Det dér med toilettet...

Jeg mener ikke, at det behøver være enten eller. Det fungerer i vuggestuen - børn er flokdyr. Så det er bare fint. 

Derhjemme kunne jeg foreslå en lidt mere avanceret bolsjepædagogik: sæt 2-3 magneter på køleskabet. Når hun har været på toilettet, flytter hun en magnet ned på fryseren. Tre flyttede magneter = is til dessert/en tur på biblioteket/hvad der nu er attraktivt, som I kan overkomme og stå ved. Husk: max 3 ellers bliver det for uoverskueligt.

Giv det tre uger og se om det virker. 

Og så giv hende en ble på, når I skal ud at kælke, eller andre ting, hvor I ikke orker uheld. Jeres og hendes liv skal fungere.

Abracadabra skriver:

Jeg ville køre hardcore bolchepædagogik: Igang med de m&m’s!! Det lyder som om, at hun er klar, men I voksne ikke er klar. Hvis hun kan blandt de voksne i vuggestuen, men ikke med sine forældre, bør I kigge i spejlet. 

Det er altså HELT normalt er børn prøver flere grænser/ er mere pylrede/ er mere "besværlige" derhjemme end i vg/bh. Sådan er alle sunde og almindelige børn. Du får det til at lyde som om at det er ts der gør noget forkert. 

Min 3 årige kan også sagtens gå på toilettet helt alene i bh men herhjemme har han "brug for" en voksen der går med. Og hvad så? ��‍♀️��

Men er det ikke okay at tage fejl? Mærke at det var forkert og gøre det om? Skal jeres datter ikke lære det? Man kan godt være konsekvent forælder, men samtidig tage fejl. Det er jo ikke så sort/hvidt. Hvis du føler at det rigtige er, at hun derhjemme får lov at være “lille” lidt endnu og beholde sin ble på, så gør det. Sig mor tog fejl. Det er for tidligt. Vi prøver igen om noget tid. 

I vuggestuen kan de jo fortsætte, som de gør. Men fortæl dem at du vurderer at det ikke er tid hjemme endnu, hvor storesøster har brug for tid til at vænne sig til en ny rolle og har brug for at der ikke stilles for store krav til hende. Altså hvis det er sådan du har det.

Jeg synes det er også svært at svare på når det nu ikke er vores barn, så hvad der er det rigtige at gøre ved jeg selvfølgelig ikke. Jeg ville heller ikke synes det var spor forkert, hvis du kom og sagde “det er bare ikke endnu, vi tager den i sommerferien” til institutionen. 

Jeg havde nok stået fast på beslutningen, når nu i er så langt. Jeg  har også stået fast overfor vores børn, som er blevet blefri tidligt. (Inden 2,0)

 “Der var bare ikke flere almindelige bleer” Men et toilet og en fin potte istedet. Derudover noget med nogle streger vi tegnede hvergang det lykkes, på en seddel på væggen. Vingummibamse når det lykkedes og en jubeldans- samt jubel fra hele familien. Et “nå pyt” hvis det en sjælden gang gik galt. Vi havde også det der med angsten for at lave stort.. men vi opmundrede alt hvad vi overhovedet kunne og pressede på en måde også på, så de fik oplevet at når det endelig lykkedes, var det slet ik slemt. Somom det skulle prøves et par gange og så kunne de se at det ikke var farligt. Kan huske angsten for lorten i potten/toilettet var stor, så det ene barn fik liv at prøve at lave en i badekaret hvor hun kunne se hvad der skete “deromme”. Ja, jeg ved godt det er ulækkert, men det hjalp på en måde til at tage angsten, da hun ikke turde blive sidende på potten). Bare det virker, så er det ligegyldigt om det er m&ms, vingummier, en sang, en smiley eller hvad man nu finder på. 

Men det krævede massivt meget af mig i de uger det stod på. Jeg kender jo kun til vores egne børn- som godt kunne klare at de blev motiveret og også presset til i nogen grad at gennemføre, men de har været virkelig stolte, da det begyndte rigtigt at lykkes. Formentlig har det sparet os for tre år eller mere ekstra med bleer (3 egne børn).. 

Jeg tror også, det hænger sammen med, at de i børnehaven gerne vil have hun er blefri, og derfor kæmper personalet i vuggestuen en kamp. Vores den yngste var slet ikke klar i vuggestuen og det fortalte vi personalet.

Da hun så kom i børnehave og havde gået det lidt og var sikker på sig selv igen, så gik det som en leg. Men nej, hun var ikke klar før hun var godt over de 3.

Jeg syntes du lyder som en mor der sætter sit barns behov i første række! Hvis hun ikke vil på toilet hjemme, så skal hun bestemt ikke presses - hvilke gode ting kommer der ud af det?

Vi har lige besøgt vores søns kommende børnehave (han starter til april) og der sagde pædagogen, at hvis han stadig brugte ble til den tid, så var det helt fint. De oplever ofte, at børnene smider bleen når de ser de andre gå på toilettet. Hun sagde derudover det samme om sutten til lur. Vi skulle bare tage det stille og roligt og så skal det nok komme. Det gør mig rigtig tryg som forældre! Især fordi han bliver storebror til april og det hele derfor kommer til at falde oveni hinanden. 

Lyt til din mavefornemmelse - du kender dit barn bedst! 

AlwaysAno skriver:

Det er altså HELT normalt er børn prøver flere grænser/ er mere pylrede/ er mere "besværlige" derhjemme end i vg/bh. Sådan er alle sunde og almindelige børn. Du får det til at lyde som om at det er ts der gør noget forkert. 

Min 3 årige kan også sagtens gå på toilettet helt alene i bh men herhjemme har han "brug for" en voksen der går med. Og hvad så? ��‍♀️��

Helt enig!

Kan huske en artikel fornylig, hvor de netop beskrev det at børn var mere besværlige og pylrede sammen med forældrene - og især sammen med mor... Deri stod der, at det var et 'sundhedstegn', eftersom det var barnets reaktion på at de følte sig 100% trygge sammen med mor - og vidste at mor elskede dem selvom de ikke altid opførte sig optimalt... Så når de er mere 'utilbens' derhjemme skyldes det hovedsageligt, at de slapper mere af og ikke arbejder så hårdt på at vise den 'bedste' udgave af sig selv...

Det svarer jo lidt til, at vi voksne også kan være urimelige overfor kæresten, fordi vi er stressede eller trætte af jobbet eller noget helt tredje som slet ikke har med ham/hende at gøre... Det er bare typisk de tætteste relationer det går ud over! 

Det er helt normalt, at børn udvikler sig i forskellig hastighed hjemme og i institutionen!

Ofte lærer de fx at drikke og spise selv i vuggestuen flere måneder før, de gør det derhjemme. Omvendt har jeg også oplevet børn, der kun ville gå uden ble derhjemme og ikke i vuggestuen, til at starte med.

Og helt ærligt, hvad sker der ved, at jeres barn går på toilet i vuggestuen og med ble derhjemme? Jo, de skal tage en enkelt ble af om morgenen, og de undrer sig ganske vist over, hun ikke "bare" kan gå på toilet derhjemme, når det nu er "så let" i institutionen, men sådan hænger verden bare ikke sammen. Evt. kan I jo bare tage bleen af lige inden I tager hjemmefra om morgenen, eller når I kommer hen i vuggestuen. Hun kan sagtens være parat der, selvom hun ikke er det derhjemme.

Hvis I beslutter jeg for at vente, får hun jo bare et par måneders øvelse/forspring i vuggestuen, før hun skal rigtigt i gang derhjemme.

Jeg tænker også, at det altid er usundt at holde sig :/ så hvis hun vitterligt ikke vil derhjemme, og holder sig længe, ville jeg nok give hende en ble på. Jeg vil dog også pointere, at børn meget sjældent har lyst til at lære at gå på toilet; så at vente på at "de vil" kan blive en meget lang ventetid... Men man skal stadig imødekomme deres følelser, så de ikke ender med at få toilettraumer. Det er ikke rart, at skulle tvinge sit barn hver gang, det skal på toilet, det skal helst selv kunne sige til, synes jeg. For nogle virker det, at sætte faste tidspunkter på, fx hver anden time skal de på toilet og prøve -uanset om de har ble på eller ej.

Jeg håber, I finder en løsning, som hele familien kan leve med. Det er da også klart, at en lille baby er en omvæltning for hende, og måske får hende til at ønske, at hun selv var en baby igen, med masser af opmærksomhed fra mor og far, i stedet for at skulle være den store pige. Pusletid er jo også en hyggelig omsorgstid Som unægtelig er noget hyggeligere med mor og far end en pædagog, der skal skifte fem i træk...

Pøj pøj med det!