Vil ikke passes hos..

... farmor (og farfar).

Jeg skriver som anonym af hensyn til familie, da det for mig er et lidt følsomt emne.

Vi har 3 børn og er i sommers flyttet tættere på bedsteforældrene, både på den ene og den anden side.

Vores børns farmor (min søde svigermor) har derfor for 6-7 måneder siden ønsket at have en dag hvor hun henter begge de store børn fra børnehave og skole og tager den med hjem eller på en tur og så kommer de hjem til os når de har spist aftensmad. 

Det er ikke fordi vi har andre planer den faste dag, det er alene for farmors og børnenes skyld. 

I starten fungerede det fint og farmor hentede begge børn. Efter noget tid ytrede hun ønske om måske at have én ad gangen fordi vores søn på 6 fylder meget og vores datter på 4 derfor gled lidt i baggrunden. Så vi lavede om på ordningen, så de blev hentet på skift hver 14. dag. Det fungerede et par gange, men siden da har vores datter ikke ville derhjem. Hverken alene eller sammen med storebror - kun hvis vi er med. Hun siger at det er kedeligt og at hun bare ikke har lyst.

Ingen af dem vil sove der en enkelt overnatning mere, som de har gjort 1-2 gange om året so far. 

Dilemmaet her er så, at vi herhjemme og lidt farmor er uenige om hvordan vi skal håndtere situationen.

Jeg synes vi skal respektere min datters ønske om ikke at have farmordage, fordi hun så tydeligt giver udtryk for det. Jeg er på barsel med lillefisen og skal ikke nå noget og det er derfor ikke en “nødvendighed”, hvis man kan sige det sådan.

Farmor og far synes at vi skal sige at “sådan er det” og så henter farmor hende hver anden tirsdag. De er også kommet med et forslag om ikke at fortælle hende at farmor henter og så bliver det en overraskelse i børnehaven. (Det vil så ikke helt blive en overraskelse pga. indtjekningsappen i institutionen). 

En mulighed kan være at farmor kun har farmordage med den store, som hun har et helt særligt forhold til (og omvendt selvfølgelig). Men vi er nervøse for om det vil gøre at de får et endnu stærkere bånd og at båndet til min datter så svækkes yderligere. Det er desværre ret tydeligt, selvom farmor gør alt hvad hun kan for at det skal være mere lige. 

Hvordan tackler man sådan en situation? - Og hvordan pokker bliver min mand og jeg enige?

Der skal lige siges om farmor at hun er en vidunderlig farmor, som er kærlig, omsorgsfuld og gerne tager på tur i fx svømmehal eller lignende. 

Min datter er en meget glad, lidt stille og genert pige, som elsker sin børnehave, at være hjemme, at have legeaftaler både her og ude og også uden os forældre.

Så... nogen gode råd? :-)

Når børnene er så store, at de klart kan give udtryk for deres ønsker, ville jeg ikke tvinge din datter til farmor-dage. Jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af at forsøge at fremtvinge et tæt bånd, hvis din datter ikke vil. Jeg ville dog lade sønnen fortsætte med at have farmor-dage, hvis han er glad for det.

Jeg synes ikke, at det gør noget, at der er et tættere bånd mellem farmor og din søn, når det er din datter, der har valgt fra, og det ikke ser ud til at genere hende. Det var noget andet, hvis farmor og farfar gjorde forskel på børnene, men det er der jo ikke tale om, når det er din datter, der har valgt fra. Jeg ville lade det ligge og se, om ikke lysten kommer igen senere hos din datter. Det kan jo være, at der er noget andet, der bare er mere spændende lige nu. 

Når der ingen grund til at farmor skal hente og pigen ikke ønsker det, ser jeg ingen grund til at hun skal og det der med at lade det være en overraskelse, tror jeg bare resultere i at hun bliver utryg over hvornår det så er farmor der henter, så det ville jeg absulut ikke gøre. 

Så jeg ville respektere hendes ønske og så kan det være at hun senere hen ændre menning 

Og det med at skabe et tættere bånd mellem farmor og storebror og mindske (det tror jeg nu ikke) lillesøsters og farmors bånd - er vel lige meget farmor behøver vel ikke have en lige stor tilknytning til alle børnebørn, det er vel naturligt at man svinger bedre med nogen end andre, så længe der ikke bliver gjort forskel (hvilket der ikke gør, så længe lillesøster har budet hvis hun får lyst) 

Janey skriver:

Når børnene er så store, at de klart kan give udtryk for deres ønsker, ville jeg ikke tvinge din datter til farmor-dage. Jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af at forsøge at fremtvinge et tæt bånd, hvis din datter ikke vil. Jeg ville dog lade sønnen fortsætte med at have farmor-dage, hvis han er glad for det.

Jeg synes ikke, at det gør noget, at der er et tættere bånd mellem farmor og din søn, når det er din datter, der har valgt fra, og det ikke ser ud til at genere hende. Det var noget andet, hvis farmor og farfar gjorde forskel på børnene, men det er der jo ikke tale om, når det er din datter, der har valgt fra. Jeg ville lade det ligge og se, om ikke lysten kommer igen senere hos din datter. Det kan jo være, at der er noget andet, der bare er mere spændende lige nu. 

Tak for dit svar.

Jeg vil helt klart prøve at trumfe igennem at hun ikke skal tvinges, men at vi venter til hun evt. selv giver udtryk for at ville afsted.

Ift. det med deres tætte bånd, så er det nok delvist fordi farmor tidligere har gjort forskel, men helt ubevidst. Vores søn kan fylde meget - og det har han fået lov til derhjemme og hun har ikke på samme måde fået gjort plads til vores datter som vi gør herhjemme. Men det er en længere historie - som det er nu gør farmor rigtig meget for at få et tættere bånd til vores datter og det er selvfølgelig ærgerligt at det så ikke rigtigt fungerer med farmordagene.

Soonmom skriver:

Når der ingen grund til at farmor skal hente og pigen ikke ønsker det, ser jeg ingen grund til at hun skal og det der med at lade det være en overraskelse, tror jeg bare resultere i at hun bliver utryg over hvornår det så er farmor der henter, så det ville jeg absulut ikke gøre. 

Så jeg ville respektere hendes ønske og så kan det være at hun senere hen ændre menning 

Og det med at skabe et tættere bånd mellem farmor og storebror og mindske (det tror jeg nu ikke) lillesøsters og farmors bånd - er vel lige meget farmor behøver vel ikke have en lige stor tilknytning til alle børnebørn, det er vel naturligt at man svinger bedre med nogen end andre, så længe der ikke bliver gjort forskel (hvilket der ikke gør, så længe lillesøster har budet hvis hun får lyst) 

Tak for dit svar - du har jo helt ret i det hele.

Selcfælgelig behøver de ikke at have samme bånd allesammen, men vores søn og datter er de to første børnebørn og det er derfor ret udtalt på en eller anden måde. Hvor på den anden side, altså min, har mine forældre 6 børnebørn, så tingene bliver ikke helt så sort/hvide hvis man kan sige det sådan. :-)

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan du har det med at folk "roder rundt" i dit hjem, men jeg ved min venindes ældste (på 3 år) ikke ville passes hjemme hos mormor, men så kom min venindes mor bare hjem til dem en gang om ugen og så havde de to tid sammen på den måde. De kunne finde på at bage, lave aftensmad, sidde og tegne sammen, eller hvad hun nu ville og så kunne min veninde koncentrere sig om lillebror (3 mdr) eller måske få lidt søvn.

Ms.Momo skriver:

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan du har det med at folk "roder rundt" i dit hjem, men jeg ved min venindes ældste (på 3 år) ikke ville passes hjemme hos mormor, men så kom min venindes mor bare hjem til dem en gang om ugen og så havde de to tid sammen på den måde. De kunne finde på at bage, lave aftensmad, sidde og tegne sammen, eller hvad hun nu ville og så kunne min veninde koncentrere sig om lillebror (3 mdr) eller måske få lidt søvn.

Hihi, det har jeg ingen problemer med. I hvert fald ikke med hverken farmor eller mormor. 

Inden vi flyttede boede vi 50 km. fra farmor, hentede hun børnene i deres børnehave, hvis vi fx havde lange arbejdsdage begge tog. Så lavede de mad og spillede spil og den slags og det fungerede rigtig godt. Det kan være vi skal høre hende (min datter altså) om en løsning a la det kunne være noget. 

Tak for dit svar.. ☺️

Jeg har en lille søn på 3 som ikke ønsker at besøge mormor, hvis vi ikke er med og jeg respekterer, at han hellere bil være hjemme, hvorimod den store elsker at komme hjem til mormor og derfor har jeg oftere ham på besøg hos mormor  de har også et helt specielt bånd men min den mindste nyder så godt af mor og fars alene tid 

Hvad med at sige hver 3. Uge og så de i tanten tog på tur hver gang, hvis hun keder sig derhjemme. Og så blev aflevert igen inden aftensmad (f.eks en fast tur i svømmehallen hver 3. Uge)

Anonym skriver:

... farmor (og farfar).

Jeg skriver som anonym af hensyn til familie, da det for mig er et lidt følsomt emne.

Vi har 3 børn og er i sommers flyttet tættere på bedsteforældrene, både på den ene og den anden side.

Vores børns farmor (min søde svigermor) har derfor for 6-7 måneder siden ønsket at have en dag hvor hun henter begge de store børn fra børnehave og skole og tager den med hjem eller på en tur og så kommer de hjem til os når de har spist aftensmad. 

Det er ikke fordi vi har andre planer den faste dag, det er alene for farmors og børnenes skyld. 

I starten fungerede det fint og farmor hentede begge børn. Efter noget tid ytrede hun ønske om måske at have én ad gangen fordi vores søn på 6 fylder meget og vores datter på 4 derfor gled lidt i baggrunden. Så vi lavede om på ordningen, så de blev hentet på skift hver 14. dag. Det fungerede et par gange, men siden da har vores datter ikke ville derhjem. Hverken alene eller sammen med storebror - kun hvis vi er med. Hun siger at det er kedeligt og at hun bare ikke har lyst.

Ingen af dem vil sove der en enkelt overnatning mere, som de har gjort 1-2 gange om året so far. 

Dilemmaet her er så, at vi herhjemme og lidt farmor er uenige om hvordan vi skal håndtere situationen.

Jeg synes vi skal respektere min datters ønske om ikke at have farmordage, fordi hun så tydeligt giver udtryk for det. Jeg er på barsel med lillefisen og skal ikke nå noget og det er derfor ikke en “nødvendighed”, hvis man kan sige det sådan.

Farmor og far synes at vi skal sige at “sådan er det” og så henter farmor hende hver anden tirsdag. De er også kommet med et forslag om ikke at fortælle hende at farmor henter og så bliver det en overraskelse i børnehaven. (Det vil så ikke helt blive en overraskelse pga. indtjekningsappen i institutionen). 

En mulighed kan være at farmor kun har farmordage med den store, som hun har et helt særligt forhold til (og omvendt selvfølgelig). Men vi er nervøse for om det vil gøre at de får et endnu stærkere bånd og at båndet til min datter så svækkes yderligere. Det er desværre ret tydeligt, selvom farmor gør alt hvad hun kan for at det skal være mere lige. 

Hvordan tackler man sådan en situation? - Og hvordan pokker bliver min mand og jeg enige?

Der skal lige siges om farmor at hun er en vidunderlig farmor, som er kærlig, omsorgsfuld og gerne tager på tur i fx svømmehal eller lignende. 

Min datter er en meget glad, lidt stille og genert pige, som elsker sin børnehave, at være hjemme, at have legeaftaler både her og ude og også uden os forældre.

Så... nogen gode råd? :-)

Jeg stemmer på din mand og farmor. Hun er for lille til at vælge mennesker fra og til. Hvis i stoler på farmor så lad dem ses og så gpr det nok iver igen. Får hun sin vilje bliver deres forhold jo aldrig styrket. Måske ideen om at bryde søskendeparret op skal revurderes. Hvis intentionen var at give mere plads til lillesøster,men lillesøster reagerede negativt på ændringen så trives hun måske bedst med at have storebror ved sin side. Det er ikke alle børn der trives ved at være centrum:-)