Forfærdelig svigermor hjælp!

Hej alle sammen! Jeg har virkelig brug for råd og hjælp! Håber i vil hjælpe! Står i en situation hvor jeg er så ked af det og vred! Min mand og jeg har lige fået en søn for 4 måneder siden! Og min svigermor har været rigtig jaulox over vi har en familie nu! På dagen få timer efter jeg har født græder hun overfor min mand og siger at nu bliver hun nummer to og at han glemmer hende og gør sådan min mand skal få dårlig samvittighed! Hvilket jeg syntes er helt hen i vejret! Efterfølgende bliver hun sur over mange små ting over vi ikke ringer hver dag og skriver, og skælder min mand ud! Det skal lige siges min mand er ene barn og har haft en svær opvækst med skuffelse fra sin mor og en far som sidder i fængsel som vi ingen kontakt har til! Hun har svinet os til i 4 måneder nu og snakker grimt og siger at hvis vi ikke ringer eller svare på hendes grimme sms’er så vil hun melde vores søn til kommunen og få ham fjernet! Og det skal lige siges hun bor på Sjælland og har ikke set hendes barnebarn siden 4 dage efter fødslen, så hun aner ikke hvordan han har det, og spørger aldrig ind til ham! Problemet er at min mand kun har hans mor tilbage i familien og han er så svag overfor hans mor! Uanset hvor meget hun sviner mig til eller ham selv eller vores søn så tilgiver han hende hver gang og syntes det er synd for hende fordi hun er selv! Hun blev psykisk syg for nogle år tilbage og har oven i også boaderline! I alt den tid jeg har været sammen med min mand har de været uvenner den ene uge og den anden uge er de gode venner igen! Jeg holder ikke til at hun sviner os til mere og hun vil fjerne vore søn hvis vi ikke gør som hun siger det var bare grænsen! Jeg er tosset og har virkelig lyst til de værste ting overfor hende! Er så frustreret over han tilgiver hende hver gang fordi han for medlidenhed med hende fordi hun gør sådan at han for dårlig samvittighed hele tiden! Hun har blandet hele min familie ind i alt det her og truer dem også! Føler snart jeg er nød til at sige til ham at enten er det mig og vores søn eller så er det din mor! Jeg er virkelig ødelagt! Hvad tænker i? Har virkelig brug for hjælp!? 

Anonym skriver:

Hej alle sammen! Jeg har virkelig brug for råd og hjælp! Håber i vil hjælpe! Står i en situation hvor jeg er så ked af det og vred! Min mand og jeg har lige fået en søn for 4 måneder siden! Og min svigermor har været rigtig jaulox over vi har en familie nu! På dagen få timer efter jeg har født græder hun overfor min mand og siger at nu bliver hun nummer to og at han glemmer hende og gør sådan min mand skal få dårlig samvittighed! Hvilket jeg syntes er helt hen i vejret! Efterfølgende bliver hun sur over mange små ting over vi ikke ringer hver dag og skriver, og skælder min mand ud! Det skal lige siges min mand er ene barn og har haft en svær opvækst med skuffelse fra sin mor og en far som sidder i fængsel som vi ingen kontakt har til! Hun har svinet os til i 4 måneder nu og snakker grimt og siger at hvis vi ikke ringer eller svare på hendes grimme sms’er så vil hun melde vores søn til kommunen og få ham fjernet! Og det skal lige siges hun bor på Sjælland og har ikke set hendes barnebarn siden 4 dage efter fødslen, så hun aner ikke hvordan han har det, og spørger aldrig ind til ham! Problemet er at min mand kun har hans mor tilbage i familien og han er så svag overfor hans mor! Uanset hvor meget hun sviner mig til eller ham selv eller vores søn så tilgiver han hende hver gang og syntes det er synd for hende fordi hun er selv! Hun blev psykisk syg for nogle år tilbage og har oven i også boaderline! I alt den tid jeg har været sammen med min mand har de været uvenner den ene uge og den anden uge er de gode venner igen! Jeg holder ikke til at hun sviner os til mere og hun vil fjerne vore søn hvis vi ikke gør som hun siger det var bare grænsen! Jeg er tosset og har virkelig lyst til de værste ting overfor hende! Er så frustreret over han tilgiver hende hver gang fordi han for medlidenhed med hende fordi hun gør sådan at han for dårlig samvittighed hele tiden! Hun har blandet hele min familie ind i alt det her og truer dem også! Føler snart jeg er nød til at sige til ham at enten er det mig og vores søn eller så er det din mor! Jeg er virkelig ødelagt! Hvad tænker i? Har virkelig brug for hjælp!? 

Jeg vil kærligt, men bestemt bede den mand, om at forsvare jeres familie.

Forstået på den måde, at hvis hun vil have kontakt  så foregår det i en ordentlig tone, og at hun må søge hjælp til egne problematikker  et andet sted end hendes søn. 

For ja når man får sin egen familie  er den 1. prioritet  og ingen af jer er tjent med den behandling. Hun må lære at indfinde sig med, at nu har i en familie.. 

Hvor meget så de hinanden før? 

FrkGranger skriver:

Jeg vil kærligt, men bestemt bede den mand, om at forsvare jeres familie.

Forstået på den måde, at hvis hun vil have kontakt  så foregår det i en ordentlig tone, og at hun må søge hjælp til egne problematikker  et andet sted end hendes søn. 

For ja når man får sin egen familie  er den 1. prioritet  og ingen af jer er tjent med den behandling. Hun må lære at indfinde sig med, at nu har i en familie.. 

 

Hvor meget så de hinanden før? 

De to har aldrig haft et godt bånd, de er uvenner den ene uge og den anden uge er de gode venner igen sådan har det været hele livet! Min mand blev flyttet fra hans mor da han var 11 år da hans mor var psykisk syg og så boede han på mange forskellige opholdssteder.. så de har et rigtig mystisk bånd.. 

Forstår godt du er frustreret og at du overvejer at bede ham vælge. Men husk på at han ikke kan vælge mellem dig og jeres søn også hans mor. Han kan vælge mellem dig og sin mor. Hans søn kan du ikke tage fra ham. 

Hun lyder helt sikkert som en der har brug for alvorlig hjælp. Din mand må blive voksen og steppe op og forsvarer sin familie  

og til sidst. Selvom du garanterer er klar over det. Hun kan melde jer nok så mange gange. I har jeres ryg ren så sagen vil lukkes hurtigt 

Anonym skriver:

Forstår godt du er frustreret og at du overvejer at bede ham vælge. Men husk på at han ikke kan vælge mellem dig og jeres søn også hans mor. Han kan vælge mellem dig og sin mor. Hans søn kan du ikke tage fra ham. 

Hun lyder helt sikkert som en der har brug for alvorlig hjælp. Din mand må blive voksen og steppe op og forsvarer sin familie  

og til sidst. Selvom du garanterer er klar over det. Hun kan melde jer nok så mange gange. I har jeres ryg ren så sagen vil lukkes hurtigt 

Mente også at han skulle vælge os som familie eller hans mor  men kunne aldrig drømme om at tage hans søn fra ham da han er verdens bedste far! Ved godt der ikke er hold i det, men det er det at hun overhovedet kan finde på det! Det er mig simpelthen en gåde! 

Anonym skriver:

Mente også at han skulle vælge os som familie eller hans mor  men kunne aldrig drømme om at tage hans søn fra ham da han er verdens bedste far! Ved godt der ikke er hold i det, men det er det at hun overhovedet kan finde på det! Det er mig simpelthen en gåde! 

Nåh. Lige som du skrev det lød det som at han skulle vælge på den anden måde. 

Hun er syg jo. Diagnostisk og har brug for hjælp. Derfor siger hun sådan noget. Det gør det selvfølgelig på ingen måde ok og forstår så udemærket godt dit raseri. 

Har din mand nogensinde fået hjælp til at bearbejde hans barndom? Det er måske også en ide med noget terapi til ham så han kan få mod til at sige fra overfor hende uden at få dårlig samvittighed. 

Anonym skriver:

Hej alle sammen! Jeg har virkelig brug for råd og hjælp! Håber i vil hjælpe! Står i en situation hvor jeg er så ked af det og vred! Min mand og jeg har lige fået en søn for 4 måneder siden! Og min svigermor har været rigtig jaulox over vi har en familie nu! På dagen få timer efter jeg har født græder hun overfor min mand og siger at nu bliver hun nummer to og at han glemmer hende og gør sådan min mand skal få dårlig samvittighed! Hvilket jeg syntes er helt hen i vejret! Efterfølgende bliver hun sur over mange små ting over vi ikke ringer hver dag og skriver, og skælder min mand ud! Det skal lige siges min mand er ene barn og har haft en svær opvækst med skuffelse fra sin mor og en far som sidder i fængsel som vi ingen kontakt har til! Hun har svinet os til i 4 måneder nu og snakker grimt og siger at hvis vi ikke ringer eller svare på hendes grimme sms’er så vil hun melde vores søn til kommunen og få ham fjernet! Og det skal lige siges hun bor på Sjælland og har ikke set hendes barnebarn siden 4 dage efter fødslen, så hun aner ikke hvordan han har det, og spørger aldrig ind til ham! Problemet er at min mand kun har hans mor tilbage i familien og han er så svag overfor hans mor! Uanset hvor meget hun sviner mig til eller ham selv eller vores søn så tilgiver han hende hver gang og syntes det er synd for hende fordi hun er selv! Hun blev psykisk syg for nogle år tilbage og har oven i også boaderline! I alt den tid jeg har været sammen med min mand har de været uvenner den ene uge og den anden uge er de gode venner igen! Jeg holder ikke til at hun sviner os til mere og hun vil fjerne vore søn hvis vi ikke gør som hun siger det var bare grænsen! Jeg er tosset og har virkelig lyst til de værste ting overfor hende! Er så frustreret over han tilgiver hende hver gang fordi han for medlidenhed med hende fordi hun gør sådan at han for dårlig samvittighed hele tiden! Hun har blandet hele min familie ind i alt det her og truer dem også! Føler snart jeg er nød til at sige til ham at enten er det mig og vores søn eller så er det din mor! Jeg er virkelig ødelagt! Hvad tænker i? Har virkelig brug for hjælp!? 

Har en borderline det er frygteligt  

de er kommet i et usundt forhold, hvor sin mand gøre for meget for hende  har ondt af din mand hun må godt og Grundigt ha manipulerede ham som barn  

- Han bliver desværre nød til at stå op for jer eller søge hjælp - Psykisk syge er så hårdt at være i familie med da de KUN ser sine egne problemer og de er verdens centrum da de ikke kan overskue andet

arbejde på en psykiatrisk afdeling hold ferie mit hjerte blød for mange familier hvor en person havde gjordt så meget skade 

Anonym skriver:

Nåh. Lige som du skrev det lød det som at han skulle vælge på den anden måde. 

Hun er syg jo. Diagnostisk og har brug for hjælp. Derfor siger hun sådan noget. Det gør det selvfølgelig på ingen måde ok og forstår så udemærket godt dit raseri. 

Har din mand nogensinde fået hjælp til at bearbejde hans barndom? Det er måske også en ide med noget terapi til ham så han kan få mod til at sige fra overfor hende uden at få dårlig samvittighed. 

Han har prøvet med terapi, men da min mand virkelig ikke er god til at åbne op overfor andre mennesker har det ikke kunne hjælpe ham, han  har altid brugt min familie og mig som har hjulpet ham på rette spor og vi har vist hvordan en nogenlunde “normal” familie er eller kan være.. så desværre.. 

Mit bedste råd ville være at distancere sig selv fra det. Du kan ikke bede ham om at vælge sin mor fra. Hun lyder til at være syg og hvis han vil have beholde kontakten må det være hans valg. Til gengæld kan du godt melde ud at du ikke vil stå model til den opførsel. Det lyder ikke som om i ses, så hvis hun ringer eller skriver til dig, så bed din mand om at svare. 

Anonym skriver:

Hej alle sammen! Jeg har virkelig brug for råd og hjælp! Håber i vil hjælpe! Står i en situation hvor jeg er så ked af det og vred! Min mand og jeg har lige fået en søn for 4 måneder siden! Og min svigermor har været rigtig jaulox over vi har en familie nu! På dagen få timer efter jeg har født græder hun overfor min mand og siger at nu bliver hun nummer to og at han glemmer hende og gør sådan min mand skal få dårlig samvittighed! Hvilket jeg syntes er helt hen i vejret! Efterfølgende bliver hun sur over mange små ting over vi ikke ringer hver dag og skriver, og skælder min mand ud! Det skal lige siges min mand er ene barn og har haft en svær opvækst med skuffelse fra sin mor og en far som sidder i fængsel som vi ingen kontakt har til! Hun har svinet os til i 4 måneder nu og snakker grimt og siger at hvis vi ikke ringer eller svare på hendes grimme sms’er så vil hun melde vores søn til kommunen og få ham fjernet! Og det skal lige siges hun bor på Sjælland og har ikke set hendes barnebarn siden 4 dage efter fødslen, så hun aner ikke hvordan han har det, og spørger aldrig ind til ham! Problemet er at min mand kun har hans mor tilbage i familien og han er så svag overfor hans mor! Uanset hvor meget hun sviner mig til eller ham selv eller vores søn så tilgiver han hende hver gang og syntes det er synd for hende fordi hun er selv! Hun blev psykisk syg for nogle år tilbage og har oven i også boaderline! I alt den tid jeg har været sammen med min mand har de været uvenner den ene uge og den anden uge er de gode venner igen! Jeg holder ikke til at hun sviner os til mere og hun vil fjerne vore søn hvis vi ikke gør som hun siger det var bare grænsen! Jeg er tosset og har virkelig lyst til de værste ting overfor hende! Er så frustreret over han tilgiver hende hver gang fordi han for medlidenhed med hende fordi hun gør sådan at han for dårlig samvittighed hele tiden! Hun har blandet hele min familie ind i alt det her og truer dem også! Føler snart jeg er nød til at sige til ham at enten er det mig og vores søn eller så er det din mor! Jeg er virkelig ødelagt! Hvad tænker i? Har virkelig brug for hjælp!? 

Hun er desperat og syg, det er sørgeligt.

Hvorfor går det dig på, at hun "vil sørge for at få ham fjernet?". Hun har et lille barns mentalitet, naivt at tro, at hun har den magt, sådan er virkeligheden jo ikke.

Du og din mand er nødt til at gro nogle boller nu og sige fra, men I skal være enige, så det er første skridt, at snakke sammen.