Jeg svarer lige samlet på alle jeres skønne inputs :-)
Først og fremmest vil jeg lige understrege at mine forældre er helt forstående overfor at jeg har svært ved at træffe valget i år. Jeg er meget tæt med mine forældre og der er ingen gråzoner i dilemmaet som de ikke kender til. Min far, så skøn som han er, har bestilt kalkun så der er nok til os - for han mener at han kender sin datter og ved at hun nok skal komme hjem til ham til jul, uanset hvor længe jeg er om beslutningen. Mine forældre er meget søde og alt for forstående.
Vi har ikke mulighed for at køre hjem. Vi har ikke bil og bor 1 times kørsel derfra. Så det er enten/eller.
Rigtig mange af Jer siger egentligt at jeg skal stoppe med at tage sorgerne på forskud. I har ret. Jeg er en rigtig høne-mor. Måske kan vi trække vores søn til efter ris a la manden - hvis vi får den inden julegaverne som vi plejer. Så går jeg/min mand kun glip af dans og gaveåbning og så kan vi åbne gaver sammen senere når vores dreng sover.
Jeg må prøve at finde modet frem - det er jo kun nogle dage 
Dejlige forældre, du har, lyder det som
. Måske de endda er med på, at programmet kan ændres lidt for jeres skyld? Så gaver og juletræ måske er inden maden (eventuel kun gaver for jeres barn hvis de voksne vil vente)? Udelukkende ud fra min egen præference, at jeg til hver en tid ville holde jul med familie, hvis jeg havde muligheden (og som højgravid lade mig servicere med julemad og værtskab).
Vi har aldrig fået det der 'at trække den' og 'vågne til de segner' til at fungere. Det er endt med skrig, skrål, kaos, en ødelagt aften og en ødelagt dag dagen efter. Så vi er på regelmæssighed og rutiner. Uden jeg er en høne-mor af den årsag.
Til gengæld har vi i vores familie altid holdt jul efter 'laveste fællesnævner'. Det vil sige både efter et kolikbarn, en gammel tante (vi spiste julemiddag kl. 16) og nu vores søn, hvor juletræ og gaver (og leg) er tidligt på eftermiddagen efterfulgt af julemiddag og putning af barn. Efterfulgt af ris a la mande og gaver til de voksne.
Så måske en fleksibel jul (så I kunne nå så meget som muligt med en frisk og glad søn) kunne være vejen frem? Og at I lige ser på, om sovemuligheden kan forbedres 
Vh.