Dreng 6 år driver mig til vanvid. Råd søges

Anonym skriver:

Det lyder som om det er ofte i kravs situationer det går galt. 

Mine råd vil være at forberede ham på hvad ser skal ske. “Om 5 minutter/efter 3 spil, så skal du ...” 

og beløn den gode opførsel, når han gør det du gerne vil fortæller du ham at det gør dig glad og ros ham når han gør det godt.

du siger han er blevet storebror, det betyder han skal dele sin mor. Hvis muligt så brug nogle timer samme. Med ham hvor det kun er dig og ham sammen. 

Mig fortæl ham gang på gang på gang at du nyder at være sammen med ham. 

Det er mine råd. 

Derudover så vil jeg sige at Der er ikke noget forkert i dine tanker og følelser! Det er super hårdt og jeg synes du er super stærk for at skrive herinde og det viser en sød og kærlig mor der kun ønsker at få et godt forhold til sit barn. 

Jeg fortæller hver dag og hele tiden hvad der skal ske om 5 min, hvis vi fx skal spise sove eller andet. Men han siger "du siger heeeeele tiden, så skal jeg det og det" siger han.. 

Fortæller ham og så hvor dejlig og skøn han er 

Prøver at få alene tid med ham, men det er bare ikke altid det lige kan ske pga lillesøster. Men når hun sover giver jeg ham også min tid. Men synes bare stadig de her raseri anfald kommer hver dag selvom jeg virkelig prøver

Mulllesmor skriver:

laver du noget med ham uden lillebror/søster så han har de fulde opmærksomhed... det behøver ikke være noget helt vildt - en tur ud at handle og hygge med det er nok. er du alene med børnene, hvis ikke så få far til at  tage den lille nogle aftner/eftermiddage og vær sammen med den store.. han higer efter opmærksomhed og det er en helt naturlig ting når der man bliver storebror. min den ældste reagerede også meget overfor mig da han blev storebror ( han var dog kun 3,5 men alligevel) 

jeg synes dog din dreng reagere meget voldsomt når han ud over at være verbal også river osv.. det er selv ikke ok. tænker også som en anden skriver - hvad er konsekvensen når han opfører sig sådan... han er stor nok til at vide og forstå at det ikke er ok at tale og opføre sig sådan og hvis man gør det så er der en konsekvens fx ingen ipad en hel dag eller lignende... sådan er det herhjemme og det fungerer rigtig godt....

du har sikkert 100 gange hørt at det er en face og at det går over og det er det sikkert også men der skal sættes grænser for den dårlige opførsel.... kan godt forstå du synes det er smadder hårdt... kram til dig

Jeg giver det konsekvenser. Fx. Når han ikke vil høre efter ved senge tid og han ikke vil børste tænder (det er mig der børster) tisse af og vaske hænder, så siger jeg at vi ikke kan nå at læse godnathistorie og at vi bliver nød til at lægge os til at sove med det samme, da al tiden er brugt på at lave ballede og den kamp. Når han er i det "humør", er han nærmest lige glad, men når han så har gjort de ting han skal, så siger han fx "jeg er lige glad"  og hopper i sengen? 

Så er det der, jeg ikke ved hvad jeg skal stille op og bliver godt sur . Hvad gør jeg så?? Er virkelig på bar bund synes jeg 

Og her til morgen fx så svare han igen og laver grimasser, prøver at ignorere grimasserne, og så bare snakke i samme tone som jeg plejer. 

Far er ikke god til at tage lillesøster, så vi kan få alene tid. Men far er god til at tage ham med ud og handle bare de to. Men har aftalt med mormor at hun skal passe lillesøster i week så vi (Far jeg og storebroe) kan lave noget sammen, bare os 

Prøver også at give konsekvenser ved alting men nogle gange kan jeg bare ikkr, da der ikke noget at bruge, hvis du forstår. Fx med godnathistorien

Anonym skriver:

Jeg kender det. Min 7 årige er blevet noget så provokerende og svarer sygt flabet igen tit og ofte. Jeg bliver vsnvittig! Og han griner bare eller ja, kalder mig grimme ting. Jeg slår altid ned på det og siger fra, men skolevennerne og de ældre har bare deres indflydelse på daglig basis også (ikke at min ville være en engel hvis han stod alene, men det hjælper ikke på det). Suk. dog bliver min ikke fysisk! Heldigvis!

Jeg giver altid konsekvenser ved deciderede dårlig opførsel, altså hvis han kalder mig noget grimt eller er mega flabet eller lign herhjemme. Det skal bare hænge sammen med situationen ellers virker det ikke på ham. Han er ligeglad med at miste fx tv tid når vi kommer hjem. Det er ude i fremtiden for ham og ikke vigtigt. Så fx hvis han skaber sig under putning, så dropper vi godnat historie og sange. Han hyler helt vildt over det, men det er sådan det er. Han får 2 chancer og så falder hammeren. Og jeg må indrømme jeg er ret kold omkring det fordi han har en alder hvor han udemærket forstår hvad jeg siger og mener. Men gud hvor er det drænende! Dog synes jeg det er vildt svært i andre situationer hvor der ikke er noget jeg kan bruge som konsekvens her og nu.

Okay. Her bliver han fysisk og det er så frustrerende. Bruger også konsekvenser  men som du også skriver, er det bare ikke alt der kan sættes sammen med noget. 

Men min er bare nærmest lige glad, og bliver ofte ved. Og hvis ikke han bliver lige glad og ved, så bliver han mere sur og ked og så fortsætter det bare..  er bare nået dertil nu, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal stille op 

CKJ skriver:

Hvordan har I involveret ham i lillebror/søster? Får han lov og være med? Og laver du nogle ting kun med ham? 

Han søger i den grad grænser og dem skal du virkelig håndhæve. Nu! 

Men samtidig skal du også huske kvalitetstid med ham. Fx en tur i biffen eller hvad han nu kan lide? 

Det lyder lidt til, han reagere på, at være blevet storebror. 

Ønsker det bedste til jer! 

Ja han har bare reageret vildt meget. Har involveret ham med lillesøster rigtig meget synes jeg. Prøvet så godt jeg kunne, og i starten hadede han hende og ønskede hun ikke var kommet, men nu elsker han hende og det siger han også. Vi har lige aftalt at mormor passer lillesøster i weekenden, og så skal vi lave noget sammen (og med far) men kun os 3  

StineW79 skriver:

Moren i mig kender det godt! Mine egene børn ka drive mig til vanvid.. 

Pædagogen i mig, kender det også godt, men der har jeg bare nogle lidt andre redskaber at tage i brug

Koncekvencer er altid det der virker bedst herhjemme. 

Et eks ku være, at når han har væltet alt det rene vasketøj, så ville Koncekvencer være, at så hjælper han selv med at lægge det sammen igen. Hvis ik han er begyndt med det indenfor et rimeligt tidsrum, så tager du hans spillekort, eller noget andet

Skær i hans skærmtid, tlf hvis han har sådan en. 

Vil han ik hjælpe inden sengetid, så går tiden fra godnat sang og historie osv

Når han gør noget godt, så ros, ros, ros. 

Det ka faktisk godt være ok, at sige til sit barn, at ved du hva når du siger/gør det noget dumt, så ka jeg ik li at være sammen med dig, så nu tager jeg en pause, også gå væk i 5 min. Så når man kommer til ager, har man lige haft et lille pusterum, og ka komme stærkt igen.

Så ka man når der er fredstid, tage en børne snak, omkring, at når du kradser mig, blir jeg vred/ked af eller hva man nu føler. Jeg ka ik li at blive kradset/kaldt ting.

Det er ok at du er sur på mig, og nogle gange er det mit job, som mor, at hjælpe dig med at blive god igen.

Jeg ka godt se at du bare blev rigtig sur/ked af det. Næste gang, så... (kom med løsnings forslag) også vil jeg gerne hjælpe dig.

Jeg ka godt se at du syntes det er svært, at få nattøj på, ska jeg hjælpe dig eller ka du selv?

Sørg altid for at gå i gang med putterutinen 30 min, før han ska i seng, så ka det godt være at man spiser aftensmad i nattøj. 

Min store datter, blir et lille "monster" hvis hun er ved at gå sukkerkold. Så ka det hjælpe at påtale, at ved du hva skat, jeg ka mærke, du har glemt at spise dit frugt, så nu finder jeg lige en banan og et glas mælk til dig. 10 min sener er det et helt andet barn. Det samme hvis hun har været til sport, så ska hun lige ha en portion havregryn inden sengetid.

Vi har også kigget på vores morgenroutiner. Den store ska helst ha tøj på, inden morgenmaden, hvor den lille helst ska ha mad, inden for mange krav. 

Også er alene tid med mor eller far bare altid dejligt. 

Tid til bare lige en spontan kys og kæmpe krammer, uden grund.

Fortæl ham, hvor dejlig han er, og at ih hvor mor og far bare heldige, at baby har fået sådan en god storebror. Fortæl ham, at ihhh hvor vi bare ælllskkkerrr dig. Vh Stine 

Ja kan godt se. Vi går fx også i gang med putning 20 min før sove tid, da der altid er et eller andet. 

Giver ham store krammer og kys selvom han ofte skubber mig væk, men tror det alderen, og siger og så hvor skøn og dejlig han er.

Jeg har faktisk godt lagt mærke til, som du også ser med dit barn, at mit og så bliver en smule "umulig" når han er sulten, og prøver at fange den INDEN det sker, så vi er fri for balladen.

lineog4 skriver:

Jeg læser en dreng der er mindst lige så frustreret som dig. To store ting har vendt op og ned på hans liv, ham er blevet storebror og så er ham startet i skole, begge ting er ting der kræver en modenhed, at han er den store, den med overskud og sammen med dig har han bare brug for at være den lille, den urimelige, den som kan rummes også selvom han ikke er perfekt. 

Har ikke nødvendigvis opskriften, men en opskrift jeg ikke ville følge lige nu hvor han er så sårbar er strafkonsekvenser a la så tager jeg noget godt fra dog, fordi du ikke opfører dig ordentligt.

Jeg ville for det første drosle ned for så meget som muligt, hører gang på gang om børn der i første halvdel af 0. Klasse og første halvdel af 1. Klasse er så brugte og har minus energi. Jeg ville ogs drosle ned for krav, vælge få “kampe” og så gennemføre dem og kun dem fx børste tænder, da det er super vigtigt. Og så være large på andre områder for at bryde den onde spiral. 

Så ville jeg som andre også skriver være obs på alenetiden. Når han siger: jeg ville ønske du ikke var min mor, så hører jeg ham sige:jeg VIL have dig som min mor, og jeg ville ønske jeg kunne opføre mig så min mor oplevede jeg var god. Så jeg ville lede efter ting og oplevelser der er garanteret succes, hvor du kan se din skønne søn og han kan opleve han er den skønne søn - er det en time med LEGO fordybet sammen, er det at lave mad sammen, er det at putte i sofaen, hvad ved jeg.... 

og så ville jeg begynde at spejle ham. Sige ej hvor kan jeg godt forstå du bliver sur lige nu, men jeg holder alligevel fast. Overrask ham og giv ham et kæmpe kram når han siger du er dum - jeg kan godt forstå du synes jeg er dum, men jeg tror du lige nu trænger til et kram. Vis ham at du elsker ham hele tiden (for det gør du).

og så til aller aller sidst, husk på du er en fantastisk mor, faktisk de bedste mor til netop din dreng. Og alle mødre får sådanne tanker når møgungen igen igen igen.....

Ja. Med hensyn til straf konsekvensen, bruger jeg den kun hvis den har en sammenhæng, eller burde jeg prøve helt at lade hver? Jeg prøver også at vælge kampene med omhu. Men når han kaster viskestykket på gulvet efter han har tørret sine fingre, skal jeg så selv samle det op? Eller sige til ham at han skal samle det op, og hvis han så ikke gider, så stoppe og så selv samle det op eller blive ved?  

Jeg giver det jo de konsekvenser. Fx. Når han ikke vil høre efter ved senge tid og han ikke vil børste tænder (det er mig der børster) tisse af og vaske hænder, så siger jeg at vi ikke kan nå at læse godnathistorie og at vi bliver nød til at lægge os til at sove med det samme, da al tiden er brugt på at lave ballede og den kamp. Når han er i det "humør", er han nærmest lige glad, men når han så har gjort de ting han skal, så siger han fx "jeg er lige glad"  og hopper i sengen? Hvad gør jeg så? Lader ham hoppe af og så kommer han nok håndteret indenfor 5 min eller blive sur so. Jeg jo ofte ender med.. Er virkelig på bar bund efterhånden.

Alene tiden har vi stort set kun når lillesøster sover, da far ikke er god til at tage lillesøster, men han er god til at tage storebror fx med en tur ud og handle bare de 2. Men så prøver jeg at have alene tid med ham, når far laver mad, så vi kan se lidt tv, spille et  spil eller lege med lego eller andet.

Det vil jeg prøve (det hele , bare på en anden måde), for det vender måske også lidt denne "onde" cirkel som køre rundt.

serinasmor skriver:

Min store pige blev storesøster lige inden hun startede i skole. 

Hun har haft det SÅ svært med det. 

Det har dog hjulpet nu her efter et par år  



Hun har haft et meget stort behov for at have alenetid med mor eller far, hvor vi spiller et spil, snakker, leger, ser en film eller lignende - uden at blive forstyrret af lillebror. 

Hun har haft brug for at vide, at når jeg fx var færdig med at hænge vasketøj op, SÅ kunne vi spille et spil eller lege sammen. 

På den måde har hun kunnet forstå at hun også er vigtig . 

Vi har indført en lille bog som vi forsøger at huske at skrive i hver dag. Her skriver vi 3 gode ting, der er sket den dag. Det kan være at hun har været super sej til at hjælpe med oprydningen, at vi har hygget med en bog, at hun er blevet super god til at læse ord med 3 bogstaver (dengang det var relevant),at hun har fået lov til at se youtube, at der var en der havde fødselsdag, at hun har leget med bedsteveninden i skolen osv.
Vi har indført det, fordi hun kom i en lidt negativ spiral. Så for at sætte fokus på alle de gode ting kom vi frem til denne løsning. 
Vi kan se forskel på hvis vi glemmer at skrive ned i et par dage eller husker alle dage. 


Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget  

Jeg tror jeg vil købe en bog og gøre som jer. For her er han/vi også inden i en negativ "verden" og dagene er mere sure og negative end positive. Det kunne være det også vendte det hele lidt herhjemme og at vi kunne komme ud af denne onde sure cirkel.. 

Anonym skriver:

Jeg giver det konsekvenser. Fx. Når han ikke vil høre efter ved senge tid og han ikke vil børste tænder (det er mig der børster) tisse af og vaske hænder, så siger jeg at vi ikke kan nå at læse godnathistorie og at vi bliver nød til at lægge os til at sove med det samme, da al tiden er brugt på at lave ballede og den kamp. Når han er i det "humør", er han nærmest lige glad, men når han så har gjort de ting han skal, så siger han fx "jeg er lige glad"  og hopper i sengen? 

Så er det der, jeg ikke ved hvad jeg skal stille op og bliver godt sur . Hvad gør jeg så?? Er virkelig på bar bund synes jeg 

Har du snakket med ham? 

Om som de andre siger; Bruger du tid alene med ham? 

Han har levet i 6 år hvor han var det eneste barn, nu skal han dele jer, det er ikke let.. Så sørg for at give ham alene tid, lad ham hjælpe med den lille. 
Og snak med ham, hvad det gør for dig? 

Tænker også at han er startet i skole og måske kopiere hvad han hører fra de andre elever. 

Jeg giver det konsekvenser. Fx. Når han ikke vil høre efter ved senge tid og han ikke vil børste tænder (det er mig der børster) tisse af og vaske hænder, så siger jeg at vi ikke kan nå at læse godnathistorie og at vi bliver nød til at lægge os til at sove med det samme, da al tiden er brugt på at lave ballede og den kamp. Når han er i det "humør", er han nærmest lige glad, men når han så har gjort de ting han skal, så siger han fx "jeg er lige glad"  og hopper i sengen? 

Så er det der, jeg ikke ved hvad jeg skal stille op og bliver godt sur . Hvad gør jeg så?? Er virkelig på bar bund synes jeg 

Og her til morgen fx så svare han igen og laver grimasser, prøver at ignorere grimasserne, og så bare snakke i samme tone som jeg plejer. 

Far er ikke god til at tage lillesøster, så vi kan få alene tid. Men far er god til at tage ham med ud og handle bare de to. Men har aftalt med mormor at hun skal passe lillesøster i week så vi (Far jeg og storebroe) kan lave noget sammen, bare os 

Prøver også at give konsekvenser ved alting men nogle gange kan jeg bare ikkr, da der ikke noget at bruge, hvis du forstår. Fx med godnathistorien

Sådanne konsekvenser som dem du beskriver må der nødvendigvis være: du er 30 minutter om noget der ellers tager 5 minutter ergo er der 25 minutter mindre til noget andet. De konsekvenser jeg plæderer for du ille bruger er straffen, du siger dum til kig jeg tager din skærmtid - det er konsekvenser der ikke har en sammenhæng og som bruges for at vise straf og konsekvens. Taler din søn grimt til dig, så er der en konsekvens, og den konsekvens er, at du blive ked, vred, frustreret, du taler eller hvad du nu gør - der er en direkte forbindelse mellem handling og konsekvens.

jeg tror, at jeg ville finde åndehuller i hverdagen - noget han kan lide at lave med dig og sige: det åndehul skal være der og der tager far lillesøster - hun er så stor så hun kan godt hvis hun har fået bryst (hvis I stadig ammer) have 30 minutter uden mor og de 30 minutter er din og din søns tid og i de 30 minutter er du overskudsmor gange en million, du er selvsagt ærlig men du har som mål at se der helt igennem skønne og fantastiske ved din søn og han skal mærke at du ser det og han kommer først - hvis lillesøster græder så må  far træde i karakter.

jeg ville ikke give konsekvenser ved alt, jeg ville vælge små kampe, hvor succes er garanteret. Jeg ville selvsagt fortælle ham, at jeg bliver frustreret når han kalder mig dum, men jeg ville ikke tage noget fra ham, skælde ham ud eller andet. 

Jeg ville vælge fx to områder, hvor jeg ville en forandring hurtigt fx aftenrutinen. Så ville jeg lave et stjernekort med et positivt udsagn a la: jeg kan komme mår mor kalder, få børstet tænder og gøre mig klar til at gå i seng - nu hvor han er så stor skal han selv være med til at formulere det positive udsagn og det er vigtigt der ikke står et ikke i udsagnet, det er et udsagn om hvad han kan. I kan også tale om, hvad der kan hjælpe ham til at kunne. Så ville jeg sige når du har kunnet det i x antal dage, så vinder du.... og igen det skal han selv være med til at bestemme. Her hjemme er det ikke gaver, men kan fx være en filmaften hjemme , det kan være en tur i svømmehallen eller.... og det er jo faktisk også en god øvelse for jer, for hvad er det han drømmer om at få som ikke er fra BR, bliver I måske overrasket over det er at få en dag alene med far, med mor, få lov at putte lillesøster eller.....

Alle børn vil i min optik som udgangspunkt det rigtige, men nogle gange er der så mange modstridende følelser i dem, og nogle gange (eller faktisk meget ofte) skal de guides til, hvad er det rigtige. Vi voksne har en tendens til at guide i forhold til, hvad er det forkerte, men glemmer at fortælle, hvad skal du så... din dreng vil noget, han giver udtryk for noget og med sikkerhed vil han gerne være den dreng , som du og far synes er den skønneste i verden, men lige nu er der så mange modstridende følelser, så han skal guides meget konkret og ja i min optik med lidt bolchepædagogik.... beløn god opførsel istedet for entydigt at straffe dårligt.

Dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.

Min 6 årige dreng har og er stadig indimellem på tværs - mere end jeg synes er andre har været.

Nu har vi så supervision fra en fagperson fordi vi har et plejebarn .

Og hende vender vi alt med- her reagerer vores dreng voldsomt når vi i perioder er så meget på plejebarn at han bliver tilsidesat.

Så bliver han ligesom din dreng. Og det er en higen efter at blive set .

At han bliver set i det kaos der er lige nu med ny baby skole osv.

Så selv om det er skæld ud konsekvenser og negativ opmærksomhed. 

Så får han stadig din fulde opmærksomhed lige der og lige nu.

Vi fik det råd at vi skulle se indad og nedad når det kiksede.

Vi skulle kramme og kysse .

Glemme alt om vasketøj og aftensmad.  

Sætte os i sofaen og vise vi var til stede kun for ham 

Og så fik vi også af vide at vi kun må sige nej 2 gange i døgnet  alle de andre situationer der normalt ville udløse et nej skulle vi o formulere .

Det kan være en udfordring men det har hjulpet helt vildt.

Måske du kan bruge det til noget  under alle o omstændigheder så råber din lille dreng efter dig og han trænger til bekræftelse .

Det er svært at blive storebror og starte i skole.