Dreng 6 år driver mig til vanvid. Råd søges

(Anonym svar tilladt...)

min dreng på 6 år driver mig til vanvid. han er så fræk så man tror det er løgn.

der går ikke en dag, hvor vi ikke skal have en "kamp" om et eller andet.

han bliver sur når jeg siger fx, at han skal vaske fingre, have børstet tænder, have trøje under jakken, ikke spise slik til morgen mad, når vi siger der er aftens mad og at han skal komme ind og sidde til bords, når han skal i seng og altid når jeg siger nej og når jeg siger han skal sidde pænt ved bordet når vi spiser osv. der kan være flere eksembler.

når dette sker (ovenstående), så kan han finde på fx, at kaste med vandet (fx hvis han vasker fingre), snærre, svare igen, snakke grimt (dumme mor/far, lorte mor, idiot, hold kæft, dumme fucking lorte mor, hader dig, ville ønske du ikke var min mor og mere) ,hvis det eskalerer når jeg igen siger noget til dette, så kan han finde på at rive helt vildt, så meget at mine arme bløder og har rifter, slå, sparke, råbe og skrige, gå helt amok, osv.

det hele startede rigtigt da han blev storebror for 5 måneder siden. han er siden også startet i skole og der bliver man også lidt fræk, stor og vil og kan alt selv selvfølgelig. det er så småt forsvundet lidt i perioder men det kommer igen ofte.

før skolestart og storebror, har han aldrig været sådan før.

idag eskalerede det. og jeg fik simpelthen nok, han bliver ved og ved og ved og tog alt det vaske tøj jeg lige havde hængt op og lagt sammen og rev det hele ned og puha jeg orker ikke de kampe og det er som om jeg bare intet kan gøre eller sige, for han stopper nærmest kun når han har presset citronen fulddtændig og ikke når jeg siger stop.

jeg bankede bare hænderne ned i hans store lego bro, så den gik i 1000 dele og så blev han selvfølgelig endnu mere sur og ked af det. og nej jeg ved godt dette ikke var okay og jeg ved også at han lære jo af det jeg gør osv osv og jeg har sagt undskyld og også samlet det igen, men fik simpelthen nok. begyndte at græde, for kunne simpelthen ikke mere.

er der nogen der har nogle gode råd?
skal jeg bare lade ham være sådan eller skal jeg fortsat holde fast i hvad jeg mener, også selvom han bliver hysterisk?
jeg orker simpelthen ikke alt det ballde og negativitet hver eneste dag.

jeg ved jeg ikke er perfekt og ingen perfekt mor, men jeg gør alting så godt som jeg kan, ja som alle mødre gør for deres børn.

jrg har prøvet at takle situationerne på forskellige måder og prøver at gøre som de skriver i bøgerne, har prøvet alt snart..

i skolen er han den sødeste dreng også når vi somreal er andre steder. nogle gsnge kan der godt komme noget men ellers er han kun sådsn her herhjemme overfor mig..

jeg elsker selvfølgelig min dreng ubetingeligt højt men jeg kan ikke holde ham ud når han bliver sådan. jeg føler mig som verdens dårligeste mor og jeg føler nogle gange at det hele er mine skyld.
og når jeg så nogle gange tænker i mit hoved at jeg har lyst til at slå ham oven i hovedet med en stege pande eller bytte ham for en ko, så bliver jeg så ked af det, og føler mig som en endnu dårligere mor. og idag da jeg fik nok og det gik ud over legoet, sagde jeg inde i mit hoved "ja så kan du fanme se hvor ked af det man bliver når nogen ødelægger ens ting" og så græd jeg endnu mere efter sådan en tankr.
er der andre der også ka få sådanne tanker om deres børn når de er sådan eller er det kun mig?

han siger også tit til mig "du er altid sur" men tænker bare puha ja det er klart jeg bliver sur når han er på den måde. jeg synes ikke han har noget respekt for mig. og jeg er ikke en der ellers ikke vil opdrage mit barn hvis i forstår.

need help.......
råd søgers.

Anonym skriver:

(Anonym svar tilladt...)

min dreng på 6 år driver mig til vanvid. han er så fræk så man tror det er løgn.

der går ikke en dag, hvor vi ikke skal have en "kamp" om et eller andet.

han bliver sur når jeg siger fx, at han skal vaske fingre, have børstet tænder, have trøje under jakken, ikke spise slik til morgen mad, når vi siger der er aftens mad og at han skal komme ind og sidde til bords, når han skal i seng og altid når jeg siger nej og når jeg siger han skal sidde pænt ved bordet når vi spiser osv. der kan være flere eksembler.

når dette sker (ovenstående), så kan han finde på fx, at kaste med vandet (fx hvis han vasker fingre), snærre, svare igen, snakke grimt (dumme mor/far, lorte mor, idiot, hold kæft, dumme fucking lorte mor, hader dig, ville ønske du ikke var min mor og mere) ,hvis det eskalerer når jeg igen siger noget til dette, så kan han finde på at rive helt vildt, så meget at mine arme bløder og har rifter, slå, sparke, råbe og skrige, gå helt amok, osv.

det hele startede rigtigt da han blev storebror for 5 måneder siden. han er siden også startet i skole og der bliver man også lidt fræk, stor og vil og kan alt selv selvfølgelig. det er så småt forsvundet lidt i perioder men det kommer igen ofte.

før skolestart og storebror, har han aldrig været sådan før.

idag eskalerede det. og jeg fik simpelthen nok, han bliver ved og ved og ved og tog alt det vaske tøj jeg lige havde hængt op og lagt sammen og rev det hele ned og puha jeg orker ikke de kampe og det er som om jeg bare intet kan gøre eller sige, for han stopper nærmest kun når han har presset citronen fulddtændig og ikke når jeg siger stop.

jeg bankede bare hænderne ned i hans store lego bro, så den gik i 1000 dele og så blev han selvfølgelig endnu mere sur og ked af det. og nej jeg ved godt dette ikke var okay og jeg ved også at han lære jo af det jeg gør osv osv og jeg har sagt undskyld og også samlet det igen, men fik simpelthen nok. begyndte at græde, for kunne simpelthen ikke mere.

er der nogen der har nogle gode råd?
skal jeg bare lade ham være sådan eller skal jeg fortsat holde fast i hvad jeg mener, også selvom han bliver hysterisk?
jeg orker simpelthen ikke alt det ballde og negativitet hver eneste dag.

jeg ved jeg ikke er perfekt og ingen perfekt mor, men jeg gør alting så godt som jeg kan, ja som alle mødre gør for deres børn.

jrg har prøvet at takle situationerne på forskellige måder og prøver at gøre som de skriver i bøgerne, har prøvet alt snart..

i skolen er han den sødeste dreng også når vi somreal er andre steder. nogle gsnge kan der godt komme noget men ellers er han kun sådsn her herhjemme overfor mig..

jeg elsker selvfølgelig min dreng ubetingeligt højt men jeg kan ikke holde ham ud når han bliver sådan. jeg føler mig som verdens dårligeste mor og jeg føler nogle gange at det hele er mine skyld.
og når jeg så nogle gange tænker i mit hoved at jeg har lyst til at slå ham oven i hovedet med en stege pande eller bytte ham for en ko, så bliver jeg så ked af det, og føler mig som en endnu dårligere mor. og idag da jeg fik nok og det gik ud over legoet, sagde jeg inde i mit hoved "ja så kan du fanme se hvor ked af det man bliver når nogen ødelægger ens ting" og så græd jeg endnu mere efter sådan en tankr.
er der andre der også ka få sådanne tanker om deres børn når de er sådan eller er det kun mig?

han siger også tit til mig "du er altid sur" men tænker bare puha ja det er klart jeg bliver sur når han er på den måde. jeg synes ikke han har noget respekt for mig. og jeg er ikke en der ellers ikke vil opdrage mit barn hvis i forstår.

need help.......
råd søgers.

Hvad gør du når han opfører sig på den måde?
Har det konsekvenser? (at han får fjernet tvtid/tablettid, eller hvad han nu godt kan li at lave) 
Hvis du ikke gør noget, bliver han ved. han skal vide at det ikke er ok, og hvis man ikke kan høre efter/opfører sig ordentligt, så sker der noget. 

Han er også så stor at du bør kunne snakke med ham. 

Det lyder som om det er ofte i kravs situationer det går galt. 

Mine råd vil være at forberede ham på hvad ser skal ske. “Om 5 minutter/efter 3 spil, så skal du ...” 

og beløn den gode opførsel, når han gør det du gerne vil fortæller du ham at det gør dig glad og ros ham når han gør det godt.

du siger han er blevet storebror, det betyder han skal dele sin mor. Hvis muligt så brug nogle timer samme. Med ham hvor det kun er dig og ham sammen. 

Mig fortæl ham gang på gang på gang at du nyder at være sammen med ham. 

Det er mine råd. 

Derudover så vil jeg sige at Der er ikke noget forkert i dine tanker og følelser! Det er super hårdt og jeg synes du er super stærk for at skrive herinde og det viser en sød og kærlig mor der kun ønsker at få et godt forhold til sit barn. 

laver du noget med ham uden lillebror/søster så han har de fulde opmærksomhed... det behøver ikke være noget helt vildt - en tur ud at handle og hygge med det er nok. er du alene med børnene, hvis ikke så få far til at  tage den lille nogle aftner/eftermiddage og vær sammen med den store.. han higer efter opmærksomhed og det er en helt naturlig ting når der man bliver storebror. min den ældste reagerede også meget overfor mig da han blev storebror ( han var dog kun 3,5 men alligevel) 

jeg synes dog din dreng reagere meget voldsomt når han ud over at være verbal også river osv.. det er selv ikke ok. tænker også som en anden skriver - hvad er konsekvensen når han opfører sig sådan... han er stor nok til at vide og forstå at det ikke er ok at tale og opføre sig sådan og hvis man gør det så er der en konsekvens fx ingen ipad en hel dag eller lignende... sådan er det herhjemme og det fungerer rigtig godt....

du har sikkert 100 gange hørt at det er en face og at det går over og det er det sikkert også men der skal sættes grænser for den dårlige opførsel.... kan godt forstå du synes det er smadder hårdt... kram til dig

Jeg kender det. Min 7 årige er blevet noget så provokerende og svarer sygt flabet igen tit og ofte. Jeg bliver vsnvittig! Og han griner bare eller ja, kalder mig grimme ting. Jeg slår altid ned på det og siger fra, men skolevennerne og de ældre har bare deres indflydelse på daglig basis også (ikke at min ville være en engel hvis han stod alene, men det hjælper ikke på det). Suk. dog bliver min ikke fysisk! Heldigvis!

Jeg giver altid konsekvenser ved deciderede dårlig opførsel, altså hvis han kalder mig noget grimt eller er mega flabet eller lign herhjemme. Det skal bare hænge sammen med situationen ellers virker det ikke på ham. Han er ligeglad med at miste fx tv tid når vi kommer hjem. Det er ude i fremtiden for ham og ikke vigtigt. Så fx hvis han skaber sig under putning, så dropper vi godnat historie og sange. Han hyler helt vildt over det, men det er sådan det er. Han får 2 chancer og så falder hammeren. Og jeg må indrømme jeg er ret kold omkring det fordi han har en alder hvor han udemærket forstår hvad jeg siger og mener. Men gud hvor er det drænende! Dog synes jeg det er vildt svært i andre situationer hvor der ikke er noget jeg kan bruge som konsekvens her og nu.

Hvordan har I involveret ham i lillebror/søster? Får han lov og være med? Og laver du nogle ting kun med ham? 

Han søger i den grad grænser og dem skal du virkelig håndhæve. Nu! 

Men samtidig skal du også huske kvalitetstid med ham. Fx en tur i biffen eller hvad han nu kan lide? 

Det lyder lidt til, han reagere på, at være blevet storebror. 

Ønsker det bedste til jer! 

Moren i mig kender det godt! Mine egene børn ka drive mig til vanvid.. 

Pædagogen i mig, kender det også godt, men der har jeg bare nogle lidt andre redskaber at tage i brug

Koncekvencer er altid det der virker bedst herhjemme. 

Et eks ku være, at når han har væltet alt det rene vasketøj, så ville Koncekvencer være, at så hjælper han selv med at lægge det sammen igen. Hvis ik han er begyndt med det indenfor et rimeligt tidsrum, så tager du hans spillekort, eller noget andet

Skær i hans skærmtid, tlf hvis han har sådan en. 

Vil han ik hjælpe inden sengetid, så går tiden fra godnat sang og historie osv

Når han gør noget godt, så ros, ros, ros. 

Det ka faktisk godt være ok, at sige til sit barn, at ved du hva når du siger/gør det noget dumt, så ka jeg ik li at være sammen med dig, så nu tager jeg en pause, også gå væk i 5 min. Så når man kommer til ager, har man lige haft et lille pusterum, og ka komme stærkt igen.

Så ka man når der er fredstid, tage en børne snak, omkring, at når du kradser mig, blir jeg vred/ked af eller hva man nu føler. Jeg ka ik li at blive kradset/kaldt ting.

Det er ok at du er sur på mig, og nogle gange er det mit job, som mor, at hjælpe dig med at blive god igen.

Jeg ka godt se at du bare blev rigtig sur/ked af det. Næste gang, så... (kom med løsnings forslag) også vil jeg gerne hjælpe dig.

Jeg ka godt se at du syntes det er svært, at få nattøj på, ska jeg hjælpe dig eller ka du selv?

Sørg altid for at gå i gang med putterutinen 30 min, før han ska i seng, så ka det godt være at man spiser aftensmad i nattøj. 

Min store datter, blir et lille "monster" hvis hun er ved at gå sukkerkold. Så ka det hjælpe at påtale, at ved du hva skat, jeg ka mærke, du har glemt at spise dit frugt, så nu finder jeg lige en banan og et glas mælk til dig. 10 min sener er det et helt andet barn. Det samme hvis hun har været til sport, så ska hun lige ha en portion havregryn inden sengetid.

Vi har også kigget på vores morgenroutiner. Den store ska helst ha tøj på, inden morgenmaden, hvor den lille helst ska ha mad, inden for mange krav. 

Også er alene tid med mor eller far bare altid dejligt. 

Tid til bare lige en spontan kys og kæmpe krammer, uden grund.

Fortæl ham, hvor dejlig han er, og at ih hvor mor og far bare heldige, at baby har fået sådan en god storebror. Fortæl ham, at ihhh hvor vi bare ælllskkkerrr dig. Vh Stine 

Jeg læser en dreng der er mindst lige så frustreret som dig. To store ting har vendt op og ned på hans liv, ham er blevet storebror og så er ham startet i skole, begge ting er ting der kræver en modenhed, at han er den store, den med overskud og sammen med dig har han bare brug for at være den lille, den urimelige, den som kan rummes også selvom han ikke er perfekt. 

Har ikke nødvendigvis opskriften, men en opskrift jeg ikke ville følge lige nu hvor han er så sårbar er strafkonsekvenser a la så tager jeg noget godt fra dog, fordi du ikke opfører dig ordentligt.

Jeg ville for det første drosle ned for så meget som muligt, hører gang på gang om børn der i første halvdel af 0. Klasse og første halvdel af 1. Klasse er så brugte og har minus energi. Jeg ville ogs drosle ned for krav, vælge få “kampe” og så gennemføre dem og kun dem fx børste tænder, da det er super vigtigt. Og så være large på andre områder for at bryde den onde spiral. 

Så ville jeg som andre også skriver være obs på alenetiden. Når han siger: jeg ville ønske du ikke var min mor, så hører jeg ham sige:jeg VIL have dig som min mor, og jeg ville ønske jeg kunne opføre mig så min mor oplevede jeg var god. Så jeg ville lede efter ting og oplevelser der er garanteret succes, hvor du kan se din skønne søn og han kan opleve han er den skønne søn - er det en time med LEGO fordybet sammen, er det at lave mad sammen, er det at putte i sofaen, hvad ved jeg.... 

og så ville jeg begynde at spejle ham. Sige ej hvor kan jeg godt forstå du bliver sur lige nu, men jeg holder alligevel fast. Overrask ham og giv ham et kæmpe kram når han siger du er dum - jeg kan godt forstå du synes jeg er dum, men jeg tror du lige nu trænger til et kram. Vis ham at du elsker ham hele tiden (for det gør du).

og så til aller aller sidst, husk på du er en fantastisk mor, faktisk de bedste mor til netop din dreng. Og alle mødre får sådanne tanker når møgungen igen igen igen.....

Min store pige blev storesøster lige inden hun startede i skole. 

Hun har haft det SÅ svært med det. 

Det har dog hjulpet nu her efter et par år  



Hun har haft et meget stort behov for at have alenetid med mor eller far, hvor vi spiller et spil, snakker, leger, ser en film eller lignende - uden at blive forstyrret af lillebror. 

Hun har haft brug for at vide, at når jeg fx var færdig med at hænge vasketøj op, SÅ kunne vi spille et spil eller lege sammen. 

På den måde har hun kunnet forstå at hun også er vigtig . 

Vi har indført en lille bog som vi forsøger at huske at skrive i hver dag. Her skriver vi 3 gode ting, der er sket den dag. Det kan være at hun har været super sej til at hjælpe med oprydningen, at vi har hygget med en bog, at hun er blevet super god til at læse ord med 3 bogstaver (dengang det var relevant),at hun har fået lov til at se youtube, at der var en der havde fødselsdag, at hun har leget med bedsteveninden i skolen osv.
Vi har indført det, fordi hun kom i en lidt negativ spiral. Så for at sætte fokus på alle de gode ting kom vi frem til denne løsning. 
Vi kan se forskel på hvis vi glemmer at skrive ned i et par dage eller husker alle dage. 


Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget  

BAE skriver:

Hvad gør du når han opfører sig på den måde?
Har det konsekvenser? (at han får fjernet tvtid/tablettid, eller hvad han nu godt kan li at lave) 
Hvis du ikke gør noget, bliver han ved. han skal vide at det ikke er ok, og hvis man ikke kan høre efter/opfører sig ordentligt, så sker der noget. 

Han er også så stor at du bør kunne snakke med ham. 

 

Jeg giver det konsekvenser. Fx. Når han ikke vil høre efter ved senge tid og han ikke vil børste tænder (det er mig der børster) tisse af og vaske hænder, så siger jeg at vi ikke kan nå at læse godnathistorie og at vi bliver nød til at lægge os til at sove med det samme, da al tiden er brugt på at lave ballede og den kamp. Når han er i det "humør", er han nærmest lige glad, men når han så har gjort de ting han skal, så siger han fx "jeg er lige glad"  og hopper i sengen? 

Så er det der, jeg ikke ved hvad jeg skal stille op og bliver godt sur . Hvad gør jeg så?? Er virkelig på bar bund synes jeg