Hvordan får vi dagplejemor til at forstå?

Jeg er pænt træt af dagpleje efterhånden, men jeg ønsker ikke, at mit barn skal skifte til vuggestue, fordi vuggestuer i vores nærområde har et dårligt ry. 

Men - mit barn bliver betragtet som nemt af dagplejemor. Hun tror knap nok på, barnet kan græde. Dette passer ikke. Overhovedet. Resultatet er, at forventningerne til mit barn er for høje, og at h*n oftest bliver tilsidesat til fordel for de andre børn, som reagerer mere direkte. 

Barnet reagerer derhjemme på de dage, hvor forventningerne har været for høje. Meget. Og jeg er træt af, at dagplejemor ikke lytter, når jeg siger, mit barn har flere sider og ikke altid kan forventes at samarbejde. Nogle gange har h*n også brug for at være den lille. 

Så hvad pokker gør man?

Anonym skriver:

Jeg er pænt træt af dagpleje efterhånden, men jeg ønsker ikke, at mit barn skal skifte til vuggestue, fordi vuggestuer i vores nærområde har et dårligt ry. 

Men - mit barn bliver betragtet som nemt af dagplejemor. Hun tror knap nok på, barnet kan græde. Dette passer ikke. Overhovedet. Resultatet er, at forventningerne til mit barn er for høje, og at h*n oftest bliver tilsidesat til fordel for de andre børn, som reagerer mere direkte. 

Barnet reagerer derhjemme på de dage, hvor forventningerne har været for høje. Meget. Og jeg er træt af, at dagplejemor ikke lytter, når jeg siger, mit barn har flere sider og ikke altid kan forventes at samarbejde. Nogle gange har h*n også brug for at være den lille. 

Så hvad pokker gør man?

Hvad mener du med for høje forventninger - hvordan kommer det til udtryk? 

mor:) skriver:

Hvad mener du med for høje forventninger - hvordan kommer det til udtryk? 

Lad mig se, om jeg kan forklare det bedre. 

Forventningen er, at mit barn kan klare mere og gå længere tid uden trøst eller opmærksom, fordi h*n ikke gør ligeså tydeligt opmærksom på sine behov. Dette passer ikke. At hvis de andre barn har en svær dag, kan mit barn klare at blive bedt om ikke at græde, fordi de andre har det svært. Jeg mener ikke, et så lille barn skal blive bedt om at behovsudsætte et så naturligt behov som at være ked af det. At barnet bliver rost for at være artig og nem, men ikke rigtigt roses for andet. At det bliver rollen og forventningen - at være det "nemme" barn. Så kan man nærmest kun skuffe.

Anonym skriver:

Lad mig se, om jeg kan forklare det bedre. 

Forventningen er, at mit barn kan klare mere og gå længere tid uden trøst eller opmærksom, fordi h*n ikke gør ligeså tydeligt opmærksom på sine behov. Dette passer ikke. At hvis de andre barn har en svær dag, kan mit barn klare at blive bedt om ikke at græde, fordi de andre har det svært. Jeg mener ikke, et så lille barn skal blive bedt om at behovsudsætte et så naturligt behov som at være ked af det. At barnet bliver rost for at være artig og nem, men ikke rigtigt roses for andet. At det bliver rollen og forventningen - at være det "nemme" barn. Så kan man nærmest kun skuffe.

Hvordan ved du at dit barn bliver bedt om at behovsudsætte?

- jeg synes stadig det virker lidt defust og har brug for konkrete eksempler  

Anonym skriver:

Lad mig se, om jeg kan forklare det bedre. 

Forventningen er, at mit barn kan klare mere og gå længere tid uden trøst eller opmærksom, fordi h*n ikke gør ligeså tydeligt opmærksom på sine behov. Dette passer ikke. At hvis de andre barn har en svær dag, kan mit barn klare at blive bedt om ikke at græde, fordi de andre har det svært. Jeg mener ikke, et så lille barn skal blive bedt om at behovsudsætte et så naturligt behov som at være ked af det. At barnet bliver rost for at være artig og nem, men ikke rigtigt roses for andet. At det bliver rollen og forventningen - at være det "nemme" barn. Så kan man nærmest kun skuffe.

Siger hun at hun beder dit barn om ikke at græde og trøster ikke når han er ked af det? 

Hvis barnet ikke græder hos hende, kan hun jo ikke tro andet. 

Og hvordan har hun høje forventninger til et barn under 3år? 

Børn i den alder er ene og alene behov styret, og de fleste normale børn, skal nok tydeligt vise eller fortælle, hvis de ikke føler sig set og hørt. 

Det lyder mere som det du oplever, er at barnet er overstimuleret, efter en masse stimuli, i løbet af dagen, hvilket er helt og aldeles normalt. 

Anonym skriver:

Lad mig se, om jeg kan forklare det bedre. 

Forventningen er, at mit barn kan klare mere og gå længere tid uden trøst eller opmærksom, fordi h*n ikke gør ligeså tydeligt opmærksom på sine behov. Dette passer ikke. At hvis de andre barn har en svær dag, kan mit barn klare at blive bedt om ikke at græde, fordi de andre har det svært. Jeg mener ikke, et så lille barn skal blive bedt om at behovsudsætte et så naturligt behov som at være ked af det. At barnet bliver rost for at være artig og nem, men ikke rigtigt roses for andet. At det bliver rollen og forventningen - at være det "nemme" barn. Så kan man nærmest kun skuffe.

Jeg synes, du blander nogle ting sammen. At være ked af det er ikke et behov. Det er en følelse, og følelser kan ikke udsættes. Da slet ikke af små børn. Gråd er som sådan heller ikke et behov, men en reaktion på en følelse. Og det falder mig virkelig, virkelig svært at tro, hun beder et barn under tre om at “vente med at græde” - man kunne lige så vel bede det om ikke at smile eller tisse eller hoste. Under alle omstændigheder - selv hvis hun vitterlig bad om det, ville det INGEN effekt have. Dit barn græder, når det skal græde, vær du helt tryg ved dét. 

Handler det om, at du har det svært med, at dit barn får knap så meget opmærksomhed af DP som mere udadreagerende, hyppigere grædende børn? At det skærer i hjertet, når DP “altid” har det/de mere “pylrede” og utrygge børn på armen? Igen: Dit barn er alt for lille til at holde sine følelser og sine reaktioner nede, så han/hun har det formentlig slet og ret trygt og godt hos DP og er i trivsel dér.

Og hvad efterlyser du, at barnet mere skal roses for? Man roses vel fx ikke for at være utrygt og meget grædende. Sandt nok kan det være skidt for et barn at blive anerkendt og rost for at være “nemt”, men det gælder større børn, som er bevidste om og kan kontrollere deres adfærd og følelsesudbrud. 

Så små børn kan vist ikke “lade som om” eller udsætte noget som at være ked af det. 

Hvis dit barn ikke græder og en af de andre gør, så er hun vel nødt til at trøste den, som er ked af det?

Hvis de er på tur og et barn viser at det er træt af at gå og et andet barn ikke gør, så hjælper man jo den der viser det - og regner med at den anden er ok?

Forventer du at dagpleje moren skal læse nogle følelser i dit barn, som hun ikke viser? En 3-årig? 

Efter en lang dag i dagpleje er det meget naturligt at være træt og “brugt” ovenpå mange indtryk.

Jeg kan nu godt følge dig lidt - har selv haft børn som var tilbageholdende fx min datter talte ikke med de voksne i vuggestuen, men de vidste hun kunne for de kunne høre hende med de andre børn. Min søn gik hellere væk fra gruppen end han græd. Men modsat dig lod jeg det ikke være et problem, sådan var mine børn og de valgte vel det fordi de havde det bedst sådan. 

Hvis dit barn reagerer meget hjemme og du kan se en voldsom forskel på en fridag og en dag i dagpleje - Ja så er dit barn måske bare ikke et dagplejebarn men et vuggestuebarn, og så ville jeg ja undskyld udtrykket smide på ryet - ry er noget de der har dårlige oplevelser skaber. 

Dagpleje mor reagerer på børnene og sidder din skønsak glad og fro og leger i sandkassen, så har hun ingen jordisk chance for at vide, at hun skal lade det andet barn der græder være og give opmærksomhed til dit barn. En dagplejemor er en voksen og må fordele sine ressourcer i forhold til behov. I en vuggestue er de flere voksne (dog alt for få men det er politisk diskussion), og de har muligheder for at lave en gruppe md de lidt mere stille og umiddelbart tilfredse børn og have fokus der. 

Min søn er en af de mere krævende børn i hans dagpleje, selvom han lige nu er den ældste. Han fylder også 2 pladser. Men han er ikke en der græder meget, han har bare et enormt tryghedsbehov og har meget brug for at blive holdt om når tingene bliver svære for ham. Jeg ville da også blive lidt skuffet, hvis jeg fandt ud af at min dagplejemor tilsidesætte hans tryghedsbehov, bare fordi han ikke græder.

Heldigvis kender dagplejemor nu min søn så godt, at hun kan se på ham når det bliver for meget, men det har også været i samarbejde med os forældre, hvor vi har fortalt om hans signaler, så hun vidste hvad hun skulle se efter.

Med det sagt, så er det selvfølgelig også helt reelt, hvis DP bliver nødt til at tilsidesætte min søns tryghedsbehov, for et ulykkeligt/grædende barn.