De der svigermødre...

Ih altså.... Jeg bliver så ked af, at jeg ikke kan sætte mig ned ved mine svigerforældre og fortælle med et kæmpe smil, at de skal have et barnebarn. De er imod alt hvad vi vælger og gør. Specielt hvis der er penge indblandet. Svigermor synes, at vi skal sparer op i årevis eller købe en gammel brugt bil. Jeg kan godt forstå hendes hensigt, og jeg ved at hun siger det kærligt, og ikke fordi hun ikke vil oś noget godt, men hvis vi fortæller at vi vil flytte eller købe ny cykel, bliver hun altid så negativ og siger at vi skal lade være og bruge vores penge fornuftigt, og plapre derudaf om hvordan vi skal bruge vores penge. 

Sådan er det ikke med deres andre børn. Sønnen kommer hjem og siger til sine forældre, som er mine svigerforældre at de har købt en splint og ny bil nede i forhandleren i Odense. Og DÉT er helt okay! Nøj hvor dejligt, siger de bare.  

Og den anden søn kommer og fortæller dem om det lån han var nødt til at tage, og de havde de fuld forståse for! 

Det skal nævnes, at vi ligger alle sammen lige op af hinanden i forhold til økonomi, den eneste forskel er, at vi er de yngste i familien. 

Jeg er nu blevet gravid, dette var dog ikke planlagt, men vi er glade og har besluttet at beholde barnet. Vi vil vente meget længe, faktisk så længe vi kan, med at fortælle om min graviditet. Vi ved at det ikke vil blive taget godt imod, og jeg frygter den dag, vi skal sidde og blive forhørt af mine svigerforældre, som om vi er små børn, som har lavet ballade. Jeg ER og FØLER mig som en voksen og selvstændig kvinde når jeg ikke er sammen med dem, men når vi er sammen med dem, bliver jeg bare en 16 årig igen, som ikke skal have noget og ha’ sagt. Jeg har det forfærdeligt med den følelse! Jeg vil jo gerne have at de ser mig som en kvinde, der kan klarer livet! 

Både min kæreste og jeg synes, at det er mærkeligt, at de andre af deres børn gør og køber er helt ok, men når det er os, har vi sendt vores hjerner til månen.. 

Jeg havde mest af alt bare brug for at komme ud med det et sted.. Hvad siger i? Håber at det var til at forstå

Anonym skriver:

Ih altså.... Jeg bliver så ked af, at jeg ikke kan sætte mig ned ved mine svigerforældre og fortælle med et kæmpe smil, at de skal have et barnebarn. De er imod alt hvad vi vælger og gør. Specielt hvis der er penge indblandet. Svigermor synes, at vi skal sparer op i årevis eller købe en gammel brugt bil. Jeg kan godt forstå hendes hensigt, og jeg ved at hun siger det kærligt, og ikke fordi hun ikke vil oś noget godt, men hvis vi fortæller at vi vil flytte eller købe ny cykel, bliver hun altid så negativ og siger at vi skal lade være og bruge vores penge fornuftigt, og plapre derudaf om hvordan vi skal bruge vores penge. 

Sådan er det ikke med deres andre børn. Sønnen kommer hjem og siger til sine forældre, som er mine svigerforældre at de har købt en splint og ny bil nede i forhandleren i Odense. Og DÉT er helt okay! Nøj hvor dejligt, siger de bare.  

Og den anden søn kommer og fortæller dem om det lån han var nødt til at tage, og de havde de fuld forståse for! 

Det skal nævnes, at vi ligger alle sammen lige op af hinanden i forhold til økonomi, den eneste forskel er, at vi er de yngste i familien. 

Jeg er nu blevet gravid, dette var dog ikke planlagt, men vi er glade og har besluttet at beholde barnet. Vi vil vente meget længe, faktisk så længe vi kan, med at fortælle om min graviditet. Vi ved at det ikke vil blive taget godt imod, og jeg frygter den dag, vi skal sidde og blive forhørt af mine svigerforældre, som om vi er små børn, som har lavet ballade. Jeg ER og FØLER mig som en voksen og selvstændig kvinde når jeg ikke er sammen med dem, men når vi er sammen med dem, bliver jeg bare en 16 årig igen, som ikke skal have noget og ha’ sagt. Jeg har det forfærdeligt med den følelse! Jeg vil jo gerne have at de ser mig som en kvinde, der kan klarer livet! 

Både min kæreste og jeg synes, at det er mærkeligt, at de andre af deres børn gør og køber er helt ok, men når det er os, har vi sendt vores hjerner til månen.. 

Jeg havde mest af alt bare brug for at komme ud med det et sted.. Hvad siger i? Håber at det var til at forstå

Har det noget med alder, uddannelse, job eller forbrug at gøre?

Hvordan er jeres forbrug i forhold til indtægt... 

Det lyder som om de ikke ser jer som specielt ansvarlige. I kan komme dem i forkøbet ved at lave et godt budget i forhold til at bo hvor I bor og ifht at går fra 2-3.

Jeg ville også løfte et øjenbryn hvis jeres forbrug er for højt til jeres indtægter. 

Bare det at du skriver at I skal forhøres er også forkert. Stå ved jeres valg, hav argumenterne og beslutninger gennemtænkt - så er set ikke svært at have en rank ryg. 

Jeg mener bestemt at vi har styr på økonomi, vi elsker at bruge penge! Men kunne aldrig drømme om, at bruge penge som vi ikke har. Vi har Budget, madkonto/husholdning og opsparing

Anonym skriver:

Ih altså.... Jeg bliver så ked af, at jeg ikke kan sætte mig ned ved mine svigerforældre og fortælle med et kæmpe smil, at de skal have et barnebarn. De er imod alt hvad vi vælger og gør. Specielt hvis der er penge indblandet. Svigermor synes, at vi skal sparer op i årevis eller købe en gammel brugt bil. Jeg kan godt forstå hendes hensigt, og jeg ved at hun siger det kærligt, og ikke fordi hun ikke vil oś noget godt, men hvis vi fortæller at vi vil flytte eller købe ny cykel, bliver hun altid så negativ og siger at vi skal lade være og bruge vores penge fornuftigt, og plapre derudaf om hvordan vi skal bruge vores penge. 

Sådan er det ikke med deres andre børn. Sønnen kommer hjem og siger til sine forældre, som er mine svigerforældre at de har købt en splint og ny bil nede i forhandleren i Odense. Og DÉT er helt okay! Nøj hvor dejligt, siger de bare.  

Og den anden søn kommer og fortæller dem om det lån han var nødt til at tage, og de havde de fuld forståse for! 

Det skal nævnes, at vi ligger alle sammen lige op af hinanden i forhold til økonomi, den eneste forskel er, at vi er de yngste i familien. 

Jeg er nu blevet gravid, dette var dog ikke planlagt, men vi er glade og har besluttet at beholde barnet. Vi vil vente meget længe, faktisk så længe vi kan, med at fortælle om min graviditet. Vi ved at det ikke vil blive taget godt imod, og jeg frygter den dag, vi skal sidde og blive forhørt af mine svigerforældre, som om vi er små børn, som har lavet ballade. Jeg ER og FØLER mig som en voksen og selvstændig kvinde når jeg ikke er sammen med dem, men når vi er sammen med dem, bliver jeg bare en 16 årig igen, som ikke skal have noget og ha’ sagt. Jeg har det forfærdeligt med den følelse! Jeg vil jo gerne have at de ser mig som en kvinde, der kan klarer livet! 

Både min kæreste og jeg synes, at det er mærkeligt, at de andre af deres børn gør og køber er helt ok, men når det er os, har vi sendt vores hjerner til månen.. 

Jeg havde mest af alt bare brug for at komme ud med det et sted.. Hvad siger i? Håber at det var til at forstå

Årh hvor kan jeg godt følge dig.. Her er manden og jeg 40 år og alt hvad vi gør er en anelse uansvarligt i mine svigerforældres øjne.. Da vi fortalte vi ventede barn nummer 3 - sagde svigermor noget med at vi da forstod at sætte os selv hårdt. Da vi købte hus efter at have været sammen i 12 år og havde 2 børn, synes de det var lige tidligt nok, det var jo ikke sikkert det gik. Min mands storesøster er aldrig uansvarlig, hun købte hus med hendes kæreste efter et år og det var jo en virkelig god idé for det er jo en god investering.. Kors.. 

Nå men her ånder jeg tungt ud engang imellem og vi fortæller stort set intet vigtigt til dem. Engang imellem fortæller vi ting der får dem til at falde ned af stolen men så er vi forberedt på reaktionen og griner af det bagefter.. 

Jeg tænker om det er noget med jeres udstråling. Du siger du føler dig som en 16 årig i deres selskab. Kunne det være årsagen? At i virker usikre overfor dem, fordi i forventer negativ respons som påvirker jer. Altså det er jo helt naturligt! Men også naturligt at de så netop ser jer anderledes, fordi de ikke er sikre på hvor sikre i selv er i jeres beslutninger. Ond spiral. 

Jeg ville med rank ryg og det største smil fortælle dem at de skal være bedste forældre. Og hvis de så startede den sædvanlige rumle, ville jeg sige "STOP, kære svigerfar og mor, det er akkurat nu vi viser os som mest muligt voksne. Lad os være det, og stol på at i har opdraget og vejledt os godt nok i livet til at kunne tage vare på vores voksne liv. Vi glæder os, og det håber vi også at i kan gøre sammen med os." 

Anonym skriver:

Jeg mener bestemt at vi har styr på økonomi, vi elsker at bruge penge! Men kunne aldrig drømme om, at bruge penge som vi ikke har. Vi har Budget, madkonto/husholdning og opsparing

Måske er det netop det, at I elsker at bruge penge, der gør, at hun ser det som knap så ansvarligt. 

I kan måske bare stille og roligt sige, at der er styr på jeres økonomi, og at hun ikke behøver frygte, at I kommer i uføre. 

Kan I ikke prøve at lade det gå ind ad det ene øre og ud ad det andet? Jeg kan godt forstå, at det kan være irriterende, men nogle gange kan man ikke ændre på andre mennesker. Men måske kan du ændre på din egen tilgang til det, så det ikke påvirker dig så meget og dermed "stjæler" din energi.

Enig i det ovenstående. Hvis I holder meget af at bruge penge kan det altså give andre ticks.

specielt når man ved hvor dyrt set kan være at bo i hus. Måske ser hun flere ting end I gør. Man skal fx ikke kun kunne sidde i et hus .. men gerne have en opsparing til de ting der nu går galt - og tro mig der er altid noget. En dør, et vindue, en ny terrasse, tag, osv.

I kan eventuelt vise et budget hvor der også er indregner nogle uforudsete ting. Og hvis I ikke har et budget med en sådan post - så skal I måske til at have det. Jeg synes i hvert dal vi I 9 år har brugt mange hovsa penge på havelåge... osv osv

Tjullehej skriver:

Enig i det ovenstående. Hvis I holder meget af at bruge penge kan det altså give andre ticks.

specielt når man ved hvor dyrt set kan være at bo i hus. Måske ser hun flere ting end I gør. Man skal fx ikke kun kunne sidde i et hus .. men gerne have en opsparing til de ting der nu går galt - og tro mig der er altid noget. En dør, et vindue, en ny terrasse, tag, osv.

I kan eventuelt vise et budget hvor der også er indregner nogle uforudsete ting. Og hvis I ikke har et budget med en sådan post - så skal I måske til at have det. Jeg synes i hvert dal vi I 9 år har brugt mange hovsa penge på havelåge... osv osv

Men er det rimeligt at man som voksent menneske skal sidde og redegøre for og fremvise et budget til sine forældre, for at få deres respekt? I min verden burde det være nok at sige "ro på, vi har skam regnet på og tænkt over tingene.. vi ved det godt" det virker ikke til TS og kæreste nogensinde har måtte låne penge af forældrene eller er blevet sat på gaden eller lign, der kunne give nogen anledning til at tro at de lever over evne. 

Som hun skriver har de budget, forbrugs og opsparingskonto og bruger aldrig mere end de har. Så skal forældrene vel ærlig talt bare lære at stole på dem og respektere deres valg i livet. Det ser jo ud som om de er blevet opdraget helt fornuftigt.  

Ih altså.... Jeg bliver så ked af, at jeg ikke kan sætte mig ned ved mine svigerforældre og fortælle med et kæmpe smil, at de skal have et barnebarn. De er imod alt hvad vi vælger og gør. Specielt hvis der er penge indblandet. Svigermor synes, at vi skal sparer op i årevis eller købe en gammel brugt bil. Jeg kan godt forstå hendes hensigt, og jeg ved at hun siger det kærligt, og ikke fordi hun ikke vil oś noget godt, men hvis vi fortæller at vi vil flytte eller købe ny cykel, bliver hun altid så negativ og siger at vi skal lade være og bruge vores penge fornuftigt, og plapre derudaf om hvordan vi skal bruge vores penge. 

Sådan er det ikke med deres andre børn. Sønnen kommer hjem og siger til sine forældre, som er mine svigerforældre at de har købt en splint og ny bil nede i forhandleren i Odense. Og DÉT er helt okay! Nøj hvor dejligt, siger de bare.  

Og den anden søn kommer og fortæller dem om det lån han var nødt til at tage, og de havde de fuld forståse for! 

Det skal nævnes, at vi ligger alle sammen lige op af hinanden i forhold til økonomi, den eneste forskel er, at vi er de yngste i familien. 

Jeg er nu blevet gravid, dette var dog ikke planlagt, men vi er glade og har besluttet at beholde barnet. Vi vil vente meget længe, faktisk så længe vi kan, med at fortælle om min graviditet. Vi ved at det ikke vil blive taget godt imod, og jeg frygter den dag, vi skal sidde og blive forhørt af mine svigerforældre, som om vi er små børn, som har lavet ballade. Jeg ER og FØLER mig som en voksen og selvstændig kvinde når jeg ikke er sammen med dem, men når vi er sammen med dem, bliver jeg bare en 16 årig igen, som ikke skal have noget og ha’ sagt. Jeg har det forfærdeligt med den følelse! Jeg vil jo gerne have at de ser mig som en kvinde, der kan klarer livet! 

Både min kæreste og jeg synes, at det er mærkeligt, at de andre af deres børn gør og køber er helt ok, men når det er os, har vi sendt vores hjerner til månen.. 

Jeg havde mest af alt bare brug for at komme ud med det et sted.. Hvad siger i? Håber at det var til at forstå

Dine svigerforældre har ikke noget at gøre i jeres økonomi og I skal bare have signaleret tydeligt hurtigst muligt, at de skal blande sig helt udenom. Fortæl dem intet og undvig at svare, hvis de spørger. Jeg ville blive vred, hvis mine forældre blandede sig på den måde og kommenterede negativt på vores forvaltning af vores penge.