Anonym skriver:
Vidste ikke helt hvor denne skulle placeres, men tænker det ok her da jeg godt kunne bruge nogle råd med på vejen.
Sagen er af jeg faktisk er ret glad for det studie/job jeg er på nu. Jeg er pt i virksomhedspraktik og skal være her fortsat et år.
Jeg lider af socialforbi og angst samt mild depression som følge af det andet. Men når det sagt så trives jeg okay hvor jeg er nu, folk er søde og nede på jorden (på nær en enkelt medarbejder jeg har lidt problemer med.)
Men der er en ting ved jobbet/studiet jeg virkelig kæmper med. Det er at vi hver måned kåre en månedens medarbejder og når månedens medarbejder er kåret bliver resten af stemmerne også oplyst og fordelt. Det er alle på afdelingen der stemmer og dermed afgør det.
Problemet er nu at jeg aldrig får nogle stemmer ikke så meget som en. (de fleste får mindst en stemme). Det har ellers ikke tidligere været noget jeg har tænkt over. Men af en eller anden årsag ramte det mig virkelig idag.
Føler jeg kæmper og prøver at været social, jeg laver altid mine opgaver og har stort set aldrig nogle fejl. Men det som om ingen ser mig eller når de gør så det kun fordi jeg kikser i det sociale, får sagt noget som skulle være sjovt men bare falder til jorden. (ikke at jeg såre nogen det har jeg heldigvis ikke gjort, men mine sociale færdigheder halter i forhold til få folk til at smile/grine og være med på en joke).
Jeg tror det der ramte mig idag er at jeg altid føler mig virkelig udenfor og det bekræfter denne del af jobbet mig i gang på gang.
Kan jeg tillade mig at gå til lederen og spørge om jeg kan melde mig helt ud af det. Som i af jeg ikke kan stemme og selvfølgelig ikke kan få stemmer.? (selvom jeg ikke får nogle alligevel så vil det give en ro at vide det slet ikke et aktuelt.) 
Undskyld det blev så langt, men havde virkelig brug for luft.
Jeg synes som flere andre, at det er et underligt påfund og udførelsen nærmer sig mobning. Blot en taktisk tanke: hvis din leder er svær at diskutere med, ville jeg nok vælge mellem, om jeg ville forsøge at ændre systemet eller bare få meldt mig selv ud af det.
Jeg tror, at du vil have lettere ved det sidste. Fremfor at kritisere aktiviteten, så sig at oplæsningen af point aktiverer din sociale angst og du gerne vil undtages fra afstemningen og annoncering af point. Hvis hun hævder, at det er for at motivere dig, så sig at det er en succes for dig at møde op hver dag og være sammen med dine kolleger. Og at du er rigeligt motiveret af at lykkes med det gang på gang.
Og så håber jeg, at du en dag får et arbejde, der er så åbenlyst meningsfuldt, at det ikke kunne falde din leder ind at forsøge at motivere medarbejderne på en så tomhjernet måde.
