Er det helt unormalt?

Altså din nye mand + jeres barn kan da bare deltage sammen med dig? De er jo også pigernes familie. 

Jeg synes det er SÅ fantastisk og dig og eksmanden har et så godt samarbejde og begge møder op til ting med pigerne - I er stadig deres mor og far selvom I er skilt, men det betyder jo ikke at I leger mor-far- børn til sådan arrangementer, det er jeg sikker på at jeres piger også ved. Så nej du er ikke gal på den her. 

Mine forældre er også skilt og min far kom aldrig til sådanne fællesaktiviteter i skolen, til fritidsaktiviteter osv. Tilgengæld sad min mor, stedfar og lillebror altid på forreste række - så jeg synes da din mand passende kan møde op og vise sin støtte til pigerne samt til jeres familie. 

Det der er altså helt skævt. Din kæreste må søge noget hjælp til at håndtere den følelse han får. I er enormt heldige at det kan lade sig gøre at deltage begge to. 

Anonym skriver:

Jeg er ikke selv bonusforælder, men vidste ikke hvilken kategori jeg ellers kunne bruge.. 

Lige lidt baggrund: 

Jeg har to piger med min eksmand og har sidenhen giftet mig igen og fået et barn med pigernes bonusfar. 

Vi har pigerne hver anden uge, altså har vi 7/7 ordning med deres far, og det har vi haft i knap tre år. Ordningen fungerer perfekt for pigerne, og jeg har et godt forhold til min eksmand. 

Vi bor forholdsvis tæt på hinanden, cirka 600 meter fra hinanden, men vi støder egentlig aldrig på hinanden. 

Vi (min eksmand og jeg) forsøger at gøre det absolut bedste for vores fælles børn. Vi gør hvad vi kan for at deltage i så mange fællesarrangementer som muligt (det er nok i snit en gang om måneden) og børnene er meget glade for at se mor og far på samme tid. 

 

Min nuværende mand er dog nået til et punkt nu, hvor han ikke længere kan rumme det. Vi har haft nogle heftige diskussioner i denne uge, fordi jeg skulle deltage i skolefest sammen med pigernes far i går. Han mener ikke det er normalt at være “far, mor og børn” i mere end en konstalation, og han er ligedele sur og skuffet over at jeg tog afsted. Jeg - på den anden side - synes jo det er dejligt, at børnene ikke mærker afsavn på trods af skilsmissen, og kan slet ikke sætte mig ind i, at de ikke “må” få det bedste. Men jeg er naturligvis heller ikke objektiv i sagen, da den involverer mine børn. 

Jeg synes at hensynet til børnene vægter højest, men det er godt nok svært når man ved, at man så får en sur og ked af det ægtefælle i hjemmet. 

 

Men kære baby.dk - hvad tænker I? Er det virkelig så unormalt at man deltager i fællesarrangementer efter en skilsmisse? Er jeg helt urimelig overfor min nuværende mand? 

Jeg syntes det er virkelig fantastisk, at i kan være sammen med jeres piger samtidig og deltage i fælles arrangementerDin mand på arbejde med dit eget selvværd, for det lyder som om at det er der den halter. Du må forklare ham vigtigheden af, at dine børn ser deres far og mor glade sammen. Også selvom de ikke er sammen mere. Det syntes jeg at man skylder sine børn. Det burde være sådan et forhold alle skilsmisse forældre havde  

Anonym skriver:

Jeg har været bonusmor i et par år. Og sagde direkte til min (eks)kæreste, at jeg forventede, han mødte op til fællesarearrangementern for barnets skyld. Og jeg helt sikkert gerne ville med, de gange det gav mening.

Det er da normalt, at begge forældre deltager i begivenheder, såfremt set kan lade sig gøre. Og især som skilsmisseforældre er det da ekstra vigtigt. At børnene kan se, at mor/far accepterer og “holder” af den anden forældre og den side af børnenes liv. 

Din kæreste er (i mine øjne) meget umoden. At han er jaloux er noget, han skal lægge væk for de børns skyld. Der er INTET unormalt i det.

 Vil din kæreste måske gerne med? Føler han sig uden for?

 

Han er blevet tilbudt at komme med, men det har han ingen interesse i..

Oddi skriver:

Altså din nye mand + jeres barn kan da bare deltage sammen med dig? De er jo også pigernes familie. 

Jeg synes det er SÅ fantastisk og dig og eksmanden har et så godt samarbejde og begge møder op til ting med pigerne - I er stadig deres mor og far selvom I er skilt, men det betyder jo ikke at I leger mor-far- børn til sådan arrangementer, det er jeg sikker på at jeres piger også ved. Så nej du er ikke gal på den her. 

Mine forældre er også skilt og min far kom aldrig til sådanne fællesaktiviteter i skolen, til fritidsaktiviteter osv. Tilgengæld sad min mor, stedfar og lillebror altid på forreste række - så jeg synes da din mand passende kan møde op og vise sin støtte til pigerne samt til jeres familie. 

Han er ikke interesseret i at deltage hvis min eksmand er der. Desværre.

Anonym skriver:

Det er han også - jeg vil overveje at bede ham få hjælp. Tror det kunne være gavnligt for os begge i mange situationer. 

Uden tvivl. Jeg har selv været utrolig jaloux. Jeg valgte at få hjælp fordi det ødelagde mig selv og mit forhold. Jeg har fået hjælp nu. Mærker aldrig jalousi og vores forhold er stærkere end nogensinde før. 

Håber det bedre for jer 

Anonym skriver:

Han er blevet tilbudt at komme med, men det har han ingen interesse i..

Hvis tilbuddet er der og han ikke vil, så er det altså hans egen skyld. 

Vi gør ligesom jer, dog deltager min mand ALTID. 

Jeg ville være ked af det hvis jeg for børnenes skyld ikke kunne deltage sammen med deres far. Der må vi altså sætte os selv i baggrunden. 

Heldigvis samarbejder vi fint og kan også fint være sammen - også når vi holder børnefødselsdage, som ofte bliver holdt hjemme hos os. 

Jeg tænker lige to ting: den ene er, at jeg selv som weekend mor er utrolig lykkelig for mit gode samarbejde med eksmanden og jeg kan mærke hvordan min søn bare nyder at have os med til ting sammen. Vi bor i hver sin ende af landet, så jeg har endda været på weekender og ferier hos min søn og eksmand (og selv ikke i de situationer eller bagefter tror vores søn, at vi leger mor-far-og børn eller flytter sammen igen). Så jeg vil sige "bliv ved for helvede" for pigernes skyld.

Den anden ting er omkring jalousien, stå fast på  at det er ham, der har problemet. Jalousi i den grad lyder altså desværre usund og du må virkelig ikke rette ind efter ham. Det er hans opgave at arbejde med den. 

Anonym skriver:

Det har jeg forsøgt - gentagende gange. Det hjælper desværre ikke, snarere tværtimod faktisk. 

Han ved godt, at det er for børnenes skyld, han mener dog ikke at børnene mister noget ved at vi stopper med at deltage sammen. 

Jo, det gør de!! Grunden til at jeres børn er harmoniske børn, det er fordi I viser dem, at bare fordi mor og far ikke er sammen længere, så kan I godt være i samme rum og se hinanden. Hvis du pludselig begynder ikke at ville med til ting, som din x mand deltager i, så vil børnene tro, at DE har gjort noget galt. For børn tager ret meget skyld. Jeg har været der hvor dine børn er nu, og mine forældre kom også altid begge to til ting i skolen. Det var fantastisk, at man ikke kun sidder der med en forælder. 

Jeg synes du skal holde fast i det, og så må din nye mand lære at acceptere det. Dine børn kommer i første række.

Anonym skriver:

Jeg er ikke selv bonusforælder, men vidste ikke hvilken kategori jeg ellers kunne bruge.. 

Lige lidt baggrund: 

Jeg har to piger med min eksmand og har sidenhen giftet mig igen og fået et barn med pigernes bonusfar. 

Vi har pigerne hver anden uge, altså har vi 7/7 ordning med deres far, og det har vi haft i knap tre år. Ordningen fungerer perfekt for pigerne, og jeg har et godt forhold til min eksmand. 

Vi bor forholdsvis tæt på hinanden, cirka 600 meter fra hinanden, men vi støder egentlig aldrig på hinanden. 

Vi (min eksmand og jeg) forsøger at gøre det absolut bedste for vores fælles børn. Vi gør hvad vi kan for at deltage i så mange fællesarrangementer som muligt (det er nok i snit en gang om måneden) og børnene er meget glade for at se mor og far på samme tid. 

 

Min nuværende mand er dog nået til et punkt nu, hvor han ikke længere kan rumme det. Vi har haft nogle heftige diskussioner i denne uge, fordi jeg skulle deltage i skolefest sammen med pigernes far i går. Han mener ikke det er normalt at være “far, mor og børn” i mere end en konstalation, og han er ligedele sur og skuffet over at jeg tog afsted. Jeg - på den anden side - synes jo det er dejligt, at børnene ikke mærker afsavn på trods af skilsmissen, og kan slet ikke sætte mig ind i, at de ikke “må” få det bedste. Men jeg er naturligvis heller ikke objektiv i sagen, da den involverer mine børn. 

Jeg synes at hensynet til børnene vægter højest, men det er godt nok svært når man ved, at man så får en sur og ked af det ægtefælle i hjemmet. 

 

Men kære baby.dk - hvad tænker I? Er det virkelig så unormalt at man deltager i fællesarrangementer efter en skilsmisse? Er jeg helt urimelig overfor min nuværende mand? 

Årh et træls dilemma at stå i. Er han blevet usikker på dig, siden det ligepludseligt plager ham? 

Her involvere jeg min kæreste, sammen med mit barn og hans far, der vælger han selv Om han vil deltage, men ofte finder han noget at lave selv sp vi får denne tur med vores søn. Mig og min søns fat har altid snakket om at det var vigtigt for os, at vores søn så vi havde en god relation til hinanden, og hinanden kærester, så ind i mellem spiser vi alle sammen aftensmad sammen. 

Jeg forstår ikke din mands synspunkt, og slet ikke hvis det altid har været sådan?