Er det helt unormalt?

Anonym skriver:

Han er ikke interesseret i at deltage hvis min eksmand er der. Desværre.

Hvad har han så tænkt sig når børnene måske skal konfirmeres? På sigt bliver de voksne og skal giftes, får børn mm. Han kan ikke fornægte din eks for evigt. Hellere at han får arbejdet med det nu. Jeg ville nok sætte det lidt på spidsen, og prøve og få ham til at forstår hvor vigtigt det faktisk er, at dine børn har både deres mor og far. Selvom de er skilt. Det er ikke ham der handler om men børnene. Jeg syntes han er egoistisk. Hvis han slet ikke er villig til at arbejde med sig selv, så ville jeg da overveje om han er det værd. Han viste vel hvad han gik ind til da han fandt sammen med dig. Han skal ikke ødelægge dig og din eksmands gode samarbejde i hvert fald. 

Hvis ikke både dig og børnenes far skal deltage i de arrangementer der omhandler jeres børn, hvad har din mand så tænkt sig?

Skal I så til at vælge hvem af jer, der skal med til skolefest, afslutning, julehygge m.m.?

Han er nødt til at arbejde med den jalousi, og det ville måske hjælpe hvis han deltog i nogle af tingene.

Anonym skriver:

Han er ikke interesseret i at deltage hvis min eksmand er der. Desværre.

Spørg ham, hvordan han ville have det, hvis han ikke "måtte" deltage i sit barns aktiviteter, fordi du havde en ny kæreste, der stillede sig på bagben og ville nægte at samarbejde. ? 

Jeg ville sætte mig ned med ham og lægge kortene på bordet. 

Det er JERES børn(din ex og dig) og de skal ikke straffes fordi at mor og far er gået fra hinanden, og det er FANTASTISK at mor og far kan være i samme lokale. Og dine pigers behov for at have begge deres forældre med, er større end en lille mands lave selvtillid. 

Hvis han ikke vil med, fordi ex´en er den, kan han lade vær. (Men jeg tænker også på store fødselsdage, konfirmationer, bryllupper... Har han så tænkt sig at blive væk, fordi at de gerne vil have deres BIOLOGISKE far med? ) 

Jeg havde sagt; Sådan er det, acceptere det, for jeg tænker på mine pigers behov, ikke dit i de sager.  

Anonym skriver:

Jeg er ikke selv bonusforælder, men vidste ikke hvilken kategori jeg ellers kunne bruge.. 

Lige lidt baggrund: 

Jeg har to piger med min eksmand og har sidenhen giftet mig igen og fået et barn med pigernes bonusfar. 

Vi har pigerne hver anden uge, altså har vi 7/7 ordning med deres far, og det har vi haft i knap tre år. Ordningen fungerer perfekt for pigerne, og jeg har et godt forhold til min eksmand. 

Vi bor forholdsvis tæt på hinanden, cirka 600 meter fra hinanden, men vi støder egentlig aldrig på hinanden. 

Vi (min eksmand og jeg) forsøger at gøre det absolut bedste for vores fælles børn. Vi gør hvad vi kan for at deltage i så mange fællesarrangementer som muligt (det er nok i snit en gang om måneden) og børnene er meget glade for at se mor og far på samme tid. 

 

Min nuværende mand er dog nået til et punkt nu, hvor han ikke længere kan rumme det. Vi har haft nogle heftige diskussioner i denne uge, fordi jeg skulle deltage i skolefest sammen med pigernes far i går. Han mener ikke det er normalt at være “far, mor og børn” i mere end en konstalation, og han er ligedele sur og skuffet over at jeg tog afsted. Jeg - på den anden side - synes jo det er dejligt, at børnene ikke mærker afsavn på trods af skilsmissen, og kan slet ikke sætte mig ind i, at de ikke “må” få det bedste. Men jeg er naturligvis heller ikke objektiv i sagen, da den involverer mine børn. 

Jeg synes at hensynet til børnene vægter højest, men det er godt nok svært når man ved, at man så får en sur og ked af det ægtefælle i hjemmet. 

 

Men kære baby.dk - hvad tænker I? Er det virkelig så unormalt at man deltager i fællesarrangementer efter en skilsmisse? Er jeg helt urimelig overfor min nuværende mand? 

Hvis jeg nogensinde skal skilles , håber jeg virkelig vi kan gøre det samme  syntes det er fantastisk I formoder at holde fokus på børnene. 

Ikke unormalt i vores omgangskreds. 

Der er forældrene sammen til alt der vedrører børnene. 

Ogsp selv om alle parter er gift/I nye forhold igen.

Det er megagodt for børnene at opleve at deres forældre kan sammen.

Så din nuværende mand må sluge hans jalousi  og tilsidesætte hans egne behov frem for dine børns behov.

Som skilsmissebarn kan du hilse din nuværende mand og sige, at man mister meget, hvis mor og far aldrig er sammen! Det var mine forældre ikke - som i ALDRIG! Første gang var til min konfirmation og jeg var så lykkelig! Tænk at være i rum med begge mine forældre samtidig! Kan græde igen over tanken, fordi jeg var så glad! Og tænk at kunne være så heldig som jeres piger, at det skete en gang hver måned!! Og mine forældre kan nærmest ikke sige hej til hinanden, og jeg var stadig mega glad, så jeg kan slet ikke forestille mig, hvad det må betyde for jeres piger. Det kan godt være de ikke tænker så meget over det nu, fordi det altid har været sådan, men jeg er sikker på de ville kunne mærke det utrolig meget hvis det stoppede.

Tusind tak for alle jeres svar, jeg er helt overvældet! 

Jeg vil forsøge at tage en snak igen med min mand og tale med ham om muligheden for nogle samtaler med en anden, så han kan arbejde med sin usikkerhed og jalousi. Børnene vil altid komme først, det er der ingen tvivl om, jeg ville bare ønske, at det ikke er lig med en såret mand derhjemme. 

Anonym skriver:

Han er ikke interesseret i at deltage hvis min eksmand er der. Desværre.

Den holdning ville jeg slet ikke acceptere. 

Jeg har en søn med min eks, som vi deler 7/7. Vi deltager så vidt muligt begge to i forældremøder mm. I sociale arrangementer mm deltager vi ofte med “nye” partnere og halv- og bonussøskende. Hans konfirmation holdt vi sammen - for hans skyld. 

Tarveligt af din mand at skabe en konflikt, hvor der ikke burde være en. I kan finde ud af at opføre jer ordentligt overfor hinanden, det skal han også kunne. For dine børns skyld. Man ER altså stadig far, mor og børn selvom man er skilt, og man skal stadig gøre det bedst mulige for sine fælles børn.