Meget krævende barn

 HHusk på når jeg skriver et oplæg så kan jeg ikke skrive alt ned, så istedet for at lave de vildeste konklusioner spørge 

sagen er den vores 2 barn driver mig til vanvid! 

Hun er 100% modsat sin storebror, han var en “normale” baby.  Græd, som alle babyer gøre Men var til at trøste, spiste når han var sulten, han var en “normale” baby 

Barn nr 2 en pige driver os til vanvid, hun er kronisk utilfreds, hysterisk OM hun ikke får bryst i munden når hun første søger vi snakker om der er 30 sekunder ventetid så er løbet kørt og hun skal skrige i Og “skælde” ud i 5 minutter!

jeg får dårlig nerver af hende!

hun mishandler min brystvort, bider i den og napper den og er utilfreds 70% ( får også flaske men der er hun også utilfreds )

Jeg ved ingen babyer har tålmodighed men dette er vildt! Hendes bror kunne blive sur men slet ikke på sammen måde - 

Hun er oveni virkelig tryghed søgende! Jeg har søgt hjælp og vi vikler var endda til en private time, at blive lært op, men hun hader det, skælder ud og skrige når hun er i den 

vi har snakket med 1 læge og 2 sundhedsplejske og de siger hun er bare lidt mere krævende 

vi har været igennem osteopat, kiropraktor og fysioterapeut, da jeg bare har ikke kunne acceptere at et barn kan være så hysteriske ( utilfreds) uden en grund - hun fejler intet, tungebånd alt er godt

- problemet ligger mest i vores 3 årig bliver virkelig sat til side 

han får 10% af mig nu i forhold hvad han plejer da hun altid er utilfreds og kun sover 15-30 minutter adgangen næsten ( sover nogle gange mere men meget utroligt om dagen) Hun sover om natten mærkeligt nok men har problemer at komme i den dybe søvn om dagen

Hun dræner mig fuldstændig for energi jeg har meldt mig ud af min okay mødregruppe da det kun var mig der stod og underholdt hende og ikke snakkede med nogle 

jwg bliver regelmæssig checket for depression ( selv bedt om det) fordi jeg magter snart ikke mere -

vi skal til zoneterapi kursus snart hvor jeg håber at kunne give hende ro - hun er snart 5 måneder 

har i nogle råd til hvordan jeg kan hjælpe hende?

Puha det lyder hårdt.. Jeg sender lige et cyber-kram, selvom det nok ikke hjælper.. 

Har I fået tjekket for polypper? Væske i ørerne? 

Og mit råd til dig vil være at få hjælp i form af en barnepige.. Behøver ikke være hver dag, men bare en dag om ugen, hvor du er væk i nogle timer eller får hjælp, mens du slapper af

Hold da op en omgang. Av av, hvor MÅ det være hårdt for hele familien. 

Du lyder som en virkelig god mor, der HAR endevendt alle de bud jeg kunne komme på. Så har desværre ingen gode råd til dig, men jeg håber virkelig det bare har været en “dårlig” start og skuden snart vender hos jer. Kan kun forestille mig hvor frustrerende det må være. 

Alt held og lykke herfra, og krydsede fingre for at det snart holder op ����

Det eneste råd er kan komme med er at acceptere tingenes tilstand- for ingenting varer evigt. Jeg ved det ikke er det du vil høre men det er vitterligt mit bedste råd.

min nummer 2 var lige sådan. Børnelæge og sp var også på og forstod ikke hvorfor han hele tiden græd og ofte længe og hjerteskærende. Han var altid utilfreds. Det stod på til han var er sted mellem 1 - 1 1/2 år... nu er han 3 og super glad og mild ��

Det lyder meget hårdt. Mit bedste råd er at opgive alle de udokumenterede behandlinger og bruge jeres ressourcer på accept og aflastning. Hun lyder til at være en krævende baby, og I har derfor brug for jeres netværk til at aflaste jer og hjælpe jer. Det bliver jo bedre, men indtil da må jeres familier støtte jer bedst muligt. 

 HHusk på når jeg skriver et oplæg så kan jeg ikke skrive alt ned, så istedet for at lave de vildeste konklusioner spørge 

sagen er den vores 2 barn driver mig til vanvid! 

Hun er 100% modsat sin storebror, han var en “normale” baby.  Græd, som alle babyer gøre Men var til at trøste, spiste når han var sulten, han var en “normale” baby 

 

Barn nr 2 en pige driver os til vanvid, hun er kronisk utilfreds, hysterisk OM hun ikke får bryst i munden når hun første søger vi snakker om der er 30 sekunder ventetid så er løbet kørt og hun skal skrige i Og “skælde” ud i 5 minutter!

jeg får dårlig nerver af hende!

hun mishandler min brystvort, bider i den og napper den og er utilfreds 70% ( får også flaske men der er hun også utilfreds )

 

Jeg ved ingen babyer har tålmodighed men dette er vildt! Hendes bror kunne blive sur men slet ikke på sammen måde - 

 

Hun er oveni virkelig tryghed søgende! Jeg har søgt hjælp og vi vikler var endda til en private time, at blive lært op, men hun hader det, skælder ud og skrige når hun er i den 

vi har snakket med 1 læge og 2 sundhedsplejske og de siger hun er bare lidt mere krævende 

 

vi har været igennem osteopat, kiropraktor og fysioterapeut, da jeg bare har ikke kunne acceptere at et barn kan være så hysteriske ( utilfreds) uden en grund - hun fejler intet, tungebånd alt er godt

- problemet ligger mest i vores 3 årig bliver virkelig sat til side 

 

han får 10% af mig nu i forhold hvad han plejer da hun altid er utilfreds og kun sover 15-30 minutter adgangen næsten ( sover nogle gange mere men meget utroligt om dagen) Hun sover om natten mærkeligt nok men har problemer at komme i den dybe søvn om dagen

 

Hun dræner mig fuldstændig for energi jeg har meldt mig ud af min okay mødregruppe da det kun var mig der stod og underholdt hende og ikke snakkede med nogle 

 

jwg bliver regelmæssig checket for depression ( selv bedt om det) fordi jeg magter snart ikke mere -

vi skal til zoneterapi kursus snart hvor jeg håber at kunne give hende ro - hun er snart 5 måneder 

 

har i nogle råd til hvordan jeg kan hjælpe hende?

 

 

Mit første råd er at få noget mere hjælp og støtte til både dig og din mand. 

Måske kan en bedsteforælder trille en tur med lillesøster, så storebror kan få lidt opmærksomhed. Træk på det I har og kan. 

Gør noget aktivt for at I kan få ladet lidt op, så det ikke dræner jer totalt. Hjælp hinanden med at tage over, så en af jer kan gå en tur, komme lidt ud eller tage en time på øjet og accepter at det er vilkårene i en periode. Husk på at skuden vender igen. 

Næste skridt er at acceptere at hun ikke er som storebror. Og kommer formentlig aldrig til at være som ham. Du må prøve om du kan arbejde med dine frustrationer og irritationer over hun ikke er som storebror(normal? - hvad er normal?).

Jeg har også en søn som er ældst og så min datter. Hun er 9 nu og min søn 10. Hun kan stadig være lige så hysterisk som hun var som lille/baby. Selvfølgelig på en anden måde, men hun er bare mere “krævende” på en eller anden facon. Men hun er er fantastisk menneske. 

Hun er snart 5 måneder skriver du og får flaske. Hvor tit? Kunne det være en ide at droppe amningen så det ikke også er et punkt der fylder? Og måske skal hun til at have noget mere der mætter? - lidt grødopstart? 

Hæng i og hold ud. Det bliver bedre med tiden, men det er drøn hårdt med to små børn. Og det vil det nok være nogle år frem. Husk også jer selv i alt det her “mor-far-børn.” Det er mega vigtigt så I ikke glider for langt fra hinanden. Et lille kys, et lille nus, hold i hånden eller lignende og vis jeres kærlighed til hinanden og mind hinanden om at fremtiden bliver lysere og der bliver mere overskud til at pleje jer. 

Held og lykke med det hele

Hej

Det her er måske et langt ude svar. Men jeg håber det er okay.

Jeg ved ikke hvordan din fødsel var. Men jeg har hørt om en baby der var vildt ulykkelig. Indtil moren fik bearbejdet og snakket om sin fødsel... som hun havde det svært med. Så faldt der ro på det lille hjem

Det er noget langt ude men på en måde giver det vildt god mening. Barnet reagerer på mors følelser også selvom hun selv undertrykker dem. 

Jeg kunne tydeligt mærke på min dreng at han var stresset når jeg var stresset. Og det var virkelig bare en dårlig spiral at komme i. 

Kunne det tænkes at din dårlige samvittighed overfor din ældste giver en ulykkelig baby? Jeg tænker når I har været forbi en masse professionelle så er det nok ikke noget med kroppen? Havde i prøvet zoneterapi til baby? Jeg følger med hos Katrine birk og der er behandlere i hele landet der har taget hendes kurser. Der er nogle punkter som er gode til at hjælpe med at bearbejde dagens indtryk og hjælper med at slappe af.

Desuden havde vi en periode hvor det heller ikke kunne gå hurtigt nok med mad og jeg måtte sidde på en bold og hoppe med ham i favnen og med mit bryst i hans mund... så kunne jeg få fam til at falde lidt ned og når han først spiste kunne jeg sidde stille med ham...

Jeg håber inderligt at I snart får en glad baby, så der er overskud til hele familien.

Det lyder rimeligt meget som min datter (første barn). Jeg kunne have skrevet det meste af dit indlæg, da hun var lille, bortset fra at jeg selvfølgelig ikke havde et større barn, der havde brug for opmærksomhed samtidig. Jeg hadede mødregruppe. Jeg gik bare rundt i cirkler og forsøgte at trøste et barn, som skreg højere end alle de andres. Min datter sov generelt fint om natten ligesom din (mirakel!) men om dagen var et helvede. Maks. 40 minutter ad gangen, og hun skulle være i bevægelse imens. 

Har du prøvet en slyngevugge? Det hjalp her, men dog kun en lille smule. Og hun kunne bedre lide Ergobaby bæresele end vikle - jeg aner vitterligt ikke hvorfor, hun sad mave mod mave i begge dele. 

Når hun engang i mellem får flaske, så overvej, hvilket suttehoved, du bruger. Min datter kunne blive rasende, hvis det var det forkerte suttehoved, så mælken enten løb for hurtigt eller for langsomt.

En af mine veninde sagde engang, at hun troede, det var langt værre at få en svær 2'er end en svær 1'er. Jeg er enig. For min mand og jeg var det bare hverdag. Vi vidste ikke, det kunne være anderledes.

Og ja, det bliver nemmere. Min er halvanden og er super nem nu. Nu er hun den unge, andre forældre kigger misundeligt på, når deres står og skriger 

Anonym skriver:

Mit første råd er at få noget mere hjælp og støtte til både dig og din mand. 

Måske kan en bedsteforælder trille en tur med lillesøster, så storebror kan få lidt opmærksomhed. Træk på det I har og kan. 

Gør noget aktivt for at I kan få ladet lidt op, så det ikke dræner jer totalt. Hjælp hinanden med at tage over, så en af jer kan gå en tur, komme lidt ud eller tage en time på øjet og accepter at det er vilkårene i en periode. Husk på at skuden vender igen. 

 

Næste skridt er at acceptere at hun ikke er som storebror. Og kommer formentlig aldrig til at være som ham. Du må prøve om du kan arbejde med dine frustrationer og irritationer over hun ikke er som storebror(normal? - hvad er normal?).

Jeg har også en søn som er ældst og så min datter. Hun er 9 nu og min søn 10. Hun kan stadig være lige så hysterisk som hun var som lille/baby. Selvfølgelig på en anden måde, men hun er bare mere “krævende” på en eller anden facon. Men hun er er fantastisk menneske. 

 

Hun er snart 5 måneder skriver du og får flaske. Hvor tit? Kunne det være en ide at droppe amningen så det ikke også er et punkt der fylder? Og måske skal hun til at have noget mere der mætter? - lidt grødopstart? 

Hæng i og hold ud. Det bliver bedre med tiden, men det er drøn hårdt med to små børn. Og det vil det nok være nogle år frem. Husk også jer selv i alt det her “mor-far-børn.” Det er mega vigtigt så I ikke glider for langt fra hinanden. Et lille kys, et lille nus, hold i hånden eller lignende og vis jeres kærlighed til hinanden og mind hinanden om at fremtiden bliver lysere og der bliver mere overskud til at pleje jer. 

Held og lykke med det hele

Jeg synes du kommer med rigtigt fine råd, men jeg er uenig i det med amningen. Fuldamning anbefales til 6 måneder af flere årsager. Modermælk tilpasser sig barnets behov, så barnet KAN blive mæt, så længe det ammes tit nok. Desuden er grød hårdt for tarmene i den alder. At fratage amning fra et i forvejen utilfreds barn i den alder er at tage den primære tryghedsgivende ting fra hende og det vil nok være et skridt tilbage (selvom amningen er problematisk pt!)  

Jeg kunne også have skrevet dit indlæg. 

Jeg måtte opgive amningen. Og det skulle jeg have gjort noget før. 

Vores tabte dig - uanset hvor meget hun fik. Hun ammede en dag 18 timer i streg - jeg joker ikke. I streg! Og hun tabte sig hele tiden. Jeg havde mega meget mælk. 

Senere hen er vores datter blevet diagnostiseret med hypertoni. En tilstand, hvor muskelspændingen ikke er god nok. Det betød, at uanset hvor meget hun suttede fik hun aldrig nok mad og var kronisk sulten. 

Hvordan er afføringen? Her hjalp mavekneb med mælkesyrebakterierne! Der gik en uge - så havde vi ikke mere gråd. Der var der gået 2 år!!!! Hun havde grædt 3-4 timer om dagen pga af mave og sult... 

så jeg ville undersøge: 

1 kan dit barn være sulten på trods af amning? 

2. Kan dit barn have smerter? 

Mave, hovedet, ørene osv 

til maven findes der rigtig mange gode midler 

3. Få aflastning!!!! Det gjorde jeg ikke - jeg fik en depression.