Er det helt unormalt?

Jeg er ikke selv bonusforælder, men vidste ikke hvilken kategori jeg ellers kunne bruge.. 

Lige lidt baggrund: 

Jeg har to piger med min eksmand og har sidenhen giftet mig igen og fået et barn med pigernes bonusfar. 

Vi har pigerne hver anden uge, altså har vi 7/7 ordning med deres far, og det har vi haft i knap tre år. Ordningen fungerer perfekt for pigerne, og jeg har et godt forhold til min eksmand. 

Vi bor forholdsvis tæt på hinanden, cirka 600 meter fra hinanden, men vi støder egentlig aldrig på hinanden. 

Vi (min eksmand og jeg) forsøger at gøre det absolut bedste for vores fælles børn. Vi gør hvad vi kan for at deltage i så mange fællesarrangementer som muligt (det er nok i snit en gang om måneden) og børnene er meget glade for at se mor og far på samme tid. 

Min nuværende mand er dog nået til et punkt nu, hvor han ikke længere kan rumme det. Vi har haft nogle heftige diskussioner i denne uge, fordi jeg skulle deltage i skolefest sammen med pigernes far i går. Han mener ikke det er normalt at være “far, mor og børn” i mere end en konstalation, og han er ligedele sur og skuffet over at jeg tog afsted. Jeg - på den anden side - synes jo det er dejligt, at børnene ikke mærker afsavn på trods af skilsmissen, og kan slet ikke sætte mig ind i, at de ikke “må” få det bedste. Men jeg er naturligvis heller ikke objektiv i sagen, da den involverer mine børn. 

Jeg synes at hensynet til børnene vægter højest, men det er godt nok svært når man ved, at man så får en sur og ked af det ægtefælle i hjemmet. 

Men kære baby.dk - hvad tænker I? Er det virkelig så unormalt at man deltager i fællesarrangementer efter en skilsmisse? Er jeg helt urimelig overfor min nuværende mand? 

Jeg synes det er fantastisk at I stadig deltager sammen, det er da lige i børnenes interessere og det burde flere gøre. 

Så jeg ville bare understrege over for kæresten at det udelukkende er pga børnene 

Vi har også 7/7 og gør præcis det samme  

Jeg synes det er det mest naturlige - også fordi vi jo er lige involveret i skole og fritidsaktiviteter osv osv når vi har 7/7. 

Vi taler dog ikke særlig godt sammen, eller, han vil helst ikke tale med mig. Men så taler jeg bare lidt mere med ungerne og de andres forældre og sådan. Ungerne er altid glade for at vi begge to er til stede. 

Soonmom skriver:

Jeg synes det er fantastisk at I stadig deltager sammen, det er da lige i børnenes interessere og det burde flere gøre. 

Så jeg ville bare understrege over for kæresten at det udelukkende er pga børnene 

Det har jeg forsøgt - gentagende gange. Det hjælper desværre ikke, snarere tværtimod faktisk. 

Han ved godt, at det er for børnenes skyld, han mener dog ikke at børnene mister noget ved at vi stopper med at deltage sammen. 

Mor11 skriver:

Vi har også 7/7 og gør præcis det samme  

Jeg synes det er det mest naturlige - også fordi vi jo er lige involveret i skole og fritidsaktiviteter osv osv når vi har 7/7. 

Vi taler dog ikke særlig godt sammen, eller, han vil helst ikke tale med mig. Men så taler jeg bare lidt mere med ungerne og de andres forældre og sådan. Ungerne er altid glade for at vi begge to er til stede. 

Jeg bruger også meget af tiden til arrangementerne på at snakke med de andre forældre og - naturligvis - mine børn. 

Tak for svar! 

Han er jaloux og så forsøger han at pakke det i noget sludder om at det er unormalt. I skal selvfølgelig holde fast i det I gør. 

Anonym skriver:

Jeg er ikke selv bonusforælder, men vidste ikke hvilken kategori jeg ellers kunne bruge.. 

Lige lidt baggrund: 

Jeg har to piger med min eksmand og har sidenhen giftet mig igen og fået et barn med pigernes bonusfar. 

Vi har pigerne hver anden uge, altså har vi 7/7 ordning med deres far, og det har vi haft i knap tre år. Ordningen fungerer perfekt for pigerne, og jeg har et godt forhold til min eksmand. 

Vi bor forholdsvis tæt på hinanden, cirka 600 meter fra hinanden, men vi støder egentlig aldrig på hinanden. 

Vi (min eksmand og jeg) forsøger at gøre det absolut bedste for vores fælles børn. Vi gør hvad vi kan for at deltage i så mange fællesarrangementer som muligt (det er nok i snit en gang om måneden) og børnene er meget glade for at se mor og far på samme tid. 

 

Min nuværende mand er dog nået til et punkt nu, hvor han ikke længere kan rumme det. Vi har haft nogle heftige diskussioner i denne uge, fordi jeg skulle deltage i skolefest sammen med pigernes far i går. Han mener ikke det er normalt at være “far, mor og børn” i mere end en konstalation, og han er ligedele sur og skuffet over at jeg tog afsted. Jeg - på den anden side - synes jo det er dejligt, at børnene ikke mærker afsavn på trods af skilsmissen, og kan slet ikke sætte mig ind i, at de ikke “må” få det bedste. Men jeg er naturligvis heller ikke objektiv i sagen, da den involverer mine børn. 

Jeg synes at hensynet til børnene vægter højest, men det er godt nok svært når man ved, at man så får en sur og ked af det ægtefælle i hjemmet. 

 

Men kære baby.dk - hvad tænker I? Er det virkelig så unormalt at man deltager i fællesarrangementer efter en skilsmisse? Er jeg helt urimelig overfor min nuværende mand? 

Det er slet ikke unormalt og det er langt fra urimeligt af dig. Fortsæt endelig så længe pigerne sætter pris på det. 

Din kæreste lyder som om han bare er ufattelig jaloux på dit og din eks mands forhold og burde i stedet arbejde med sig selv end at smide den over på dig. 

IenFart skriver:

Han er jealous og så forsøger han at pakke det i noget sludder om at det er unormalt. I skal selvfølgelig holde fast i det I gør. 

Du har ret, han er meget jaloux - ikke kun i forhold til min eksmand, men også studiekammerater etc. 

Anonym skriver:

Det er slet ikke unormalt og det er langt fra urimeligt af dig. Fortsæt endelig så længe pigerne sætter pris på det. 

Din kæreste lyder som om han bare er ufattelig jaloux på dit og din eks mands forhold og burde i stedet arbejde med sig selv end at smide den over på dig. 

Det er han også - jeg vil overveje at bede ham få hjælp. Tror det kunne være gavnligt for os begge i mange situationer. 

Jeg har været bonusmor i et par år. Og sagde direkte til min (eks)kæreste, at jeg forventede, han mødte op til fællesarearrangementern for barnets skyld. Og jeg helt sikkert gerne ville med, de gange det gav mening.

Det er da normalt, at begge forældre deltager i begivenheder, såfremt set kan lade sig gøre. Og især som skilsmisseforældre er det da ekstra vigtigt. At børnene kan se, at mor/far accepterer og “holder” af den anden forældre og den side af børnenes liv. 

Din kæreste er (i mine øjne) meget umoden. At han er jaloux er noget, han skal lægge væk for de børns skyld. Der er INTET unormalt i det.

 Vil din kæreste måske gerne med? Føler han sig uden for?