Kære Trine.
Jeg er i syv sind. Jeg har en 16 mdr gammel dreng, som ikke udvikler sig helt normalt længere. Han går ikke endnu, han har aldrig sagt et ord, og siger generelt ikke mange lyde. Han reagerer ikke på sit navn, og kan i det hele taget være svær at få kontakt til, og er heller ikke god til at fastholde øjenkontakt. Han leger meget for sig selv, og virker i det hele taget ofte som om han er lidt i en “osteklokke”.
Min bekymring går på om han kunne have en autismespektrumforstyrrelse.
Samtidig tænker jeg også på, om der kunne være andre forklaringer på hans adfærd. Han har en 1,5 år ældre storesøster, som har fyldt (for) meget, da hun har været indlagt en del og skabt store bekymringer og psykiske belastningsreaktioner hos os som forældre (særligt mig). Hun er født med en ret stor misdannelse, som hun er opereret for og derfor havde et relativt langt forløb på neonatalafdelingen, og har efterfølgende fået epilepsi.
Derfor er han nok blevet sat lidt til side, fordi han så nemt kunne passe sig selv, og fordi særligt jeg, har været tyndslidt og manglet overskud. Han har set alt for meget fjernsyn (som ellers er en af mine kæpheste - hans søster har aldrig set meget fjernsyn), og vi har nok heller ikke engageret os så meget i lege, hyggestunder på gulvet osv. Det smerter mig virkelig at indrømme overfor mig selv, at han nok er blevet svigtet, men samtidig må jeg sige til mig selv, at jeg har gjort alt hvad jeg kunne i situationen.
Mit spørgsmål går på, hvordan jeg skal forholde mig til hans manglende udvikling og min mistanke om autisme. Vuggestuen har iværksat en indsats fra tværfagligt team her efter nytår, og på hjemmefronten har vi slukket fjernsynet og giver den nu fuld skrue på kontakt, interaktion, lege på gulv, “samtale” osv. Og han lader faktisk til at samle op på det - synes i hvert fald allerede efter få dage, at han er blevet mere kontaktbar og opmærksom på os voksne - han kigger fx grinende på den anden forælder, hvis den ene kilder ham el.lign.
Jeg overvejer om jeg skal give den her allround indsats fra os og vuggestuen en god, lang chance for at se, om han samler om på det. Eller om jeg skal forsøge at få ham i udredning. Min store tvivl går på, om der overhovedet er en sandsynlighed for, at disse udviklingsforsinkelser kan skyldes manglende stimuli fra os forældre samt for meget tv, eller om det lidt er et håb jeg klingrer mig til i frygt for diagnosen. Hvad tænker du? Har du erfaring med at disse “svigt” kan give den slags udviklingsforsinkelser?
Beklager det lange brev. På forhånd tak for svar, og glædelig jul.
Kh M.
Trines svar
Kære M
Tak for dit lange brev.
Puha sikke en tid I har været igennem. Og sikkert stadig er.
Men hvor er det dejligt at høre at I har fået tværfaglige team indover.
Jeg er rigtig glad for at du skriver lige til mig for jeg har faktisk selv, som barn oplevet at have en søster der skulle igennem mange operationer grundet en hjernesvulst.
Det var ikke en nem tid for os børn da det, som du selv skriver, påvirkede mine forældre meget og de havde ikke så meget overskud.
Jeg har fornyeligt skrevet et blogindlæg om det.
Hvis du har lyst kan du læse det her.
Når den gode intention ikke er nok - min historie/
Og derfor kan jeg som både privatperson og fagperson fortæller dig at børn bliver påvirket negative af manglende stimulering.
Det jeg skal til at skrive er ikke en bebrejdelse af jer som forældre.
Eller et forsøg på at udstille jer som dårlige forældre.
Men derimod en forklaring på hvad der sker med børn der oplever større eller mindre grad af svigt.
I barnets første 1 ½ leveår udvikler børn trolig mange synapser men dette sker kun hvis børn bliver stimuleret.
Og det gør børn via sine forældre eller andre omsorgspersoner.
Forældrenes vigtigste opgave er at være til stede, være opmærksomme, afstemme barnets følelser og aktivt handle i forhold til barnet.
Forældrene aflæser barnets signaler og lindre deres ubehag og på den måde udvikles barnets neurale netværk.
Som gør barnet i stand til at udvikle sig.
Når et barn oplever at forældrene ikke er tilstedet, opmærksomme og aktivt handler i forhold til barnet vil han ofte i den første periode gør hvad han kan for at få hvad han har brug for.
Men hvis det ikke sker vil han med tiden lukke i og ikke gøre opmærksom på sig selv mere.
Han adfærd vil ændre sig fra at søge menneskelig kontakt til at undgå den eller være ligeglad.
Nu ved jeg at I har gjort jeres bedste og at I selvfølgelig har været der i perioder.
Men når I ikke har kunne være der og når han er blevet mødt af et fjernsyn i stedet for menneskelige kontakt så er han simpelthen ikke blevet stimuleret nok.
Og det er efter min professionelle mening en af grundene til at han ikke udvikler sig alderens svarende.
Om han så også har autistiske træk kan være svært at sige for meget at det der kendetegner børn med autisme er det samme som kendetegner børn der har været udsat for traumer eller svigt i barndommen.
Mit bedste råd vil være at fortsætte med at gå all inn i forhold til omsorg, opmærksomhed, kommunikation og glæde.
Sørg for at hav masser af fysisk kontakt og nærvær.
Da han højest sandsynligt har missede nogle udviklingsmuligheder er det vigtigt at I tilpasser jeres tilgang til hans formodet alderens trin og ikke hans aktuelle alderens trin.
Udviklingsmæssigt er han meget yngre end han er på papiret.
Jeg vil også anbefale jer at starte til sanseintegrationstræning hvor I gennem leg og aktiviteter får styrkende og integreret hans sanser.
Og så vil jeg anbefale dig at læse ”Drengen der voksede op som hund ”. En barsk bog om hvad tidlig (massivt) svigt og traumer gør ved børn og hvordan Bruce Perry (fantastisk dygtig psykiater) har arbejdet med disse børn.
Jeg ved det er en hård omgang.
Men jeg kan også læse ud fra dit brev at I har gjort alt hvad I kunne på daværende tidspunkt og at I nu vil gøre alt hvad I kan for at give din søn de bedste udviklingsmuligheder.
Du er meget velkommen til at skrive til mig på Kontakt@naturligopdragelse.dk hvis du har spørgsmål eller har lyst til at fortælle hvordan det går.
Og så ønskes du og din familie en fantastisk jul og et lykkebringende nytår.
Mange hilsner Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
