De der svigermødre...

Tjullehej skriver:

Til alle jer der skriver at hun slet slet ikke skal blande sig.. det er da rigtigt at ens forældre skal lade en flyve og klare sig selv når man har 18 - så er man ikke længere deres ansvar.

Men - i mine øjne kan man da godt søge råd hos sine forældre og tage dem med på beslutninger (som i sidste ende er ens egne).. specielt i de første år når man er flyttet hjemmefra og skal stå på egne ben købe bil og hus for første gang. Jeg kunne d aldrig finde på at købe et hus min mor ikke havde set. Og det er ikke fordi det er hendes ord der er afgørende men fordi hendes vurdering og livserfaring betyder noget.

hvis det går galt er det jo så heller ikke så svært at bede om lån/ hjælp.. det er lidt sværere hvis man har proklameret at alt er i skønneste orden og ingen skal spørge til det. 

Jeg synes da sagtens man kan fortælle kort i store træk - fx at man altså har en fin opsparing - så vil se vel kunne lukke munden lidt. Nu kender  vi jo ikke Ts økonomi i detaljer - men hvis ens forældre er nervøse er det vel ikke kommet af ingenting..... man har gjort noget for at de bliver nervøse. Hvad kunne det være..?

 

 

 

Hvor læser du at TS og kæreste lige er flyttet hjemmefra? Hun skriver blot at de er de yngste. 

Jeg synes i øvrigt der er KÆMPE forskel på at SØGE råd og og vejledning hos sine forældre, og så at ens forældr pr definition er mistroiske overfor alle ens beslutninger og begynder at krydsforhøre om økonomi osv osv. 

Jeg har da også diskuteret huskøb med mine forældre inden jeg købte mit, men aldrig om mine forældre har lavet en antydning af at de tvivlede på mine egne evner til at bruge mine penge, hvis jeg kom og sagde jeg havde gjort noget egenhændigt uden at have talt med dem om det - som at blive gravid, købe bil eller gå tilbage til skolebænken fx. 

Mor11 skriver:

Hvor læser du at TS og kæreste lige er flyttet hjemmefra? Hun skriver blot at de er de yngste. 

Jeg synes i øvrigt der er KÆMPE forskel på at SØGE råd og og vejledning hos sine forældre, og så at ens forældr pr definition er mistroiske overfor alle ens beslutninger og begynder at krydsforhøre om økonomi osv osv. 

Jeg har da også diskuteret huskøb med mine forældre inden jeg købte mit, men aldrig om mine forældre har lavet en antydning af at de tvivlede på mine egne evner til at bruge mine penge, hvis jeg kom og sagde jeg havde gjort noget egenhændigt uden at have talt med dem om det - som at blive gravid, købe bil eller gå tilbage til skolebænken fx. 

Jeg har en hypotese (den kan være forkert) om at ts ikke er specielt gammel.. ud fra det hun skriver. Hvis man er en mere “moden”/ældre voksen vil man ikke vente med at fortælle om en graviditet fordi det måske ville falde i fåtallig jord. Eller hele tiden blive spurgt til ens økonomi. Men jeg skal jo ikke kunne sige det - det står for egen regning.

mht til det med at blande sig - jeg synes bare det lyder meget mærkeligt hvis der hele tiden bliver sat spørgsmåls tegn - hvis ts og kæresten ellers træffer økonomiske forsvarlige beslutninger. Med mindre der er tale om en svigerfamilie der vender hver krone og aldrig kunne drømme om at smide noget ud før end hanken fald af fx. Jeg ville i hvert fald overveje om det er noget der gør at andre kan blive nervøse... og om der kunne være en berettigelse

... og hvis økonomien er fantastisk .. der er en fin opsparing og et godt detaljeret budget der overholdes - så ville jeg næste gang hun sætter spørgsmålstegn ved en beslutning spørge til hvorfor hun udfordre den og sige at I jo har en god økonomi..? Der er intet galt med en ny bil eller et stort hus — hvis pengene er til det.

i forhold til baby- så har jeg i retrospekt erkendt at jeg kunne have fået mange ting meget billigere brugt. Jeg købte alt alt alt for meget nyt.  Så det er en overvejelse værd, når vi snakker økonomi. 

Tjullehej skriver:

Jeg har en hypotese (den kan være forkert) om at ts ikke er specielt gammel.. ud fra det hun skriver. Hvis man er en mere “moden”/ældre voksen vil man ikke vente med at fortælle om en graviditet fordi det måske ville falde i fåtallig jord. Eller hele tiden blive spurgt til ens økonomi. Men jeg skal jo ikke kunne sige det - det står for egen regning.

mht til det med at blande sig - jeg synes bare det lyder meget mærkeligt hvis der hele tiden bliver sat spørgsmåls tegn - hvis ts og kæresten ellers træffer økonomiske forsvarlige beslutninger. Med mindre der er tale om en svigerfamilie der vender hver krone og aldrig kunne drømme om at smide noget ud før end hanken fald af fx. Jeg ville i hvert fald overveje om det er noget der gør at andre kan blive nervøse... og om der kunne være en berettigelse

 

Der kan jo også være tale om en lillebror, som lider under at være den yngste. Sådan en har vi i min familie, hun er den mindste, at hun så er 30, færdiguddannet i job med god løn og yderst ansvarlig, forhindrer ikke de ældre i at minde hende om, at der skal betales licens.

Tjullehej skriver:

Hvordan er jeres forbrug i forhold til indtægt... 

Det lyder som om de ikke ser jer som specielt ansvarlige. I kan komme dem i forkøbet ved at lave et godt budget i forhold til at bo hvor I bor og ifht at går fra 2-3.

Jeg ville også løfte et øjenbryn hvis jeres forbrug er for højt til jeres indtægter. 

Bare det at du skriver at I skal forhøres er også forkert. Stå ved jeres valg, hav argumenterne og beslutninger gennemtænkt - så er set ikke svært at have en rank ryg. 

Hvad mener du med du vilde løfte et øjenbryn om deres forbrug? 

Det rager ikke andre hvordan ens økonomi er -

lige meget hvem det er 

Hvad mener du med du vilde løfte et øjenbryn om deres forbrug? 

Det rager ikke andre hvordan ens økonomi er -

lige meget hvem det er 

Det er så din mening.

men hvis jeg havde en søn som købte en tur til Thailand, ny bil og tøj og hus ( ikke at det nødvendigvis er det ts gør)... ville jeg da undre mig hvis det var over det jeg kunne regne mig frem til at der ikke ville være økonomi til.

som forældre tænker man da over om ens børn er ansvarlige i deres valg. Og der skal da meget til at man blander sig. Det er også derfor jeg tænker, at der må være et eller andet som gør forældrene nervøse. 

Tjullehej skriver:

Det er så din mening.

men hvis jeg havde en søn som købte en tur til Thailand, ny bil og tøj og hus ( ikke at det nødvendigvis er det ts gør)... ville jeg da undre mig hvis det var over det jeg kunne regne mig frem til at der ikke ville være økonomi til.

som forældre tænker man da over om ens børn er ansvarlige i deres valg. Og der skal da meget til at man blander sig. Det er også derfor jeg tænker, at der må være et eller andet som gør forældrene nervøse. 

Ja, nogle - Og andre forældre mener bare de skal bestemme over deres børn resten af livet og mener de har ret at blande sig i alt 

- Her roder min mærkelig svigermor i vores skuffer når vi ikke hjemme blandt andet i soveværelset og spørg altid ind efter økonomi selvom vi intet overforbrug og alt er som det skal være 

- Det rager ikke mig, hvordan mine voksne økonomi er, det kan give grund til bekymring som forældre om man mistænker overforbrug - men det RAGER ikke mig når de er voksen, så skal man holde sin mund om ens mening ikke er godt modtaget 

Tjullehej skriver:

Jeg har en hypotese (den kan være forkert) om at ts ikke er specielt gammel.. ud fra det hun skriver. Hvis man er en mere “moden”/ældre voksen vil man ikke vente med at fortælle om en graviditet fordi det måske ville falde i fåtallig jord. Eller hele tiden blive spurgt til ens økonomi. Men jeg skal jo ikke kunne sige det - det står for egen regning.

mht til det med at blande sig - jeg synes bare det lyder meget mærkeligt hvis der hele tiden bliver sat spørgsmåls tegn - hvis ts og kæresten ellers træffer økonomiske forsvarlige beslutninger. Med mindre der er tale om en svigerfamilie der vender hver krone og aldrig kunne drømme om at smide noget ud før end hanken fald af fx. Jeg ville i hvert fald overveje om det er noget der gør at andre kan blive nervøse... og om der kunne være en berettigelse

 

Jeg er 22 og min kæreste er 25

Mor11 skriver:

Hvor læser du at TS og kæreste lige er flyttet hjemmefra? Hun skriver blot at de er de yngste. 

Jeg synes i øvrigt der er KÆMPE forskel på at SØGE råd og og vejledning hos sine forældre, og så at ens forældr pr definition er mistroiske overfor alle ens beslutninger og begynder at krydsforhøre om økonomi osv osv. 

Jeg har da også diskuteret huskøb med mine forældre inden jeg købte mit, men aldrig om mine forældre har lavet en antydning af at de tvivlede på mine egne evner til at bruge mine penge, hvis jeg kom og sagde jeg havde gjort noget egenhændigt uden at have talt med dem om det - som at blive gravid, købe bil eller gå tilbage til skolebænken fx. 

Præcis. Vi er 22 og 25 år så vi har været flyttet hjemmefra hvor mange år siden. Min kæreste for 8 år siden. Utroligt at folk ikke forholder sig til mim tekst, i stedet for at komme med egne konklutioner... 

Tjullehej skriver:

Jeg har en hypotese (den kan være forkert) om at ts ikke er specielt gammel.. ud fra det hun skriver. Hvis man er en mere “moden”/ældre voksen vil man ikke vente med at fortælle om en graviditet fordi det måske ville falde i fåtallig jord. Eller hele tiden blive spurgt til ens økonomi. Men jeg skal jo ikke kunne sige det - det står for egen regning.

mht til det med at blande sig - jeg synes bare det lyder meget mærkeligt hvis der hele tiden bliver sat spørgsmåls tegn - hvis ts og kæresten ellers træffer økonomiske forsvarlige beslutninger. Med mindre der er tale om en svigerfamilie der vender hver krone og aldrig kunne drømme om at smide noget ud før end hanken fald af fx. Jeg ville i hvert fald overveje om det er noget der gør at andre kan blive nervøse... og om der kunne være en berettigelse

 

Jeg tror sagtens det udelukkende kan handle om at de er de yngste. 

TS skriver blandt andet selv at deres og de andre søskendes familier har økonomier der ligner meget hinanden, men de andre får ros hvis de optager et lån fx. 

Jeg kender flere der lider under at være den mindste i en flok, den mest beskyttede, som forældrene ikke rigtig regner med kan klare sig selv fordi de jo er de "små'.. min eks havde det på samme måde på trods af arbejde siden han var 13, havde sparet alt op mens han boede hjemme,  2 uddannelser uden en eneste dag som arbejdsløs efterfølgende. Men stadig, stillede især moren bebrejdende spørgsmål uanset hvad han foretog sig. Han havde aldrig haft minus på sin konto - ever.