Efterfødselsreaktion

Lige et hurtigt spørgsmål.. 

Kan en efterfødselsreaktion give flere psykiske "problemer" end bare fødsel/barn? Altså kan man begynde at få rigtige tegn på depression og angst pga. efterfødselsreaktionen eller lider jeg af mere end bare en efterfødselsreaktion? 

Anonym skriver:

Lige et hurtigt spørgsmål.. 

Kan en efterfødselsreaktion give flere psykiske "problemer" end bare fødsel/barn? Altså kan man begynde at få rigtige tegn på depression og angst pga. efterfødselsreaktionen eller lider jeg af mere end bare en efterfødselsreaktion? 

En efterfødselsreaktion kan komme til udtryk på mange måder,  alt efter hvem den rammer. Den kan også udvikle sig til en decideret fødselsdepression. Generelt kan reaktionen godt give depressionssymptomer, hvor det er forskelligt hvilke symptomer, der fylder mest. Langt fra alle har eks. Trang eller lyst til at skade barnet, hvilket er meget i fokus når man taler om fødselsdepression.  

Jeg blev selv ramt af en efterfødselsreaktion, der hurtigst udviklede sig til en fødselsdepression, som krævede lidt mere end tæt forløb v. Læge og sundhedsplejerske, desværre. 

Hvis du er i tvivl, hvor du står, eller hvad du skal forholde dig til, så tag kontakt til læge/sundhedsplejerske, så de  kan hjælpe dig videre

Ayasmor skriver:

En efterfødselsreaktion kan komme til udtryk på mange måder,  alt efter hvem den rammer. Den kan også udvikle sig til en decideret fødselsdepression. Generelt kan reaktionen godt give depressionssymptomer, hvor det er forskelligt hvilke symptomer, der fylder mest. Langt fra alle har eks. Trang eller lyst til at skade barnet, hvilket er meget i fokus når man taler om fødselsdepression.  

Jeg blev selv ramt af en efterfødselsreaktion, der hurtigst udviklede sig til en fødselsdepression, som krævede lidt mere end tæt forløb v. Læge og sundhedsplejerske, desværre. 

Hvis du er i tvivl, hvor du står, eller hvad du skal forholde dig til, så tag kontakt til læge/sundhedsplejerske, så de  kan hjælpe dig videre

Okay det lyder i princippet fornuftigt nok i din forklaring.. 

Jeg skal i en mødregruppe for kvinder med reaktion og fødselsdepression.. Og så skal jeg måske starte forløb op hos en psykolog pga. reaktionen.. Men er bare lidt i tvivl, om jeg kun skal fortælle de ting, der omhandler baby og moderrollen, eller om jeg også skal fortælle om alle de andre ting, som jeg kæmper med, for jeg ved ikke, om de har noget med reaktionen at gøre, eller om jeg har udviklet noget andet depression eller noget 

Jeg har ingen erfaringen overhovedet. Men jeg tænker da helt klart at du skal fortælle alt og lægge alle kort på bordet. Dette vil gøre det videre forløb lettere, i forhold til hvilken måde de bedst kan hjælpe dig på. 

Held og lykke. 

Anonym skriver:

Jeg har ingen erfaringen overhovedet. Men jeg tænker da helt klart at du skal fortælle alt og lægge alle kort på bordet. Dette vil gøre det videre forløb lettere, i forhold til hvilken måde de bedst kan hjælpe dig på. 

Held og lykke. 

Ja det har du selvfølgelig ret i.. Tak 

Anonym skriver:

Okay det lyder i princippet fornuftigt nok i din forklaring.. 

Jeg skal i en mødregruppe for kvinder med reaktion og fødselsdepression.. Og så skal jeg måske starte forløb op hos en psykolog pga. reaktionen.. Men er bare lidt i tvivl, om jeg kun skal fortælle de ting, der omhandler baby og moderrollen, eller om jeg også skal fortælle om alle de andre ting, som jeg kæmper med, for jeg ved ikke, om de har noget med reaktionen at gøre, eller om jeg har udviklet noget andet depression eller noget 

Tænker det hele har relevans lige pt, hvor du er påvirket af reaktionen. Mange af de ting, du måske ikke kæmper med normalt, kan blive en udfordring nu, idet du  tærskel er lavere. 

Mit eget forløb blev kickstartet af en hektisk og voldsom fødsel. Efterflg var det alle de vanlige ting, og så Det, der ikke omhandlede moderrollen eller baby, der blev en udfordring. Alm dagligdags ting blev svært. Det var uoverskueligt at handle ind. Noget der normalt ville være en overkommelig opgave, men pga. min depression blev det en komplet umulig opgave. Jeg var handlingslammet og kunne stå indeni rema og ikke ane, hvad jeg lavede der.

Så alt i alt, så kan en reaktion/depression påvirke mange ting i hverdagen, også Det, der ligger udenfor baby og moderrollen. Forskellen i fødselsreaktion/depression kontra en "Alm" En, er den udløsende faktor, ikke nødvendigvis forløbet.

Ayasmor skriver:

Tænker det hele har relevans lige pt, hvor du er påvirket af reaktionen. Mange af de ting, du måske ikke kæmper med normalt, kan blive en udfordring nu, idet du  tærskel er lavere. 

Mit eget forløb blev kickstartet af en hektisk og voldsom fødsel. Efterflg var det alle de vanlige ting, og så Det, der ikke omhandlede moderrollen eller baby, der blev en udfordring. Alm dagligdags ting blev svært. Det var uoverskueligt at handle ind. Noget der normalt ville være en overkommelig opgave, men pga. min depression blev det en komplet umulig opgave. Jeg var handlingslammet og kunne stå indeni rema og ikke ane, hvad jeg lavede der.

Så alt i alt, så kan en reaktion/depression påvirke mange ting i hverdagen, også Det, der ligger udenfor baby og moderrollen. Forskellen i fødselsreaktion/depression kontra en "Alm" En, er den udløsende faktor, ikke nødvendigvis forløbet.

Har snakket med psykologen, og hun sagde det samme som dig.. 

Så vi kom godt rundt om næsten det hele.. Også fordi hun ville have starten af reaktionen, og den kom allerede under graviditeten.. 

Hmm det der med at hverdagen kan være uoverkommelig og uoverskuelig har du faktisk ret i.. Har ikke tænkt vildt meget over det før, men ofte har det været fuldstændig uoverskueligt at fx tømme opvaskemaskinen eller skulle mødes med folk.. Og handle ind med baby har i lang tid været helt umuligt i mine øjne.. Har derimod gjort det, når kæresten kom hjem fra arbejde, så jeg "kunne slippe væk" (hvor er det forfærdeligt at føle, at man skal have en pause fra sit barn )

Anonym skriver:

Har snakket med psykologen, og hun sagde det samme som dig.. 

Så vi kom godt rundt om næsten det hele.. Også fordi hun ville have starten af reaktionen, og den kom allerede under graviditeten.. 

Hmm det der med at hverdagen kan være uoverkommelig og uoverskuelig har du faktisk ret i.. Har ikke tænkt vildt meget over det før, men ofte har det været fuldstændig uoverskueligt at fx tømme opvaskemaskinen eller skulle mødes med folk.. Og handle ind med baby har i lang tid været helt umuligt i mine øjne.. Har derimod gjort det, når kæresten kom hjem fra arbejde, så jeg "kunne slippe væk" (hvor er det forfærdeligt at føle, at man skal have en pause fra sit barn )

der er intet underligt i at have brug for tid for sig selv 

HVor gammel er baby?

serinasmor skriver:

der er intet underligt i at have brug for tid for sig selv 

HVor gammel er baby?

Nej jeg ved det godt, men har det virkelig dårligt over at tænke, at jeg har brug for en pause fra mit eget barn .. Det gør virkelig ondt at indrømme det, og det tog lang tid, før jeg turde sige det bare til min kæreste.. 

Hun er 5 måneder og 11 dage 

Anonym skriver:

Nej jeg ved det godt, men har det virkelig dårligt over at tænke, at jeg har brug for en pause fra mit eget barn .. Det gør virkelig ondt at indrømme det, og det tog lang tid, før jeg turde sige det bare til min kæreste.. 

Hun er 5 måneder og 11 dage 

Jeg er helt sikker på, at du gør det så godt som du kan.

Jeg fik selv en voldsom efterfødselsreaktion med den ældste, så voldsom at jeg ikke kunne være hjemme. Jeg skulle lære at være mor helt forfra i helt ned til 10 minutter ad gangen, hvor jeg var alene med hende og min mand gik en lille tur. 

Det tog lang tid at bygge op at jeg turde være alene med hende i en hel time. og endnu længere at jeg kunne være alene med hende en halv eller hel dag. Og det tog enormt meget energi. 

Jeg kan sagtens følge dig i at det føles underligt at skulle have en pause. Men da jeg blev mor for anden gang opdagede jeg, at jeg også her havde behov for pauser. Behov for ikke at være "på" konstant. Behov for bare at være mig - uden at være mor. 

Det er helt normalt - uanset om man har fået en efterfødselsreaktion eller ej