Ang graviditet

Hej! 

Jeg er gravid og det er meget nyt. Det gik meget hurtigt efter p-pille stop, hurtigere end ventet, min kæreste og jeg er selvfølgelig glade! Da jeg troede det ville blive et længere projekt da han er i militæret og vi ser kun hinanden i weekenderne. 

Jeg har dog et “lille” problem. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til min mor. Hun hader ham som pesten. Vi har sidste år haft problemer i forholdet, men vi elsker hinanden. Og min mor var ikke begejstret da hun fandt ud af vi så hinanden igen. Vi har set hinanden hemmeligt efter han flyttede ud i august sidste år og vi har set hinanden hver uge siden. Nu er vi sammen igen (har vi nok været siden januar) og vi har været sammen i snart 4 år i alt - med en meget kort pause.

Jeg ved ikke hvordan min mor ville reagere på en graviditet og slet ikke med ham. Jeg er så bange for at sige det og ved ikke hvordan jeg skal få det sagt. Er 6+0 i dag og skal til læge om 3 uger først. Skal jeg vente til nf?! Hun vil sikkert have jeg får en abort, men det er ikke muligt. Jeg er 25 år og det er et ønske barn. Vi har kendt hinanden længe, vi har boet sammen før osv. Nu bor vi hver for sig pga de ting der skete sidste år og hans arbejde i militæret ligger langt væk, men han har planer om at flytte tilbage til mig sidst på året. Jeg et virkelig skrækslagen for min mors reaktion. Vi har ofte diskuteret fordi hendes holdninger til ham giver mig stress i hovedet. Ja, han har da været en idiot til tider og gjort noget dumt, det ved jeg. Men det er som om hun bare ikke forstår hvad jeg ser i ham. Han har aldrig slået mig eller noget i den dur der, der er bare sket andre alvorlige ting, som har gjort mig ked af det, hvor min mor så har trøstet mig og sådan. Så hun kan slet ikke se noget godt i den mand. Hun burde bare acceptere at det er mit liv og mine valg, om hun er enig i det eller ej. Jeg elsker den mand, ellers ville jeg jo ikke være sammen med ham. 

What to do?! 

Nogen der har stået i samme situation? Med en mor eller andet der ikke har brudt sig om kæresten. 

Anonym skriver:

Nogen der har stået i samme situation? Med en mor eller andet der ikke har brudt sig om kæresten. 

Hvad er det for alvorlige ting? Synes det er nemmere at rådgive hvis man kender årsagen til din mors store reaktion.

Anonym skriver:

Hej! 

Jeg er gravid og det er meget nyt. Det gik meget hurtigt efter p-pille stop, hurtigere end ventet, min kæreste og jeg er selvfølgelig glade! Da jeg troede det ville blive et længere projekt da han er i militæret og vi ser kun hinanden i weekenderne. 

Jeg har dog et “lille” problem. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til min mor. Hun hader ham som pesten. Vi har sidste år haft problemer i forholdet, men vi elsker hinanden. Og min mor var ikke begejstret da hun fandt ud af vi så hinanden igen. Vi har set hinanden hemmeligt efter han flyttede ud i august sidste år og vi har set hinanden hver uge siden. Nu er vi sammen igen (har vi nok været siden januar) og vi har været sammen i snart 4 år i alt - med en meget kort pause.

Jeg ved ikke hvordan min mor ville reagere på en graviditet og slet ikke med ham. Jeg er så bange for at sige det og ved ikke hvordan jeg skal få det sagt. Er 6+0 i dag og skal til læge om 3 uger først. Skal jeg vente til nf?! Hun vil sikkert have jeg får en abort, men det er ikke muligt. Jeg er 25 år og det er et ønske barn. Vi har kendt hinanden længe, vi har boet sammen før osv. Nu bor vi hver for sig pga de ting der skete sidste år og hans arbejde i militæret ligger langt væk, men han har planer om at flytte tilbage til mig sidst på året. Jeg et virkelig skrækslagen for min mors reaktion. Vi har ofte diskuteret fordi hendes holdninger til ham giver mig stress i hovedet. Ja, han har da været en idiot til tider og gjort noget dumt, det ved jeg. Men det er som om hun bare ikke forstår hvad jeg ser i ham. Han har aldrig slået mig eller noget i den dur der, der er bare sket andre alvorlige ting, som har gjort mig ked af det, hvor min mor så har trøstet mig og sådan. Så hun kan slet ikke se noget godt i den mand. Hun burde bare acceptere at det er mit liv og mine valg, om hun er enig i det eller ej. Jeg elsker den mand, ellers ville jeg jo ikke være sammen med ham. 

What to do?! 

Jeg ville sætte mig ned og vente på graviditeten er sikker.. Altså efter 12 uger. Derefter ville jeg sige til min mor at det er dit liv og dine beslutninger og hun så heldigvis kan være fri for at skulle leve dit liv. Så ville jeg bede hende droppe den negative snak om barnets far og fortælle hende du selvfølgelig forstår hun bare prøver at beskytte dig fordi han har opført sig noget uheldigt.  Og at du håber hun altid vil være der og blive den bedste mormor for jeres barn.

Anonymor skriver:

Hvad er det for alvorlige ting? Synes det er nemmere at rådgive hvis man kender årsagen til din mors store reaktion.

Utroskab. 

Det er sket én gang og han var selv ked af det. Han sagde det selv til mig næsten lige bagefter det var sket.  

Hvis der er sket "alvorlige ting", så forstår jeg måske godt, at din mor ikke er begejstret - men det kommer an på, hvad "alvorlige ting" er.

Camillos skriver:

Jeg ville sætte mig ned og vente på graviditeten er sikker.. Altså efter 12 uger. Derefter ville jeg sige til min mor at det er dit liv og dine beslutninger og hun så heldigvis kan være fri for at skulle leve dit liv. Så ville jeg bede hende droppe den negative snak om barnets far og fortælle hende du selvfølgelig forstår hun bare prøver at beskytte dig fordi han har opført sig noget uheldigt.  Og at du håber hun altid vil være der og blive den bedste mormor for jeres barn.

Tak. Tænkte præcis det samme! Jeg ved også godt det er fordi hun vil mig det bedste, selvom det ikke altid føles sådan. Hun sagde den anden dag, at hun selvfølgelig accepterer mit valg om ham og mig, men at hun bare ikke ville kunne “overskue” hvis han laver ballade, hvilket jeg heller ikke kan. Men jeg ved han elsker mig og jeg ham. Han har fået luft og fundet ud af han ikke kan leve uden mig og omvendt.  

Jeg ved bare ikke hvordan hun ville tackle at vi fik en baby nu, efter alt det her drama. 

Tommelise skriver:

Hvis der er sket "alvorlige ting", så forstår jeg måske godt, at din mor ikke er begejstret - men det kommer an på, hvad "alvorlige ting" er.

Det er skrevet længere oppe. 

Altså utroskab er dumt - men det er jo ikke fordi han har været voldelig, snydt dig økonomisk eller lignende. Jeg ville vente til efter NF og give klart udtryk for, at det er planlagt og ønsket af jer begge to og du kun ønsker støtte og ingen negativitet.

Nu er du jo en voksen ung kvinde, og du skal have dit eget barn. Det er ikke din mors opgave at tage sådan et valg - her tænker jeg på, at du selv skriver, at hun vil forslå en abort. 

Andet er, at det heller ikke er din mors valg, hvorvidt du er sammen med en mand hun ikke bryder sig om. Det er dit eget valg. En mor trøster altid, og det vil hun med garanti gøre igen. Ligesom du selv altid vil trøste dit eget barn, trods du ikke altid er enig i barnets valg. 

Jeg er selv gravid og har kun 40 dage tilbage. Jeg er 27 år og jeg gik fra barnets far for en måned siden. Dette valg var der heller ikke super enighed og forståelse for fra familie eller venner, men det hele handler om hvad der er rigtigt for dig - og dit barn. Om andre er enige i et valg er i og for sig ligegyldigt, det er ikke deres. 

Jeg havde dog fortalt min mor om min graviditet, og ikke ventet til NF. For at miste et barn er forfærdeligt, og der har man virkelig brug for trøst og at kunne tale om tabet. Vi mistede selv i sidste graviditet. Derudover sker der så utrolig mange ting fysisk og mentalt under en graviditet, og man har ofte brug for sin mors støtte. Og din mor vil med garanti elske dit barn, om faren så var helt tåbelig. 

Alt held og lykke (og tillykke) til jer alle 3