Anonym skriver:
Hej mødre.
Jeg har en skøn datter på 5 år. Jeg bor ikke med hendes far, vi deler 9/5 og vores samarbejde har været op og ned. Senest i august havde vi en stor konflikt vedr ferie.
Jeg har i to måneder været sygemeldt med stress og har haft angst og været ked af det. Jeg har dog grundlæggende taget mig af vores datter, leget osv. Men selvfølgelig har hun kunne mærke det på mig.
Min bekymring går på, at hun længe har været bange. Også inden min sygemelding. Vi bor i to plan og i en periode øvede vi at hin selv kunne gå op og tisse eller hente noget og det gik okay. Men så er det vendt og nu vil hun ingen steder uden mig. Dørene skal lukkes og hun sætter sig i hjørnet på fx badeværelset hvis jeg skal tisse.
Det eneste der kan aflede hende når jeg skal i bad er iPad.
Jeg synes virkelig jeg gør alt hvad jeg kan for at støtte hende og jeg tager hende jo altid med ovenpå osv. Men måske hun kan mærke min irritation 
Hun er ikke bange for mørke eller for at blive afleveret i børnehaven og derovre har de ikke bemærket noget. Hos hendes far er hun også bange.
Hun siger hun er bange for at jeg forsvinder, at nogen kommer og tager mig eller hende og at der kommer nogen ind
Har I nogle gode råd?
Min datter på 4 år har også i en periode været bange for at der skulle komme "nogen" og gøre noget ondt.
Jeg har gjort det at jeg har anerkendt hendes følelser og hendes frygt, og så har jeg meget aktivt vist hende at vi låser døren når vi kommer hjem, for så er der ikke nogen der kan komme ind hvis vi ikke vil have det.
Og så har jeg forsikret hende om at jeg passer rigtig godt på hende, så der ikke er nogen der kan gøre hende noget. Og at hjemme hos far der passer far på hende, og mormor passer på hende hjemme hos mormor.
Det har hun fuldstændig accepteret og fundet tryghed i.
For nyligt vågnede hun midt op natten og sagde meget alvorligt til mig "Mor, er det ikke rigtigt at vi passer på hinanden, for så kan ingen gøre os noget?" Da jeg så svarede jo, det er da rigtigt, så sagde hun "Det var godt" og lagde sig om på den anden side og sov videre.
Derudover så læser vi også Du Er Vidunderlig af Carsten Sommerskov, hvor der blandt andet er en historie om at være bange, og at det er ok at være bange og at man kan klare at komme over det at være bange. Den er også super god herhjemme.
