Anonym skriver:
... farmor (og farfar).
Jeg skriver som anonym af hensyn til familie, da det for mig er et lidt følsomt emne.
Vi har 3 børn og er i sommers flyttet tættere på bedsteforældrene, både på den ene og den anden side.
Vores børns farmor (min søde svigermor) har derfor for 6-7 måneder siden ønsket at have en dag hvor hun henter begge de store børn fra børnehave og skole og tager den med hjem eller på en tur og så kommer de hjem til os når de har spist aftensmad.
Det er ikke fordi vi har andre planer den faste dag, det er alene for farmors og børnenes skyld.
I starten fungerede det fint og farmor hentede begge børn. Efter noget tid ytrede hun ønske om måske at have én ad gangen fordi vores søn på 6 fylder meget og vores datter på 4 derfor gled lidt i baggrunden. Så vi lavede om på ordningen, så de blev hentet på skift hver 14. dag. Det fungerede et par gange, men siden da har vores datter ikke ville derhjem. Hverken alene eller sammen med storebror - kun hvis vi er med. Hun siger at det er kedeligt og at hun bare ikke har lyst.
Ingen af dem vil sove der en enkelt overnatning mere, som de har gjort 1-2 gange om året so far.
Dilemmaet her er så, at vi herhjemme og lidt farmor er uenige om hvordan vi skal håndtere situationen.
Jeg synes vi skal respektere min datters ønske om ikke at have farmordage, fordi hun så tydeligt giver udtryk for det. Jeg er på barsel med lillefisen og skal ikke nå noget og det er derfor ikke en “nødvendighed”, hvis man kan sige det sådan.
Farmor og far synes at vi skal sige at “sådan er det” og så henter farmor hende hver anden tirsdag. De er også kommet med et forslag om ikke at fortælle hende at farmor henter og så bliver det en overraskelse i børnehaven. (Det vil så ikke helt blive en overraskelse pga. indtjekningsappen i institutionen).
En mulighed kan være at farmor kun har farmordage med den store, som hun har et helt særligt forhold til (og omvendt selvfølgelig). Men vi er nervøse for om det vil gøre at de får et endnu stærkere bånd og at båndet til min datter så svækkes yderligere. Det er desværre ret tydeligt, selvom farmor gør alt hvad hun kan for at det skal være mere lige.
Hvordan tackler man sådan en situation? - Og hvordan pokker bliver min mand og jeg enige?
Der skal lige siges om farmor at hun er en vidunderlig farmor, som er kærlig, omsorgsfuld og gerne tager på tur i fx svømmehal eller lignende.
Min datter er en meget glad, lidt stille og genert pige, som elsker sin børnehave, at være hjemme, at have legeaftaler både her og ude og også uden os forældre.
Så... nogen gode råd? :-)
Hvad med at strække det lidt ud så farmor og farfar havde en fast dag en gang om måneden? Det kan jo være at det er alt for meget for den lille at skulle ændre i sin rutine hver 14 dag bare for et par timer? For et eller andet sted så er hver uge for hende jo forskellig, den ene uge er hun ude af huset og den anden uge er storebror ude af huset. Måske er det rart at opleve at alle faktisk er hjemme en hel uge ?
Og især hvis hun har et lidt anstrengt forhold til farmor? Det kan jo også godt være at hun skal have en pause hvor hun kun kommer der hjem hvis I er med? At presse det ned over hovedet på hende så kan I risikere at hun bare får mere modstand til farmor.
Eller sige at hver anden gang storebror er afsted kommer hun med. Storebror har prøvet at være enebarn, det har den lille ikke og kan derfor måske nemmere komme til at opnå frustration af at skulle være alene som barn.
Måske også prøve at finde ud af hvad der er sket siden ingen af dem pludselig vil sove derhjemme? Tænker det er rigtig væsentligt for deres fremtidige relation. At tvinge børn til at være hos nogen de oprigtigt ikke vil hjem til evt. pga. utryghed så skal de ikke presses til det inden de er okay igen.
Kan det skyldes at børnene måske ikke har samme tryghed når de er hver for sig?
