Ang graviditet

nu ved jeg ikke om du har en far/stedfar inde i billedet der kunne hjælpe dig, men måske du kunne tale med ham eller en anden på den måde.

Da jeg var jeg 18 år havde jeg en spontan abort 9+0, og hverken min far eller svigermor var særligt støttende (svigermor sagde endda "det var godt") så da jeg blev gravid 5 mdr. senere turde jeg ikke selv sige det til min far, så fortalte det til min mor og hun sagde det videre. Han var igen bekymret for hvordan det ville gå mig (jeg havde ikke andet end folkeskole), men jo længere hen jeg kom, jo mere glædede han sig og da jeg fødte havde alle hans 6 søskende fået besked indenfor 48 timer.

Anonym skriver:

Nu er du jo en voksen ung kvinde, og du skal have dit eget barn. Det er ikke din mors opgave at tage sådan et valg - her tænker jeg på, at du selv skriver, at hun vil forslå en abort. 

Andet er, at det heller ikke er din mors valg, hvorvidt du er sammen med en mand hun ikke bryder sig om. Det er dit eget valg. En mor trøster altid, og det vil hun med garanti gøre igen. Ligesom du selv altid vil trøste dit eget barn, trods du ikke altid er enig i barnets valg. 

 

Jeg er selv gravid og har kun 40 dage tilbage. Jeg er 27 år og jeg gik fra barnets far for en måned siden. Dette valg var der heller ikke super enighed og forståelse for fra familie eller venner, men det hele handler om hvad der er rigtigt for dig - og dit barn. Om andre er enige i et valg er i og for sig ligegyldigt, det er ikke deres. 

 

Jeg havde dog fortalt min mor om min graviditet, og ikke ventet til NF. For at miste et barn er forfærdeligt, og der har man virkelig brug for trøst og at kunne tale om tabet. Vi mistede selv i sidste graviditet. Derudover sker der så utrolig mange ting fysisk og mentalt under en graviditet, og man har ofte brug for sin mors støtte. Og din mor vil med garanti elske dit barn, om faren så var helt tåbelig. 

 

Alt held og lykke (og tillykke) til jer alle 3 

Tak for svar og det hele! Du har ret. Tror også min mor ved at jeg selv styre hvad jeg gør og ikke gør - om hun er enig eller ej. 

Stort tillykke med dig også! Det er også noget af en historie du har. Men ja, jeg tænker også at du er voksen nok til at du ved hvad der er rigtigt eller forkert at gøre. Selvfølgelig tror man på det bedste ang ens forhold, men alt kan ske. Er dog ked af at høre i er gået fra hinanden, det må ikke være sjovt midt i baby og det hele, men man kan aldrig vide hvordan ens liv bliver i morgen og man vil da altid håbe på det bedste. Hellere gå fra hinanden end at drive hinanden til vanvid, for det går helt sikkert mere ud over baby end nogen anden. 

Ang det med at fortælle min mor det, så gør jeg det nok når jeg har været ved læge om 3 uger ca.

- Held og lykke med det hele til dig og baby!  

Ms.Momo skriver:

nu ved jeg ikke om du har en far/stedfar inde i billedet der kunne hjælpe dig, men måske du kunne tale med ham eller en anden på den måde.

Da jeg var jeg 18 år havde jeg en spontan abort 9+0, og hverken min far eller svigermor var særligt støttende (svigermor sagde endda "det var godt") så da jeg blev gravid 5 mdr. senere turde jeg ikke selv sige det til min far, så fortalte det til min mor og hun sagde det videre. Han var igen bekymret for hvordan det ville gå mig (jeg havde ikke andet end folkeskole), men jo længere hen jeg kom, jo mere glædede han sig og da jeg fødte havde alle hans 6 søskende fået besked indenfor 48 timer.

Har en far, som jeg ikke rigtigt ser eller snakket med. Det er meget sjældent og min mor har ikke en kæreste eller mand pt. 

Er ked af at høre din historie. Hvordan kan man dog sige sådan?! Forstår ikke man kan være sådan overfor andre mennesker..  men ja, nogle mennesker skal åbentbart lige sluge karamellen først og vænne sig til tanken! 

Hjemmegaaende skriver:

Altså utroskab er dumt - men det er jo ikke fordi han har været voldelig, snydt dig økonomisk eller lignende. Jeg ville vente til efter NF og give klart udtryk for, at det er planlagt og ønsket af jer begge to og du kun ønsker støtte og ingen negativitet.

Meget dumt! Har aldrig været så ked af det før, men heldigvis har han ikke gjort værre ting end det. Tak for dit råd! 

Anonym skriver:

Tak. Tænkte præcis det samme! Jeg ved også godt det er fordi hun vil mig det bedste, selvom det ikke altid føles sådan. Hun sagde den anden dag, at hun selvfølgelig accepterer mit valg om ham og mig, men at hun bare ikke ville kunne “overskue” hvis han laver ballade, hvilket jeg heller ikke kan. Men jeg ved han elsker mig og jeg ham. Han har fået luft og fundet ud af han ikke kan leve uden mig og omvendt.  

Jeg ved bare ikke hvordan hun ville tackle at vi fik en baby nu, efter alt det her drama. 

Der er nok ikke andet for end at fortælle det stille og roligt. 

Hun har oplevet, hvor ked af det du blev over din kærestes utroskab, og hun er sikkert bange for, at du bliver såret igen.

Jeg synes, du skal anerkende hendes følelser - det er naturligt, at hun er bekymret - men samtidig fortælle, at I er kommet videre, og at I glæder jer til at blive forældre.

Anonym skriver:

Har en far, som jeg ikke rigtigt ser eller snakket med. Det er meget sjældent og min mor har ikke en kæreste eller mand pt. 

Er ked af at høre din historie. Hvordan kan man dog sige sådan?! Forstår ikke man kan være sådan overfor andre mennesker..  men ja, nogle mennesker skal åbentbart lige sluge karamellen først og vænne sig til tanken! 

Jeg var blevet indlagt med kraftig blødning sent d. 30 dec, så vi måtte aflyse at komme til nytårsaften, og fik senere at vide at hun selvfølgelig syntes det var synd at jeg skulle igennem det, men at det var godt at jeg havde fået hjælp. Det giver dog bare ikke ligefrem lyst til at fortælle man er blevet gravid igen.

Men tillykke med din graviditet. ��

Tommelise skriver:

Der er nok ikke andet for end at fortælle det stille og roligt. 

Hun har oplevet, hvor ked af det du blev over din kærestes utroskab, og hun er sikkert bange for, at du bliver såret igen.

Jeg synes, du skal anerkende hendes følelser - det er naturligt, at hun er bekymret - men samtidig fortælle, at I er kommet videre, og at I glæder jer til at blive forældre.

Præcis! Jeg ved også det er fordi hun er mor og er bekymret! 

Ms.Momo skriver:

Jeg var blevet indlagt med kraftig blødning sent d. 30 dec, så vi måtte aflyse at komme til nytårsaften, og fik senere at vide at hun selvfølgelig syntes det var synd at jeg skulle igennem det, men at det var godt at jeg havde fået hjælp. Det giver dog bare ikke ligefrem lyst til at fortælle man er blevet gravid igen.

 

Men tillykke med din graviditet. ��

Årh, føj da! Det er jeg ked af at høre. Det må være forfærdeligt!  

Tusinde tak! 

Anonym skriver:

Årh, føj da! Det er jeg ked af at høre. Det må være forfærdeligt!  

Tusinde tak! 

det var det også, men jeg fik rigtig god hjælp af arbejdet (da vi havde en psykolog tilknyttet) og familien.

Den dag i dag har jeg to skønne børn der er højt elsket af deres bedsteforældre og oldeforældre.