Tabu: Sig hvad du mener?

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle lave en god overskrift, så den blev måske en smule anderledes.

Men for at tage fat på emnet: 

Min veninde har en søn på 5 år, hun er alene med ham og han ser kun faderen 4-5 gange om året.

Jeg var så sammen med dem i weekenden, hvor vi skulle til noget julehalløj. Men allerede i bilen på vej der hen starter truslerne, skæld ud og dårlig stemning. Han får at vide flere gange at nu skal han huske at opføre sig ordentligt, så larmer han, mor siger: nu skal du blive i bilen, du kommer ikke med ind. Han græder, for han vil ikke efterlades, mor forklare at han bare skal opføre sig ordentligt. 

Han kommer selvfølgelig med ind, og han larmer, løber rundt, piller ved alt og snakker i munden på os (han er 5, det er et spændende sted, sådan er de fleste børn) men mor skælder ud hver anden sætning, nu kommer du op i klapvognen, du kommer ud i bilen, se hvor alle kigger på dig, du er forfærdelig at have med, du provokere mig, jeg må heller ikke hvad jeg vil, osv osv. Han skriger, for så at være glad, græder u lykkelig og er sur. 80% af tiden skælder hun ud, og han er ked af det. 

Det er sådan set ikke til at holde ud at være i nærheden af, for jeg synes at hun er meget styg overfor ham. Hun lover ham slik på vej hjem, hvis han opføre sig ordentligt, og det bliver taget fra ham misdst 10 gange så han græder og skriger. Jeg får ondt i hjertet og maven over at vide at hun er sådan.

Nå men vi afslutter og tager hver til sidst, om aftenen ringer hun så og beklager sig, og siger undskyld for at han er så besværlig og ikke kan opføre sig ordentligt.

Og nu bliver jeg ærlig, forklare at jeg er træt i hovedet af at være ssammen med dem, når der ikke bliver lavet andet end at skælde ud. Og hvis hun nu faktisk holdte hvad hun sagde, for eksempel: nu opføre du dig ordentligt, ellers kommer du op i klapvognen. Han gør noget han ikke må. Vupti så er han i vognen. Osv. 

Hun bliver tydeligvis sur, over jeg siger min mening. Og vi slutter samtalen der.

Men hvad skal man gøre? Hun ringer for at sige undskyld og brokke sig over det her barn, og spørger om jeg har haft en okay dag alligevel. 

Man må ikke sige nogen ikke egner sig som mor, eller rette på andres opdragelse af et barn. Det er tabu.

Men jeg ser et barn der bliver hevet rundt i manegen, ikke har klare retningslinjer, og som er ulykkelig og ked af det 80% af tiden. Som får trusler på trusler, og skal gå og være bange for d et hele tiden. Jeg er bange for at det her går rigtig galt, og det ender med at han får år på sjælen.

Så nu må jeg høre jer? Går jeg for vidt? Burde jeg bare blande mig uden om? 

Og vær ærlige, jeg kan tåle at høre det. Men husk at jeg har kun gjort hvad jeg mener er rigtigt, fordi jeg bliver så ked af at se et barn så ulykkelig.

Så kom frisk, jeg er spændt på at høre om jeg er helt ude af den, eller om jeg burde have gjort noget anderledes

Jeg synes det er fedt, at du sagde din mening! 

Nu bor jeg sammen med min mand, og han siger da også til mig, hvis jeg er gået for vidt og omvendt og vi kan snakke om børneopdragelse.  Men den mulighed har hun jo ikke på samme måde, så det er fint, at hun får lidt feedback så hun kan tænke lidt over det

Jeg synes det er fint at du sagde noget. Det er da oplagt, når hun ringer for at beklage barnets opførsel, at man så siger sin ærlige mening, når det er sagt velment og på en pæn måde. Jeg ville ønske, at jeg ville gøre det samme, men jeg ville nok være for meget kylling.

Det er da fint, man får ikke noget ud af tomme trusler andet end konstant dårlig stemning, så selvfølgelig skal hun fuldføre det. Han lyder også som en der mangler klare regler for hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er, så du har ret. Så længe du har sagt det på en pæn måde er det fint  

Jeg har egentlig to svar der godt kan modsige hinanden måske. Men jeg prøver at forklare min mening  

jeg synes i og for sig at det er fint du siger fra fordi det påvirker dig. Men synes faktisk også man skal blande sig uden om andres opdragelse af børn 

jeg ville selv blive rasende hvis en fortalte mig hvordan jeg skulle opdrage min søn, som jeg forstår at du gjorde da hun ringede. Så jeg forstår godt hun bliver sur. Hun er selv frustreret over en tydeligvis dårlig dag. I stedet ville jeg ihvertfald være blevet mere glad for hvis du havde spurgt om du måtte komme med et forslag der måske kunne gøre det nemmere at have ham med ude. Så føler man sig ikke som en elendig mor, at man bliver dømt eller der er en der vil være bedrevidene omkring mit barn. Derimod ville jeg føle omsorg og taknemmelig og være mere lydhør overfor hvad der blev sagt 

Det lyder som om opgaven er vokset kvinden over hovedet, og hun måske trængte til støtte og vejledning på en måde som ikke gav hende mere dårlig samvittighed. Jeg synes det er godt du ikke bare tænker, Well det må hun jo selv styre - i den forstand at hun vel har brug for hjælp og det ikke bare skal ignoreres. Men med den forkerte tilgang så lukker hun nok bare ned, fordi hun bliver ked af det  Det lyder som en hård situation og ikke rar for nogen af jer. Så ja, jeg ville også sige, at du godt kan blande dig men på en støttende og konstruktiv måde hvor hun mærker en omsorg, hun kan give videre.

Mange tak for alle jeres svar, kan godt se jeg ikke er helt galt på den.

Jeg sagde det på en meget neutral måde, så det ikke kom til at lyde bedrevidende. Men jeg kan godt se at jeg måske skal gøre det på en mere kærlig og omsorgsfuld måde, det vil jeg tænke over næste gang jeg snakker med hende

Hun er en ung pige, der har absolut ingen selvtillid, så det mindste man siger tager hun meget tungt. Jeg håber at jeg kan hjælpe hende, uden at gøre hende usikker og ked af det.

Igen, mange tak for alle jeres svar

Moren åbner selv op for emnet og du griber bolden og giver hende din ærlige mening. Jeg synes det er fimt du gør det. Og hun har helt vildt meget lov til at blive sur - for du "krænker" hendes måde at opdrage på. Så du skal naurligvis respektere at hun føler sig trådt på. 

Jeg er selv stor modstander af tomme trusler. Det ER hårdt at være vidne til. Om du var respektløs eller anerkendende da du fortalte hende om din oplevelse... ja det har i to jo nok forskellige meninger om