Vores dagpleje mor er så sød, det har intet med hende at gøre. Men jeg føler det så forkert at overrække mit ulykkelige barn når det er mig han har brug for.
Tidligere har min mand afleveret ham, det har gået meget bedre! Nogen dage smiler han endda når han ser de andre børn. Men nu har han lugtet lunten når han ska' ha overtøj på om morgenen, han græder og klæber sig til mine ben. Så nu synes dp mor at jeg skal afleverer ham. Jeg er bare så dårlig til det. Jeg bli'r helt ulykkelig indeni, men nej jeg viser det IKKE.
Vi hygge snakker på vejen, ser på fugle osv, men så snart vi træder ind af døren blir han så ked af det. Jeg kysser ham og ønsker ham god dag, også går jeg. Alt strider imod han skal være der, inden i mig.
Han har gået der 4 måneder. Han er halvandet år gammelt.
Jeg har sågar overvejet at passe ham hjemme. Jeg kan desværre bare ikke stimulere ham på samme måde som de andre børn, og jeg er også sygemeldt. Det giver mig os enorm dårlig samvittighed han skal være der, når jeg alligevel er hjemme.
Er det normalt? Jeg måtte bare lige få luft for mine tanker.. hvorfor føles det så forkert? Han blir så ulykkelig
Anmeld
Citér