Jeg har en der fylder to år om lidt og en på snart 6 måneder.
Nr 2 blev taget ved kejsersnit, så der var meget jeg ikke kunne med vores søn i starten. Shit jeg savnede ham og han savnede mig. Han ville kun have mig og jeg følte virkelig at jeg gjorde ham ondt. Det var hårdt! Det hjalp så heller ikke at lillesøster havde gulsot og vi rendte til blodprøvetagning i tide og utide. Derefter fulgte en måned med mavekneb og nærmest ingen søvn. Ture til læge, zoneterapi og kiropraktor. Og midt i det fik min søn igen igen mellemørebetændelse og skulle ha dræn i, så han sov heller ikke!
December måned var forfærdelig. Alle var syge med alt muligt mærkeligt! Børnesår, RS-virus, falsk strubehoste og omgangssyge. Shit!
Men nu - nu kommer foråret. Storebror har fundet sin rolle og accepterer nu far ligeså meget som mor, lillesøster trives, vokser og sover godt. Og når de griner med hinanden, når storebror kysser og krammer lillesøster - det bliver ikke størrre! Så meget kærlighed i så små mennesker - det er fantastisk!
Anmeld
Citér