Vil det altid være sådan?

Tjullehej skriver:

Jeg var i Tivoli på 4. Dagen efter Ks. Og jeg glædede mig enormt til ture med barnevognen. 

Du har jo ikke tænkt dig at blive indenfor i hele barslen og efterfølgende. Så du kan jo lige så godt springe ud i det.

1) du pakker en taske med ekstra tøj, bleer osv. Du kan amme eller give flaske rigtig mange steder. 

2) en grædende baby..? Alle forældre har oplevet det og det er jo ikke verdens ende. Og dem der kigger - de glor ikke fordi du/baby er irriterende. Det er snarere fordi de kan genkalde det... og føler med dig. Der er ingen forældre der ikke oplever det. Du vil også opleve en 3 årig der går i flitsbue og får et udbrud i Føtex eller i en tøjbutik . Det hører med og alle har været der.du skal ikke frygte det men derimod forvente det  så er det ikke så slemt. 

..og hvad er det værste der kan ske - at du tager hjem..?

3) senere med skemad køber du fx glas med babymad du kan give med en ske på farten. 

Du kan ikk lade dig begrænse på den måde - så ender du med at hade at være mor

Super flot du var ude allerede efter 4 dage! 

Jamen for at være ærlig så havde jeg også glædet mig enormt til at skulle gå lange ture med barnevogn, men pludselig så vågner hun og så vil hun bestemt ikke lægge dernede mere. Og så har jeg lidt et problem med både at bære hende plus at transportere barnevognen!  Jeg krydser fingre for at det bliver bedre jo ældre hun bliver. 

Og ja du har ret, jeg kan nok aldrig undgå et grædende barn, om det så er nu, eller senere i hendes liv. 

Rida skriver:

Jeg havde det også sådan i de første 2 uger. Jeg kunne slet ikke forestille mig at komme ud. Men min usikkerhed var omkring amning. Jeg kunne ikke forstille mig at komme nogen steder når amning var så hårdt psykisk for mig. Så begyndte vi på flaske, start med en lille tur hvor baby højst sandsynligt vil sove eller være stille. Måske bare 10 minutter. Ellers Hvis du bor i Jylland i nærheden af Kolding kan jeg varmt anbefale Kolding storcenter. Du kan gå rundt inden for og se en masse butikker. Stor baby lounge. 

Men du bliver nok bare nød til at starte småt og så lige så stille arbejde dig længere væk og længere tid ude. Hvis du ikke kan få din mand med kan det være du kan få en anden med som støtte   er sikker på du kan klare det. du har lige groet et menneske ��

Hej Rida. 

Inden jeg overhovedet havde født havde jeg det på præcis samme måde som dig ang amning.  Det var et skræk scenarie, dog er vi også på flaske. Nogle gange kan jeg enda blive helt “stresset” af at skulle lave en flaske udenfor, fks når vi har været til lægen til hendes 5 ugers eller i mødregruppe. Det er helt tosset, men jeg kan simpelthen ikke lide at min datter græder. Og jeg føler tit at der på andre med grædende børn bliver set forkert på dem, og derfor sidder det nok i mig, at mit barn ikke må græde.  Selvom det er helt naturligt. Jeg bliver vist nød til at overskride den grænse, og få lavet noget andet end bare at gå ned til fakta (som også kan være en udfordring i sig selv) og så komme lidt mere ud. 

Ms.Momo skriver:

min veninde havde det lidt som dig. Hun var også bange for hvad nu hvis baby vågnede og var sulten når de var ude, og det endte med at hendes svigermor købte en af de der slynger som hun kan amme i, og det hjalp på hendes frygt.

Nu ammer jeg dog ikke, men hvor er det dog rart, at høre at jeg ikke er den eneste der har dette problem! 

Du kan anskaffe en vikle som du kan tage hende op i. Så kan du stadigvæk køre en barnevogn.

og babyer må selvfølgelig godt græde. Prøv at lægge det fra dig. Og folk kigger ikke skævt - alle forældre har jo som sagt haft grædende børn. 

Du kan købe mælk på brikker du let kan tage med og bruge til en hurtig flaske. 

Anonym skriver:

Hej. 

Jeg har et lille problem. Jeg “tør” ikke gå ud med min datter. Jeg fødte for 7 uger siden og har helt vildt lyst til at tage ud med manden og hende, altså tage ud og shoppe og lign, men jeg er skide nervøs for det. Jeg er bange for hun vågner (hvis hun ligger i barnevognen) og fks græder mens vi er ude. Jeg tvivler på om det er normalt jeg har det sådan? Jeg føler mig indespærret og låst fast i hjemmet og jeg havde ærlig talt slet ikke regnet med, at det var sådan her det skulle være at blive forældre. 

Er det mig der er for nervøs for at der skal “ske” noget når vi er ude, eller er det en normal følelse? Lige nu hader jeg nærmest min hverdag.  

Jeg havde det meget lig på samme måde. Jeg frygtede altid han græd når jeg var ude med ham. Og første gang der skreg han også i vilden sky. Men der var ingen der kikkede skævt til en. 

Udover det turde jeg ikke være alene med ham de første 2-3 uger. Det var ekstremt nervepirrende. 

Man kommer over det. Man skal bare kaste sig ud i det 

Anonym skriver:

Hej Rida. 

 

Inden jeg overhovedet havde født havde jeg det på præcis samme måde som dig ang amning.  Det var et skræk scenarie, dog er vi også på flaske. Nogle gange kan jeg enda blive helt “stresset” af at skulle lave en flaske udenfor, fks når vi har været til lægen til hendes 5 ugers eller i mødregruppe. Det er helt tosset, men jeg kan simpelthen ikke lide at min datter græder. Og jeg føler tit at der på andre med grædende børn bliver set forkert på dem, og derfor sidder det nok i mig, at mit barn ikke må græde.  Selvom det er helt naturligt. Jeg bliver vist nød til at overskride den grænse, og få lavet noget andet end bare at gå ned til fakta (som også kan være en udfordring i sig selv) og så komme lidt mere ud. 

Nu ved jeg ikke hvor du bor. Men jeg vil foreslå dig at tage til et indkøbs center hvor der er et puslerum. Der kan man altid gå hen hvis baby er trist. Jeg nyder at kører til Kolding og bare gå rundt og kikke. Jeg  planlægger det sådan at han får en flaske hjemme. Så leger han på legetæppe mens jeg pakker bilen. Så kører vi derned så det passer med at han skal spise når vi kommer der ned ( han plejer at sove de 30 minutter det tager ) For så går der 3 timer inden han skal spise igen. Jeg har en barnevognspude så han kan ligge/sidde og kikke, og når han så begynder at gabe og lukke øjnene mere så ligger jeg ham ned. Jeg føler det meget stressende at handle med ham et sted uden puslerum/baby lounge hvis han ikke lige har spist inden. Men det bliver nemmere. Hvis jeg skal et sted hen hvor der ikke er puslerum plejer jeg at have varmt vand og koldt kogt vand med. Så jeg kan blande en flaske til ham.

Men ellers hvis du tit er ude hvor du ikke kan få varmet en flaske så overvej denne her. Jeg har selv overvejet den. Men jeg er ikke særlig tit steder henne hvor man ikke kan få varmet en flaske.

Den bliver "ladet" i mikrobølger ovnen. Og når du så skal bruge den trykker du på en knap og så bliver den varm og mælken løber så ned ved den og bliver varm. Varm mælk på 60 sek.

http://simplefamily.dk/

Men bedste råd er at huske at babyer græder. Og bare trække vejret og trøste stille og roligt uden stress. Men det kan være svært.

Jeg havde det på præcis samme måde med nr1. Var meget usikker og tænkte meget hvad andre nu tænkte hvis hun græd og sådan. Det er altså helt normalt og helt okay. Din datter er stadig ny og du skal finde sig tilrette i din nye rolle som mor. 

Men til dit spørgsmål - NEJ det bliver ikke ved sådan, der handler on tilvænning. Tag små skridt af gangen. En lille tur den ene dag, en anden tur et par dage efter osv. Pludselig finder du ud af at det ikke er så slemt og at det nok skal gå hvis hun græder. 

Tjullehej skriver:

Du kan anskaffe en vikle som du kan tage hende op i. Så kan du stadigvæk køre en barnevogn.

og babyer må selvfølgelig godt græde. Prøv at lægge det fra dig. Og folk kigger ikke skævt - alle forældre har jo som sagt haft grædende børn. 

Du kan købe mælk på brikker du let kan tage med og bruge til en hurtig flaske. 

Er der en vikle du kan anbefale?  

hm, de der brikker har jeg, men de er altid så kolde? Jeg ligger dem gerne under hendes dyne i vognen, men de er stadig alt for kolde til at hun kan drikke dem

Anonym skriver:

Jeg havde det meget lig på samme måde. Jeg frygtede altid han græd når jeg var ude med ham. Og første gang der skreg han også i vilden sky. Men der var ingen der kikkede skævt til en. 

Udover det turde jeg ikke være alene med ham de første 2-3 uger. Det var ekstremt nervepirrende. 

Man kommer over det. Man skal bare kaste sig ud i det 

Det er altså utrolig rart at vide at jeg ikke er den eneste der har det på den måde! 

Og jeg var også rædselsslagen da manden skulle starte på job igen, jeg græd flere dage før, fordi jeg var bange for at være alene med hende. Men det overvandt jeg da. 

Rida skriver:

Nu ved jeg ikke hvor du bor. Men jeg vil foreslå dig at tage til et indkøbs center hvor der er et puslerum. Der kan man altid gå hen hvis baby er trist. Jeg nyder at kører til Kolding og bare gå rundt og kikke. Jeg  planlægger det sådan at han får en flaske hjemme. Så leger han på legetæppe mens jeg pakker bilen. Så kører vi derned så det passer med at han skal spise når vi kommer der ned ( han plejer at sove de 30 minutter det tager ) For så går der 3 timer inden han skal spise igen. Jeg har en barnevognspude så han kan ligge/sidde og kikke, og når han så begynder at gabe og lukke øjnene mere så ligger jeg ham ned. Jeg føler det meget stressende at handle med ham et sted uden puslerum/baby lounge hvis han ikke lige har spist inden. Men det bliver nemmere. Hvis jeg skal et sted hen hvor der ikke er puslerum plejer jeg at have varmt vand og koldt kogt vand med. Så jeg kan blande en flaske til ham.

Men ellers hvis du tit er ude hvor du ikke kan få varmet en flaske så overvej denne her. Jeg har selv overvejet den. Men jeg er ikke særlig tit steder henne hvor man ikke kan få varmet en flaske.

Den bliver "ladet" i mikrobølger ovnen. Og når du så skal bruge den trykker du på en knap og så bliver den varm og mælken løber så ned ved den og bliver varm. Varm mælk på 60 sek.

http://simplefamily.dk/

Men bedste råd er at huske at babyer græder. Og bare trække vejret og trøste stille og roligt uden stress. Men det kan være svært.

Den ser smart ud!  

Og mange tak for de gode råd , dem vil jeg tage til mig