal gå fra ham til gymnastik hvor han skal være alene i Hallen. Der kan afskeden godt blive besværlig. Eller når han skal afleveres i børnehaven kan det samme også ske, og han har ofte brug for at vinke sammen med en voksen. Han græder ikke men klæber til mig. De voksne kan så godt aflede og han er glad når vi vinker. Hvis altså der er en voksen ved ham. Eller hvis jeg bare vil gå en tur når vi er hjemme vil han altid med. Hvis han ikke får lov så klistrer han til mig så far må tage ham.
På andre tidspunkter er han ikke sådan. For eksempel hvis han skal hjem til sin mormor så er han fuldstændig ligeglad med mig osv..
Er det normalt at børn i den alder stadig gør sådan? Bliver efterhånden bekymret for om hans tilknytning til mig næsten er for tæt? ?????? når vi er hjemme synes jeg også han render meget op og ned af mig og har svært ved at finde på noget selv, hvis der ikke er enten en voksen eller et barn der er der til at lege med ham.. ??

Trines svar

Kære du

Tak for dit spørgsmål. Det er helt normalt at børn igennem deres opvækst får perioder hvor de bliver "morsyge". 

Dette sker ofte i forbindelse med de såkaldte tigerspring men det kan også ske når der ske forandringer i barnets liv.

For eksempel når et barn skal starte i børnehave eller skole.

Pludselig får barnet et ekstra stort behov for at være helt tæt på mor og helst "kravle helt ind" i mor eller anden voksen. 

Når barnet vænne sig til forandringen stopper adfærden helt af sig selv. 

Dog er der nogle børn som ikke selv kan komme ud af den adfærd og som har brug for hjælp. 

Det lyder som om din søn sidder fast i dette adfærdsmønstre. 

Men jeg læser også at han selv kan stoppe det hvis han vil.

Og det vil han gerne når han skal til mormor. 

Derfor tænker jeg at det er vigtigt at begynde at stille nogle krav til ham. 

Men også at organisere jer anderledes hvis det er muligt. 

Start med at tage en snak med ham om det.

Sig at du synes det er synd for ham at det skal være så svært at blive afleveret og at du gerne vil hjælpe ham med at få en god aflevering. 

Spørg ham hvad han tror der vil hjælpe. 

Fortæl ham også at du er bange for at det er fordi det er dig der aflevere at det er svært og derfor bliver det nødt til at være far(hvis det kan lade sig gøre) der aflevere. 

Se han reaktion på det. 

Tanken er at han selv kan styre sin reaktion eller handlemåde og ved at der kommer en konsekvens (det er far der aflevere) så kan han vælge at ændre sin handlemåde for at bibeholde at det er dig der aflevere. 

Det samme kan I gøre ved gymnastik hvor I fortælle at hvis det skal være så svært at blive afleveret så må han holde en pause/far må aflevere/han må stoppe. 

Når I er hjemme er det vigtigt at du sætter nogle grænser og stiller nogle krav til ham. 

Han skal øve sig i at lege alene og han skal lære at forstå at du også har brug for alene tid. 

En god øvelse er at give ham 5 stykker slik/frugt/nødder/små gaver, fortæl ham at han får dem alle hvis han sidder og leger/tegner/bygger lego i 5/10/15/20/30 minutter. 

Men hver gang han kalder på dig eller går væk fra bordet mister han en af de 5 ting. 

Det skal være ting som han gerne vil have.

Start med kort tid og byg op. Og være konsekvent. Det mindste pip eller rejsen sig udløser at han mister en ting. 

Dette træner hans Impulskontrol men det er lige så meget en øvelse til af får ændret hans handlemåde. 

Jeg håber det giver mening ellers er du velkommen til at booke en 100% fortrolig og uforpligtende afklaringssamtale hvor vi sammen kan tale videre om hvordan jeg kan hjælpe dig og ham. 

Mange hilsner 

Trine