Anonym skriver:
Hej mødre 
Min kæreste og jeg ønsker os brændende at flytte!
Vi har lidt opsparet indtil videre, og er i gang men aner ikke hvad vi skal kaste os ud i.
Det med at eje et hus, synes jeg bare der er så meget arbejde i og store udgifter hvis det skulle komme dertil at noget gik i stykker. Vi har også overvejet noget andel? Men jeg ved ikke hvad der taler for/imod. Hvad har I af erfaring?
Til jer der har hus, hvad sidder i for om måneden i husleje+lån+forbrug? Og hvad gav I for huset
.
Håber I vil hjælpe. Vi er på herrens mark!!
Vi købte hus sidste år med overtagelse i medio maj, så vores forbrugsafgifter på el, vand og varme er et gennemsnit (aconto for vand og varme) på 8 måneder. Dog er jeg ret sikker på, at det giver os et realistisk billede for, hvor meget de hver især ligger på årligt.
Vi købte hus for 998.000 og har sidenhen renoveret det for 500.000. Vi har et realkreditlån på 1.2 mil, og 500.000 i familielån. Familielånet et vi ikke begyndt at betale afblæst endnu, og jeg kender endnu ikke den månedlige afbetaling heraf. Derfor er vores budget pt en anelse mindre end i fremtiden og altså også mindre end hvis vi skulle have lånt 1,7 mil.
Vorea hus er 137 kvm, med en grund på 1000 kvm.
Vi har valgt F30 lån med 1,5 % i rente og afbetalingsfri de første 10 år. Derfor ser vores budget således ud pr. måned:
Realkredit: 2665 kr
Renovation (skrald, rottebekæmpelse mm): 291 kr
Ejendomsværdiskat: 808 kr
Ejendomsskat: 750 kr
Grundejerforening: 30 kr
Husforsikring: 433 kr
El: 829 kr
Vand: 618 kr
Varme (naturgas): 1046 kr
= 8070 kr/mdr.
El, vand og varme betaler man selvfølgelig også i lejebolig, men for vores vedkommende er forbruges steget med ca 5000 pr år samlet, så det er altså en ekstraudgift man skal regne med (særligt hvis man går fra lille lejlighed til større hus)
I vores budget er ikke indregnet opsparing til reparation af huset, da vi stadig har 170.000 af vores lån til videre renovering. På sigt skal/vil vi dog minimum spare 1000 kr op hver måned til uforudsete regninger (fx en vaskemaskine der går i stykker, et kloakrør der er sprunget osv).
Husk også at tage stilling til, om I er nødt til at eje en ekstra bil, hvis I flytter i hus (dårlige busforbindelser og andet). Vi er fx nødt til at få en ekstra bil til sommer, når min barsel er slut og jeg starter i praktik, da busforbindelsen i vores by ikke er god og det kan slet ikke hænge sammen med aflevering og hentning af vores datter.
Fordele og ulemper ved køb vs andel skal jeg ikke kunne sige. Mine forældre rådede os dog til ikke at købe andel, både pga man ikke kan gøre som man vil (der er ofte regler for, hvilke vægge man må vælte osv), de er svære at sælge igen + man kan komme til at hænge på en gril regning, hvis en anden i andelsforeningen ikke betaler).