Det dér med toilettet...

Lige inden jul meddelte en i øvrigt meget værdsat pædagog i min datters vuggestue, at de var begyndt at tage bleen af hende og øve toiletbesøg. Det synes vi var glimrende, vi havde selv i et par måneder opfordret til at sidde på toilettet herhjemme og særligt var hun blevet god til at komme ud og tisse om morgenen.

Hun er 2 år og 9 måneder, er i øvrigt blevet storesøster for nogle måneder siden og skal starte i børnehave om et par uger. Af samme grund har det været vigtigt for mig, at vi IKKE havde travlt. Der sker rigeligt, i hendes lille liv.

Nå, men det går sådan set fint nok i vuggestuen, med enkelte uheld nu og da. Hun er glad og stolt når det lykkes, men bliver ked af det når hun tisser i bukserne. Herhjemme går det imidlertid knap så godt. Ofte vil hun ikke på toilettet, når vi husker hende på det. Hun har en del uheld, nægter at sidde derude, insisterer på at få ble på, osv. Vi støtter, presser ikke på, men opfordrer klart og tydeligt. Roser uden at gøre er for stort nummer ud af det, osv. Har sågar forsøgt med “bestikkelse” - en lille M&M - når det lykkes at sidde derude. Den tilgang er mig egentlig imod, men det gav gode resultater et par dage.

Vuggestuen “skubber” bagpå ved at hun ikke har ble på, når vi henter, og ved at gentage hver eftermiddag, at de synes vi skal fjerne den helt/ikke give den på i morgen, i weekenden, osv. De synes hun er SÅ klar. Som de artige forældre vi er, samarbejder vi jo. 

Nu står vi så midt endnu en weekend. Hele dagen er gået med skrig og skrål. Hun er ulykkelig når hun skal derud. Hun har holdt sig hele formiddagen og vil ikke lave lort. Det er lykkes med 2 tissetåre, som gjorde hende meget stolt. Min jeg må indrømme, at jeg ikke er glad ved det. Men jeg vakler imellem at synes, at vi er så langt inde i det, at det vil være værre at gå tilbage nu. Det vil forvirre hende at give efter og tage bleen tilbage. Det er stik mod hvad vi og vuggestuen har kommunikerer til hende længe.

Omvendt ærgrer jeg mig over, at jeg ikke stod mere fast på min mor-fornemmelse. For jeg synes i bund og grund ikke, at alt dette burde være lige nu. Og jeg synes ikke, at man skal tvinges så hårdt til at lære at smide bleen. Og jeg er mega ligeglad med, om det er praktisk/velanset/fedt at smide den inden børnehavestart. Jeg synes heller ikke, at det er super praktisk at gøre midt i flyverdragt-sæsonen og imens vi i forvejen som familie er rigeligt fyldt op af baby, søvnmangel osv. Men hvad pokker gør jeg? Banker jer i bordet, siger at jeg bestemmer, og aflyser hele showet og starter forfra senere (bliver hun ikke snot forvirret?), eller bider vi tænderne sammen og gennemfører de næste par dage, skrig og skrål til trods?

Hit me, med jeres tanker!

Den vuggestue skal bare slappe af. Det er fint de eksperimenterer, men de skal ikke forcere noget som helst. Hun er stadig ret lille og er lige blevet storesøster, så er det da ikke nu man skal forsøge at tvinge noget igennem når hun så tydeligt ikke er med på det. Det kan bare resultere i at det kommer til at tage endnu længere tid.

Jeg synes I skal droppe projektet fuldstændigt i et par måneder og prøve så småt igen. I kan selvfølgelig godt foreslå hende toilet eller potte, men uden tvang hvis hun ikke vil. Og det samme gælder vuggestuen.

Jeg synes også I skal sige at hun altså ikke er klar endnu. Det lyder som om der sker store ting i hendes liv lige nu, så derfor er der ingen grund til at presse hende.

Jeg synes egentligt det er underligt at en vuggestue presser sådan på. Det er fint at de tilbyder hende at komme på toilettet, men det lyder ikke som om det er tid at smide bleen endnu. Det skal nok komme. 

Bebe89 skriver:

Jeg synes også I skal sige at hun altså ikke er klar endnu. Det lyder som om der sker store ting i hendes liv lige nu, så derfor er der ingen grund til at presse hende.

Jeg synes egentligt det er underligt at en vuggestue presser sådan på. Det er fint at de tilbyder hende at komme på toilettet, men det lyder ikke som om det er tid at smide bleen endnu. Det skal nok komme. 

Min mavefornemmelse er som sådan enig med dig. Men jeg synes, at det er svært at gå tilbage. Både hun og vi er normalt vandt til, at dét mor og far siger, er sådan det bliver. Så jeg frygter, om hun bliver forvirret over, at vi pludselig siger, at nu mente vi det alligevel ikke, og at hun gerne må få bleen tilbage.

Men måske er det vejen frem. Fuck, hvor er jeg træt af, at jeg ikke bare fra start meldte klart ud, at det ikke skulle være nu. I knew it!!

Den vuggestue skal bare slappe af. Det er fint de eksperimenterer, men de skal ikke forcere noget som helst. Hun er stadig ret lille og er lige blevet storesøster, så er det da ikke nu man skal forsøge at tvinge noget igennem når hun så tydeligt ikke er med på det. Det kan bare resultere i at det kommer til at tage endnu længere tid.

Jeg synes I skal droppe projektet fuldstændigt i et par måneder og prøve så småt igen. I kan selvfølgelig godt foreslå hende toilet eller potte, men uden tvang hvis hun ikke vil. Og det samme gælder vuggestuen.

 

Det er nemlig helt fint og hyggeligt at øve sig. Og havde jeg været mere på mærkerne, havde jeg fået meldt ud, at det ikke skulle være nu. Men vi har normalt enormt meget tillid til dem, og vi samarbejder fint - så jeg fik vist ikke helt mærket efter og åbnet munden.

Jeg synes faktisk, når jeg tænker efter, at det er lidt grænseoverskridende ikke at være blevet taget med på råd. Timingen er elendig, her midt i at vores familie har gang i en masse andet. Vi har fx en måneds ferie alle sammen til sommer, hvor det kunne have været et fint tidspunkt at forsøge sig på. Jeg blev vist revet med af, at de mente at hun var klar, fremfor at vedholde, at det selvfølgelig er noget jeg skal være med til at vurdere. Fandens også!

Det er jer som forældre der kender hende bedst og at lære ikke at bruge ble skal ikke forbindes med noget negativt og skrig og skrål - så er hun ikke klar, og det er helt okay. 

Vi er meget ligesom jer, det tager den tid det tager og der skal ikke presses - da vores søn var 2 år og 10 måneder havde ham stor interesse og var faktisk blefri herhjemme ( undtagelse af lort) - men så flyttede vi og han er lige startet børnehave, og han er begyndt at få mange uheld og kan ikke mærke tissen komme før det er for sent. Vi er gået et skridt tilbage og gør pt ligesom vi gjorde i efteråret, minder ham om at gå ud og tisse hver 15-20 min. Det har hjulpet og nu ham også er kørt ind i børnehaven er han på vej tilbage hvor han selv kan mærke tissen

Så mit råd: 

tag et skridt tilbage og start derfra. 

Gør det klart overfor vuggestuen at I gerne vil styrer tempoet og derhjemme virker åbenbart ikke som i vuggestuen. I ønsker ikke at presse hende- og stoler på at det nok skal komme når hun er klar. Vuggestuen kan komme med anbefalinger - men det er i sidste ende jer der  kender jeres datter bedst og bestemmer rammerne derhjemme. 

Jeg ville absulut ikke give hende ble på, for hun lyder jo som om hun har styr på det og måske bare er lidt trodsig over for jer 

Jeg ville gøre det til hyggelig enetid væk fra baby med en bog eller sang. 

Og så ellers bare sige at nu er hun en stor pige og at vi ikke har flere bleer, så hun kan ikke få en ble på og punktum

Soonmom skriver:

Jeg ville absulut ikke give hende ble på, for hun lyder jo som om hun har styr på det og måske bare er lidt trodsig over for jer 

Jeg ville gøre det til hyggelig enetid væk fra baby med en bog eller sang. 

Og så ellers bare sige at nu er hun en stor pige og at vi ikke har flere bleer, så hun kan ikke få en ble på og punktum

Hun kan itvivlsomt godt mærke, når hun skal på toilettet. Og det er før lykkes, at sige til. Måske af samme grund, har jeg også vaklet lidt og håbet, hun var klar når de sagde det. Problemet er ikke fysisk, som jeg ser det.

Jeg har ingen problemer med at være vedholde. Hos os er det mor og far der bestemmer. Men jeg vil ikke begå “overgreb”. Og det synes jeg at det nærmer sig, når en lille piger græder og skriger “jeg vil ikke mor, jeg kan ikke lide det, nej tak”, mens tårerne sprøjter ud af øjnene på hende og hun tigger om at vi hjælper hende?

Vi har prøvet med afledning og hygge - i dette tilfælde yndlingsbogen eller at tegne. Vi har prøvet at sidde ved hende, eller give hende plads til at være alene. Men det lykkes ikke. Ville du vitterligt stadig tvinge det igennem? Der vil skulle fysisk magt til at sætte hende op nogle gange. Jeg er sgu i tvivl! 

Jeg ville køre hardcore bolchepædagogik: Igang med de m&m’s!! Det lyder som om, at hun er klar, men I voksne ikke er klar. Hvis hun kan blandt de voksne i vuggestuen, men ikke med sine forældre, bør I kigge i spejlet. 

Abracadabra skriver:

Jeg ville køre hardcore bolchepædagogik: Igang med de m&m’s!! Det lyder som om, at hun er klar, men I voksne ikke er klar. Hvis hun kan blandt de voksne i vuggestuen, men ikke med sine forældre, bør I kigge i spejlet. 

Av! 

Jeg er som sådan ikke uenig i, at der må være en grund til, at hun kan det ene sted, men ikke det andet. Men jeg kan ikke greje, hvad det er.

Hun er grænsesøgende for tiden, ingen tvivl derom. Og pylret. Særligt overfor mig, som hun jo nok har “mistet” mest efter babys ankomst. Af samme grund har vi erfaret, at det har været nødvendigt at sænke kravene til hende i hverdage en smule, fordi det hele simpelthen var for hårdt for hende og gik i hårdknude. Hun og jeg tager også en del mor/datter-tid. Men at sænke kravene, harmonerer jo ikke helt med at tvinge ungen på lokum med vold og magt. 

Jeg forsøger gerne med en gang bolchepædagogik igen (effekten var kortvarig), men hun er så ked af det, at hun slet ikke registrerer chokoladen for enden af regnbuen (aka. toilettet)...